SUNDEREHVERDAG

7 gratis glæder jeg knuselsker

imageJeg har samlet nogle af de gratis glæder, som kan gøre mig varm af glæde, få mit smil frem og gøre en grå dag farverig igen.

1. Nyvasket sengetøj er uden tvivl en af mine store glæder. Jeg skifter sengetøj en gang om ugen. Hvis jeg sover dårligt hjælper det ofte at skife sengetøj, og så gør jeg det gerne mere end en gang om ugen.

2. Modne avokadoer. Selve avokadoen er jo ikke gratis, det er jeg klar over, men det er aldrig rigtig til at vide, om man er købt eller solgt med den grønne frugt. Så når jeg åbner en perfekt moden avokado, vil jeg da gerne indrømme, at min dag bliver lidt bedre.

3. En nypumpet cykel er noget jeg for ganske nyligt fandt ud af, kan gøre mig virkelig, oprigtig glad. Jeg troede egentlig det var mine ben den var gal med, troede, at jeg var blevet en dårlig cyklist, indtil en af mine gode venner pumpede min cykel. Kan stadig glæde mig over det.

4. Smil det smitter. Samme gode ven som pumpede min cykel spurgte mig en dag “smiler du egentlig når du går på gaden?”. Det tror jeg ikke rigtig jeg gør, ikke medmindre der er noget at smile af. Han sagde til mig at det burde jeg. Smil smitter, og hvor er det egentlig rigtig. Smil må være en af hverdagens bedste gratis glæder.

 5. En tanke er en af de gratis glæder jeg holder allermest af. Jeg kan sagtens finde på at sende mine kære en SMS med et hjerte og teksten “bare fordi”. Jeg gør det fordi, at jeg ved hvor varm man bliver indeni.

6. Snapchat er helt klart en af de gratis glæder der kan få mig til at grine allermest. Jeg er vild med at følge jeres små momenter fra hverdagen, og det får helt sikkert ofte både smil og høje grin frem. Du er velkommen til at følge mig på snappen: nadjavienberg.

7. Min hund. Hun har bestemt ikke været gratis, men den kærlighed hun giver min familie og jeg betaler alt tilbage med den dobbelte valuta.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Om de berømte kasser

14011905_10208835863870680_1508238511_nVi blander os egentlig alt for ofte, alt for meget, i hinandens buissines. I ting og sager som overhoved ikke vedrører os. Jeg ser lidt at der er to måder at blande sig på 1) den nysgerrige – hvor du spørger for at få svar og 2) den dømmende – hvor du tænker dit. Jeg bryder mig ikke om nr. 2.

Hvis du undrer dig over den måde jeg bor i min krop på, så spørg mig, i stedet for at dømme mig. Vi kan alle lærer ting af hinanden, men ingen siger, at det jeg gør er rigtig for alle, eller det du gør er rigtig for mig. Det kan være der er en grund til, at jeg gør som jeg gør, spiser som jeg spiser, træner som jeg træner, fjerner hår som jeg fjerner hår eller noget andet, men hvis du ikke spørger får du ikke svar – og det er HER jeg ser vi alle kan blive bedre. Jeg ser nemlig en stor tendens til, at man taler bag hinandens ryg “Ej så gør hun sådan og sådan, det virker jo ikke” Hey. Det ved du ikke noget om.

Jeg har skrevet lidt om det før, fordommene, og jeg afskyr dem virkelig. Der er ligeså mange forskellige måder at leve sit liv på, som der er mennesker, og der er ligeså mange forskellige måder at se smuk ud på, som der er kroppe. Så hvorfor blande sig i hinandens måder at leve og se ud på, bag hinandens rygge? Jeg ser sikkert tingene anderledes end du, men det gør hverken din eller min måde rigtig eller forkert.

Det er hverken eller, rigtig eller forkert, at veje 60 eller 80 kilo, at have store eller små bryster, at have hår på fritten eller ej. Det der er rigtig for dig, er det der føles rigtig for dig. Det der er galt i vores verden er, at vi er blevet meget dårlige til at mærke efter hvad der er rigtig. Så vi tyer ofte til det vi hører er rigtig. Vi bliver fortalt at vi skal have mellemrum mellem benene, at vi skal have flot glat hud, uden hår og urenheder, at vi skal have det rigtige job og passe ind i alle de rigtige kasser.

I min verden findes der ingen kasser. Jeg hader ideal-kasserne og har lyst til at trampe på dem alle sammen. Trampe dem flade så ingen nogensinde kan passe ind i dem igen. De er til ingen verdens nytte, og de skaber kun ravage i unge menneskers hoveder.

Så husk på, at ingen skal få dig til at føle dig forkert fordi du ikke er som dem. Vi er alle forskellige, har forskellige kroppe, som er formet på forskellige måder, som har båret os igennem vores forskellige historier og det skal vi være stolte af hver især.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Turpas, silikonebryster og et nej tak

imageEr en brystforstørrende operation = fri afbenyttelse. Nej selvfølgelig er det ikke det! Jeg ved ikke hvem det er, der har startet ideen om, at det er helt okay at tage på piger med silikone bryster uden at spørge. Men til dig der har den ide, så vil jeg lige dele denne med dig: “Gu’ er det røv” (undskyld mit franske…).

Men det kan virkelig få mig op i det røde felt, at nogle mennesker tror, at så snart piger/kvinder har fået lavet deres bryster ja så er der fri adgang til forlystelserne. Sådan hænger det altså ikke sammen, og efter at have offentliggjort, at jeg selv har haft silikonebryster, så føler jeg, at jeg med god smag i munden kan dele denne mening. Det er stadig ligeså grænseoverskridende at blive taget på brysterne med eller uden implantater, så er det sagt. Det inviterer ikke til gramseleg bare fordi, at brysterne ikke udelukkende består af ren fedt længere. Nogle vil måske tænke, at det jo er ligemeget, for det er jo ikke “rigtige” bryster, så kan man da godt lige mærke. Nogle synes sikkert det vil være sjovt at mærke om de føles anderledes end “normale” bryster. Men selvom de ikke er “rigtige” eller “normale” så er de stadig private.

En helt anden diskussion er, at ingen skal bestemme om silikonebryster er mindre rigtige eller normale, end bryster der ikke er lavet. Det kan godt være, at man vil definere silikonebryster som “kunstige” men netop det, er IKKE ensbetydende med, at de, for personen der har fået dem lavet, føles kunstige. Rigtig mange kvinder, der har fået sine bryster lavet, føler dem ligeså ægte og naturlige, som kvinder, der ikke har fået lavet bryster.

Nu vil jeg nok komme til at lyde fordømmende, men mange tror sikkert, at det kun er mænd der tænker at de er “kunstige” og, at “man godt lige kan mærke”, men nej. Det kan ligeså godt være kvinder der vil mærke, føle og røre. Det er ligeså grænseoverskridende om det er mænd eller kvinder. Jeg må indrømme at jeg blev meget overrasket første gang jeg blev mødt af  sætningen “Har du fået lavet bryster? Ej må jeg så ikke mærke?”. Tror nemt jeg kunne være blevet forvekslet med katten med øjne så store som tekopper som jeg stod der. Helt paf over at det nærmest virkede som en selvfølge, at man godt lige kan mærke når de jo ikke er “ægte”, alt imens hænderne kom tættere og tættere på mit bryst. Det blev et stort nej tak herfra.

Det kan godt være, at de ikke var “ægte” hele vejen igennem, men de var altså stadig mine, og de var altså ikke til fri afbenyttelse for alle. Bare fordi, at der var nogle der på et tidspunkt valgte at få lavet bryster for at kaste dem i hovedet på den ene efter den anden, så er det langt fra ensbetydende med, at alle kvinder der får lavet bryster har det på samme måde. Tiderne ændre sig, og idag har langt de fleste kvinder et helt andet forhold, og meget mere naturligt forhold, til deres silikone bryster. Så det sagt.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Hvem er Nadja?

imageJeg synes det er på tide, at i lærer hende “Sunderehverdag” lidt bedre at kende. Jeg har oplevet at møde kommentaren “Du er da hende Sunderehverdag, er du ikke?”, et par gange, og jo det er mig – men jeg hedder Nadja, ikke sunderehverdag 😉

Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at komme med lidt alternativ fakta, som giver anledning til at lære Nadja, Pigen bag bloggen Sunderehverdag, lidt bedre at kende:

  1. Mit fulde navn er Nadja Vienberg Hansen. Vienberg kommer fra min mor, Hansen fra min far.
  2. Mine forældre blev skilt da jeg var tre. Mine forældre har været hinandens bedste venner så længe jeg kan huske. Min mor fandt sin mand kort tid efter skilsmissen, og jeg ser ham idag som min tredje forældre.
  3. Min farmor er en af de kvinder jeg ser allermest op til. Jeg vil være som hende når jeg bliver stor.
  4. Jeg skifter sengetøj en gang om ugen. Rent sengetøj er noget af det bedste jeg ved.
  5. Jeg har haft vaskebjørne som kæledyr – og stinkdyr, næsebjørne og en påfugl. Tosset men sandt, hvorfor, spørg mig ikke.
  6. Jeg er virkelig dårlig til at huske navne.
  7. Jeg siger ofte “dut” og “duf” når jeg afslutter ting eller sætter ting på plads – en vane jeg har fra min kære mor – tak for den mor.
  8. Jeg kan ikke finde ud af at holde blomster, heller ikke bare grønne planter.
  9. Jeg har ikke MobilePay
  10. Hvis jeg har brug for at gemme mig fra omverdenen tegner jeg.
Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Mine sommerferie køb

Skærmbillede 2016-08-14 kl. 16.39.411:// Adidas Leggings 2:// Adidas Original T-shirt 3:// Sports BH fra H&M 4:// Adidas Yvori Sneakers 5://Valenzia halskæde 6:// Adidas Performer Tanktop 7:// Nike Tanktop

Der sker et eller andet med mig og mit dankorts forhold når jeg er på ferie. Jeg er normalt ikke god til at lave impuls køb. Generelt er jeg meget velovervejet når jeg shopper – lidt for meget måske. MEN ikke når jeg har ferie tydeligvis. I mine feriedage har jeg blandt andet købt ovenstående tights og toppe. Sports BH’en købte jeg to af, blot i lysegrå og ikke hvid. Skoene havde jeg i forvejen, men ved flere har spurgt til dem, og da jeg fandt dem på tilbud ville jeg lige smide dem med. Kæden har jeg ikke købt på min ferie, men render jeg altid rundt i, og synes den giver et lækkert pift til det sporty look. Jeg er VILD med Adidas for tiden, hvilket også kan tydes i mine køb, men det er fantastisk kvalitet, lækkert at se på OG kan fås til billige penge. Jeg er fan.

Indeholder affiliate links

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Om knibeøvelser og kvindekroppen

imageI min familie er vi meget åbne, især når min mor, moster, mosters kone og jeg er samlet. Seksualitet, hårvækst, sex og lignende er derfor emner vi ikke er blege for at tage op, og da vi var i sommerhus sammen her i ugen kom emnet knibeøvlser meget naturligt på banen.

Hvor ofte skal de laves, laver I dem, hvordan laver man knibeøvlser som mand og hjælper det egentlig til, at man kan holde på vandet som gammel, var bare nogle af de spørgsmål vi vendte. Det gav mig anledning til at dykke lidt mere ned i emnet, for jeg har personligt ikke knibeøvlser indlagt, som en del af mine daglige rutiner. Måske jeg burde starte på det.

Når vi taler sundhed taler vi ofte (indirekte) om ydre sundhed. Jeg tænker da ikke automatisk mit underliv med, når jeg tænker på at holde min krop sund. Men det burde jeg måske begynde på eftersom, det at styrke bækkenbundsmuskulaturen kan modvirke inkontinens, afhjælpe nedsunken livmoder, gøre dig klar til fødsel og give dig et fantastisk sexliv(!!!).

Jeg tror, at grunden til, at jeg aldrig rigtig har gjort mig så meget i knibeøvlser, er fordi jeg aldrig er blevet gjort opmærksom på hvor meget det kan gavne mig, og hvad det kan gavne. Jeg havde ikke seksualundervisningen i folkeskolen, hvor jeg ellers formoder man kunne lære om knibeøvlser, og det er egentlig ikke noget jeg har tænkt så meget over at dykke dybere ned i – før nu. For efter vores sommerhustur, så kunne jeg da sagtens finde på at gøre mig noget mere i det. Det kan da i hvert fald ikke skade. Det tager da heller ikke mange minutter, redskaber eller andre dikkedarer som gør det besværligt. Egentlig er der vel slet ikke nogen undskyldning.

Og så var det, at jeg blev noget overrasket, da jeg fandt ud af, at det åbenbart er en større videnskab at lave knibeøvlser. Jeg fandt 10 klassiske fejl (ja fejl) man typisk laver, når man laver knibeøvelser. Jeg vidste godt nok ikke det var så teknisk. Jeg troede faktisk bare, at man skulle knibe sammen 3 x 20 sekunder, and that’s it. But no no, der er meget mere i det tydeligvis.

Jeg er virkelig glad for, at vi kvinder i familien er så åbne overfor hinanden. Det skal ikke være tabu at snakke om kvindekroppen, og da slet ikke kvinde til kvinde. Jeg er vokset op med, at det er helt okay at tale om hårvækst, knibeøvelser og seksualitet, ligesom det er naturligt at snakke om rengøringsmidler og arbejdet (almindelige ting – you get the point). Selvom jeg har været længe om at lære at acceptere min krop, så tror jeg bestemt, at det, at vi altid har været åbne, har hjulpet til at jeg idag hviler meget mere i min krop, min sunde krop, som nu også skal til at arbejde med det at lave knibeøvelser.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

En sommerhustur væk fra overhalingsbanen

imageJeg har i alt for lang tid hørt på sætningen “hvornår skal du egentlig holde ferie?”, uden rigtig at kunne svare. Jeg havde ikke planlagt ferie, for jeg følte egentlig ikke, at jeg havde brug for det, men det har jeg fundet ud af, at jeg nok havde.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har holdt sådan rigtig ferie, ferie, og koblet 100% af. Med fare for at lyde møg forkælet, ja så er jeg ikke typen, der hungrer efter charterferie. Sol og sommer tiltaler mig da, men jeg kan ligeså godt holde min ferie i Danmark som på Kreta. I år blev det Danmark.

Det var ikke planlagt, men da min familie spurgte om jeg havde lyst til at komme forbi dem i sommerhus og sige hej en dag, så valgte jeg alligevel at slå til. En dag blev til fire, og et par dage væk fra København, et sted hen hvor man ikke rigtig kan andet end bare at være, var faktisk lige hvad jeg havde brug for fandt jeg ud af.

Jeg tror det er vigtigt at tage sine pauser. Jeg elsker min hverdag og har tendens til bare at fortsætte ud af overhalingsbanen når jeg godt kan lide hvad jeg laver. Det vil jeg bestemt ikke se som noget negativt, og så alligevel. Hvis man ikke sænker farten, trækker ind i inderbanen og løfter foden lidt fra speederen, så tror jeg at man har tendens til at køre sig selv for langt ud. Det har jeg selv oplevet. Selvom jeg ikke troede, at jeg havde behov for ferie, så er det godt for mig. Godt for mig, at jeg bliver tvunget til at slappe af, tvunget til at holde mig væk fra min arbejdsplads, tvunget til at slappe af fysisk og mentalt og tvunget til bare at være.

Ferie behøver ikke at være all inclusive, være i 35 graders varme, være 50 meter fra en pool og være fyldt med shopping. En sommerhustur med brætspil, gåture i det grønne, dansk sommervejr (= skybrud minimum en gang dagligt) og hvor man er ligeså bleg når man kommer hjem, som da man tog afsted, det kan være mindst ligeså godt for sjælen.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Min brystoperation del 3

Skærmbillede 2016-08-07 kl. 19.42.17Her kommer tredje og sidste indlæg i rækken om min brystoperation. Læs første og anden del her og her.

Det var en hård og svær beslutning at tage, men den var nødvendig. Jeg skulle ikke leve med brysterne som gav mig så mange gener, som gav mig ubehag i maven og som gjorde at jeg gemte mig væk. Jeg skulle have dem fjernet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have dem fjernet samme sted som jeg fik dem lavet, så jeg kontaktede min kirurg endnu engang.

Da dagen kom, hvor jeg skulle opereres for anden gang i mit liv var jeg ligeså nervøs som første gang. Jeg var nervøs fordi jeg skulle i narkose igen, nervøs for hvordan mine bryster ville se ud, når implantaterne blev fjernet, nervøs for om det ville være ligeså smertefuldt som efter første operation og nervøs for om jeg igen ville fortryde.

Jeg ankom tidligt til klinikken, da jeg igen skulle opereres om morgenen. Dagen hvor jeg skulle havde fjernet mine implantater står ikke så tydeligt for mig, men jeg kan huske, at min operation trak ud, at jeg blev ked af det, fordi jeg bare ville have det overstået, fordi tvivlen lagde sig som en tung dyne over mig det ene minut, og forlod mig det næste, fordi det forvirrede mig, at det føltes så forkert, og så rigtigt, det jeg havde gang i. Jeg kan huske, at min mor lå hos mig i sengen og trøstede mig, huske, at jeg blev dårlig og fik drop, huske at jeg var bange og græd endnu mere. Huske, at der gik lang tid før jeg blev hentet og ført ind på operationsstuen, hvor jeg med tåre i øjnene blev lagt i en dyb søvn mens en eller anden nussede mig i håret og sagde det nok skulle gå.

Jeg kan ikke huske hvordan jeg vågnede, hvem jeg så først eller hvor jeg var henne. Det første jeg husker klart og tydeligt efter operationen er, at jeg står foran et spejl. Min mor og stedfar er sammen med mig. Jeg har en forbinding bundet stramt omkring mit bryst, så det syner helt fladt som en pandekage. Jeg kunne ikke holde op med at stirre ind i spejlet. Min mor fortalte mig, at jeg skulle have tøj på. Det kunne jeg ikke koncentrere mig om. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om var den følelse jeg havde indeni kroppen når jeg så på mit fladmaste bryst. Følelsen af, at jeg havde fået min egen krop tilbage. Følelsen af, at jeg havde fundet mig selv. Følelsen af, at jeg kunne slappe af i min krop. Følelsen af stolthed. Følelsen af lykke. Følelsen af glæde.

Jeg havde gået med en indre kamp så længe, en kamp som endelig skulle ende. Jeg fik fjernet mine implantater efter to år og fem måneder, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var det helt rigtige for mig. Aldrig har jeg været så glad for min krop, som da jeg stod og så mig i det spejl efter operationen. Aldrig har jeg følt mig så tilpas i min krop. Jeg vil ikke sige, at det er operationen der har gjort udfaldet, og gjort, at jeg har lært at elske min krop. Det er min historie der har gjort det. Det er den måde jeg har arbejdet med mig selv og min krop. Det er den måde mine tanker har ændret sig. Ændret sig fra at sværme omkring den perfekte krop og et ideal som ikke fører til lykke, til at dreje sig over i, at min krop er perfekt fordi den er min.

Mine bryster ligner idag sig selv. Huden trak sig fint sammen, og man kan ikke se på dem, at de har været igennem to operationer. De eneste mærker jeg har efter operationerne er mine ar, som sidder skjult i armhulerne. De ses ikke og selv hvis de gjorde, ville jeg ikke være flov over dem. De er en del af min historie, en del af min krop som jeg har lært at hvile i, fordi det er min fra top til tå.

Jeg ved, at nogle vil synes det er vanvittigt at få lavet sådan en stor operation, for derefter at få dem fjernet igen. Jeg ved, at nogle vil tænke det var en impulsiv ide at få dem lavet i første omgang, og vil tænke, at jeg var ung og naiv, og måske jeg var det, men til gengæld har jeg aldrig fortrudt, at jeg fik dem lavet ligesom, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg fik dem fjernet igen. Jeg er nået til et punkt hvor jeg er oprigtig glad for min krop, og rigtig gerne vil vise andre, at en operation ikke kan fremtrylle lykke. Vise at det ikke nytter noget at ændre på sin krop, hvis man ikke har hovedet og hjertet med sig. Jeg havde ikke hovedet med mig ved første operation. Jeg troede det ville ændre mit syn på min krop, det gjorde det ikke derfor deler jeg min historie. Jeg vil gerne vise, at de store bryster du går og drømmer om ikke er lig med lykke, og det håber jeg, at jeg har opnået ved min ærlighed. Tak fordi du læste med.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Fra sundhedsfreak til glad nutellagris

13956846_10208741248665359_467851259_nJeg arbejder et sted hvor alt handler om træning, jeg er frivillig hos LMS. Mental, og fysisk, sundhed er en stor del af min egen interesse. Interesse, ja, men hvornår skifter en interesse til at blive en pligt? Hvornår tager det overhånd? Jeg synes det er svært at sige, men generelt, hvis du kan nikke genkendende til, at være bange for mad, at have en liste med forbudte fødevare, at få skyldfølelse hvis du spiser noget fra din liste med forbudte fødevare, at se ned på folk der ikke spiser som dig, at afholde dig fra sociale arrangementer på grund af maden, at din livskvalitet er faldet i takt med at kost, træning og kropsidealer er begyndt at fylde mere og mere, så kan det godt være du skal overveje, om det stadig er en interesse du har, eller om det har taget overhånd.

Hvis du kan svare ja til flere af ovenstående skal du vide, at det ikke er tabuagtigt, du er ikke forkert og du er ikke et dårligt menneske. Der er et så overdrevet stort fokus på sundhed, mad og kost i vores hverdag, og det at finde den hårdfine balance kan være så pisse svært. Den gyldne mellemvej kan være grå og dyster, for man bliver gang på gang mødt af hvad man bør spise, hvordan man bør se ud og hvor meget motion man bør dyrke. Hvis man afviger, er man ude på et totalt sidespor hvor det er umuligt at spore sig tilbage – det er i hvert fald sådan det kan føles.

Men ingen skal fortælle dig hvordan du bør være. Du er dig, og ingen er et bedre eksempel af dig, end du. Det vigtige er, at du er ærlig overfor dig selv. Jeg har selv haft et overdrevet fokus på mad og træning, at det ikke var sjovt til sidst. Det gav mig ikke overskud, tværtimod. Det gav mig ikke smil på læben, men skyldfølelse. Det var ikke et friskt pust i hverdagen, men en byrde, noget der skulle overstås, en pligt. Jeg har følt jeg skulle leve op til diverse idealer. Jeg er gået så langt som at ændre fysisk på min krop igennem operationer for at nå det ideal jeg følte der var sat for mig. Det gjorde mig langt fra lykkelig.

Heldigvis har det ændret sig nu, men kun fordi jeg var ærlig overfor mig selv. Kun fordi jeg så mig selv i øjnene og besluttede mig for, at så vigtigt var det sgu heller ikke, om jeg havde vaskebræt eller om jeg vejede det ene eller det andet. Så vigtigt var det ikke, om jeg lignede kvinderne i magasinerne. Så vigtigt var det ikke, om jeg spiste det ene eller det andet. Så længe jeg var glad helt indeni. Så længe jeg følte mig til stede i min krop. Så længe jeg følte jeg kunne stå ved hvem jeg var. Det vigtige var, at jeg var MIG, at jeg gjorde hvad JEG følte for, hvad der føltes rigtig i MIN krop og hvad der gjorde MIG glad. Det førte mig til hvor jeg er idag (se billede) en glad nutellagris i en glad krop. Mit budskab til dig er derfor, mærk efter hvad der føles rigtig i DIN krop, hvad der gør DIG glad og find din indre (indsæt yndlingscraving her)-gris frem.

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Min brystoperation del 2

13819646_10208658198589159_1124376538_nJeg har valgt at dele en meget personlig historie med jer. En historie jeg aldrig havde troet, at jeg ville dele her på bloggen.

Læs første del her.

Så jeg vågnede med mine nye bryster. Mine nye meget ømme, meget gule og blå, meget hævede og meget følelsesløse bryster. Jeg var glad. Jeg kunne ikke lade hver med at kigge på dem. Jeg kunne heller ikke rigtig lave andet, eftersom jeg netop havde fået dem lavet, og det føltes som om, at min krop var blevet kørt over af en bulldozer under narkosen. Jeg havde fået lagt de 300 ml ind under musklerne og mine ar sidder i armhulen. Til trods for, at jeg netop havde fået lavet mine bryster og, at jeg aldrig har haft så ubeskriveligt mange smerter, så har jeg bestemt været en af de heldige i forhold til at komme mig hurtigt efter operationen.

De første par dage kunne jeg dog ingenting. Vi er ude på et stadie, hvor min mor måtte føre et glas med et sugerør op til munden på mig, så jeg kunne få noget at drikke. Hvor det at løfte armene var en krig af smerte. Hvor jeg ikke kunne andet end at ligge ned. Som ugerne gik kunne jeg mere og mere, og brysterne faldt mere og mere på plads, og jeg blev mere og mere glad. Jeg synes de passede rigtig fint til min krop. De var blevet større, de så naturlige ud og de gav mig de kvindelige former jeg altid havde drømt om. Desværre gav de mig bare ikke den forventede selvtillid og accept af egen krop, som jeg naivt havde troet.

Selvom jeg synes mine bryster var flotte, og at de passede rigtig flot til mig, var jeg stadig ikke tilfreds. Jeg var ikke lykkelig. Jeg følte mig ikke mere kvindelig. Hvorfor var jeg ikke lykkelig? Hvorfor havde jeg lyst til at gemme dem væk mere end nogensinde før? Hvorfor var min selvtillid faldet? Skulle de alligevel havde været større? Nej de skulle ikke være større. Var de blevet for store? Nej heller ikke.

Jeg husker tydeligt en sommerdag hvor jeg skulle på stranden med min mor og min stedfar. Jeg havde virkelig glædet mig. Den første rigtige sommerdag i lang tid og jeg elsker at være på stranden. Jeg var hoppet i en super fin ny stropløs bikini og pludselig ændrede alt min glæde over dagen sig. Jeg havde på ingen måde lyst til at vise mig i den bikini. Jeg følte mig så usikker, så forkert og følte, at alle ville stirre på mig. Jeg fik en kæmpe klump i maven og brød sammen foran min mor uden videre.

Jeg har aldrig haft behov for at vise mine bryster frem, gå i nedringet eller tage stramme kjoler på. At få lavet bryster ændrede ikke mit syn på resten af min krop. Det ændrede ikke mit syn på min mave, som ikke var blevet fladere efter jeg havde fået større bryster. Det ændrede ikke mit syn på min kvindelighed, som stadig var meget fjern for mig.

Jeg gik i næsten to år, og prøvede at vænne mig til mine bryster. Jeg levede i en illusion om, at de var lige som jeg ønskede, selvom jeg forsøgte at gemme dem væk, selvom jeg hadede at være nøgen, selvom jeg følte ubehag når jeg lå ned. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at det var naturligt, at jeg ikke kunne ligge på maven, at det gjorde ondt når jeg lå på ryggen og at jeg fik smerter i dem når jeg lå på siden. Jeg fik undersøgt, om smerterne kom fra kapseldannelse, det gjorde de ikke. Jeg fik undersøgt om implantaterne lå forkert, det gjorde de ikke. Der var ingen forklaring på, hvorfor jeg følte mig så generet at mine bryster som jeg gjorde. Jeg måtte vænne mig til dem, jeg måtte lære at elske dem, elske min krop. Jeg havde jo taget et valg, og det valg kunne ikke laves om.

Det følte jeg i hvert fald ikke det kunne på det tidspunkt. Jeg havde aldrig før hørt om nogen, som havde følt sig så utilpas efter en brystoperation. Alle jeg kendte og læste om var helt igennem lykkelige efter deres operationer. Det skræmte mig, at jeg ikke havde det på samme måde. Det burde jeg jo. Jeg troede vitterligt ikke det var muligt at få taget implantaterne ud igen, så jeg begyndte at søge på nettet, fandt ud af det godt kunne lade sig gøre, men jeg følte nu, at jeg ville blive stemplet som naiv og utaknemmelig hvis jeg fik det gjort. Jeg gik med en indvendig kamp med mig selv om, hvad jeg skulle gøre.

Enten skulle jeg leve med dem, acceptere dem, acceptere smerterne og acceptere, at jeg gemte mig mere væk end nogensinde. Eller også skulle jeg acceptere, at jeg havde taget en forkert beslutning og acceptere, at en brystoperation ikke er løsningen. At større bryster ikke er lig med øget kvindelighed. At du ikke kan ændre dit syn på din krop uden at ændre dine tanker om dig selv. Jeg havde dagligt ondt i maven over situationen. Jeg gik i lang tid alene med tankerne om at få mine implantater fjernet, men det åd mig op indvendigt, så jeg valgte igen at gå til den person der kender mig bedst, min mor, som til min store overraskelse ikke dømte mig over mine tanker, ikke sagde jeg var naiv og utaknemmelig, men som forstod mig. Jeg stortudede over at hun kunne sætte sig ind i det. Stortudede over, at hun endnu engang ville stå ved min side og stortudede over, at jeg endelig vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle ikke leve med de bryster, jeg skulle have dem fjernet.

Husk, det varer ikke ved

13867147_10208704339942664_2141546591_nKender i de dage, hvor ens humør skifter som det danske sommervejr? En af de dage hvor man det ene minut er glad og smiler, men hvor man indeni føler sig udmattet og ked af det, og det skinner igennem minuttet efter.

Sådan en dag havde jeg i weekenden. Jeg var glad det ene øjeblik, mens tårerne pressede på det næste. Mine humørsvingninger ville ingen ende tage. Jeg brugte derfor dagen sammen med to af mine tre forældre (min mor og min stedfar), to personer som kender mig bedre end nogle andre.

Min mor og jeg gik en tur sammen hvor hun fortalte mig historien om Karen Blixens brev. Som historien lyder, i må endelig rette mig hvis jeg tager fejl, men så fik Karen Blixen et brev, og med brevet fulgte ordene: Må åbnes, når De er allermest lykkelig, eller når De er allermest fortvivlet.

Karen Blixen turde ikke åbne brevet da hun var allermest fortvivlet, men turde åbne det en dag hun var allermest lykkelig. I brevet stod der:

Husk, det varer ikke ved.

Min mor er den bedste. Hun kender mig bedre end nogen anden. Hun sluttede af med at sige, den er til dig. Intet varer ved, og som man har det lige nu, sådan behøver det ikke være resten af livet.

Det gjorde mig rigtig glad indeni, og jeg synes historien er meget sigende. Uanset om man er lykkelig helt ind i hjertet bør man altid have in mente, at det ikke varer ved. At man skal nyde det til fulde, nyde alt til fulde. Hvert sekund af livets mest lykkelige stunder bør man suge til sig som var der ingen dag imorgen. Ligeså bør man egentlig gøre med alle andre stunder. Og når man har det svært, bør man opmuntre sig selv med ordene, og huske på, at der altid er lys for enden af tunnelen.

20% på alt hos Sports Master

Skærmbillede 2016-07-31 kl. 11.49.47

1:// Adidas Sneakers 2:// Adidas Tank Top 3:// Adidas Sports BH 4:// Adidas Tank Top 5:// Adidas Tights

Jeg har fået et eller andet flip med tøj fra Adidas. Normalt er jeg en gennemført Nike pige, men lige for tiden forelsker jeg mig i nærmest alt fra Adidas. Resten af søndagen kan du spare 20% på alle varer hos Sportsmaster og det kribler i mine fingre for at bestille en maaaasse hjem. Jeg har selv købt den grå Tank Top uden logo hvilken jeg er virkelig fan af.

Indeholder affiliate links

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55