SUNDEREHVERDAG

Jeg slap kontrollen og blev stærkere

14454530_10209185430729633_1830784196_n“Vejen til et lykkeligt liv er at acceptere, at man aldrig har helt kontrol over alting”. Jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg læste den sætning henne, men jeg kan huske, at den vakte noget i mig.

For det giver så uendelig god mening. Hvad skal vi med alt den kontrol? Jeg er selv kontrolfreak. Jeg skal have orden omkring mig, rod er djævlens værk og struktur er vejen til mit hjerte. Alligevel ved jeg jo godt, at jeg aldrig kan have helt kontrol over alting, og det har jeg med tiden også lært at acceptere.

Vi er kun mennesker, og vi kan ikke kontrollere alt. Vi kan ikke kontrollere andre mennesker. Vi kan ikke spå hvad der kommer til at ske. Vi kan kun følge strømmen og se hvor det fører os hen. Vi kan kun følge med, indrette os og bruge hinanden som støttehjul.

Jeg tror det er sundt at slippe kontrollen engang imellem, især i situationer eller perioder, hvor vi ikke selv altid er herre over hvad der kommer til at ske. Jeg har selv lært at slippe den mere og mere, give plads til, at ting sker som de gør, og at det ikke altid er en dårlig ting, at jeg ikke ved hvad der kommer til at ske, eller, at tingene ikke altid sker efter mit hoved.

I den periode, hvor jeg var meget presset, tenderede til stress vil man måske sige (læs med her), lærte jeg især at slippe kontrollen, hvilket jeg først har lagt mærke til bagefter. Måden jeg slap kontrollen på var ved at tilpasse mig situationen. Jeg måtte acceptere, at min hverdag blev vendt op og ned fra den ene dag til den anden, og jeg måtte lære at arbejde mig ud fra det standpunkt der nu var givet mig. Jeg kunne intet gøre fra eller til, kun arbejde med mig selv, arbejde med situationen og arbejde mig videre. I den periode brugte jeg også det at snakke rigtig meget. Snakke om de følelser jeg fik, selvom jeg ikke altid helt kunne beskrive dem med rigtige ord. Jeg brugte min mor, som er min største støtte. Jeg ringede grædende til hende når følelserne blev for overvældende. Prøvede at forklare hende mine følelser, som ikke gav mening. Heldigvis har min mor selv været der, så hun forstod dem. Hun vidste hvad jeg gik igennem, uden jeg egentlig behøvede at sige noget. Selvom jeg ikke brød mig om, at hun skulle ligge øre til hver gang jeg blev ked af det, føltes det altid som om, at en sten blev bekæmpet fra mit hjerte. Det føltes lettere at trække vejret. Jeg voksede en millimeter hver gang, og det hjalp mig til at komme helt op at stå til sidst.

Jeg tror det er enorm sundt, ikke altid at have kontrol. Jeg tror, at det at slippe kontrollen, at kunne tilpasse sig den situation man nu står i og at kunne acceptere, at der er flere måder at gøre tingene på, er vejen til et lykkeligt liv. Det lyder måske lidt overkill, men det tror jeg. For når man accepterer, at man ikke har kontrol, lærer man at udvikle sig selv ud fra den situation man står i, man lærer, at man “kun” er et menneske og at man ikke kan stå alene, for ingen mennesker burde stå alene. Du er ingen superhelt, du kan ikke redde hele verden, men måden du kan redde så mange som muligt på er ved, først at redde dig selv. Da jeg var pres, lærte jeg at fokusere indad. Jeg er på ingen måde egoistisk anlagt, og det krævede derfor meget arbejde at acceptere, at det handlede meget om hvad jeg havde behov for. Jeg vil gerne gøre alle glade, hele tiden, også på bekostning af egne behov, men det hjælper ikke i situationer hvor ens hverdag er et kæmpe jordskælv, som hver dag ryster benene under en. Her er det vigtigt at se indad, bruge venner og families støtte, acceptere at man ikke kan redde hele verden og lære at give slip.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Squad goals

14442680_10209181813439203_146539235_nI weekenden var jeg på tur med bloggerpigerne. Der var fest og farver, høje grin og dybe samtaler. Nogle af pigerne kendte jeg bedre end andre, nogle af pigerne kom jeg tættere på. En ting jeg har tænkt over siden er, hvor helt igennem fantastisk det er, at man kan samle en flok piger, med vidt forskellige hverdage, med vidt forskellige interesser og med vidt forskellige baggrunde, men med en ting til fælles, blogging, og at der derigennem kan skabes nye og tætte venskaber.

Bloggen har givet mig mange ting. Den har udviklet mine personlige sider. Den har udfordret mine private sider. Og den har udvidet min vennekreds. Caroline Thorsfelt var den første bloggerpige der stjal mit hjerte. Vi har kendt hinanden længe nu, og vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt gennem det voksende bloggerliv. Jeg kan tale med Caroline om ALT (vitterligt, alt), og hun kunne aldrig finde på at dømme mig, ligesom jeg aldrig kunne finde på at dømme hende, og hendes til tider skøre ideer. Matilde Trobeck, eller Helse Matilde om man vil, er også blevet en af mine meget kære piger. Matilde er spasmager ud til fingerspidserne og jeg kan ikke lade hver med at grine når jeg er sammen med hende. Det skulle dog lige være når vi taler dybt, Matilde er fantastisk til at lytte og give gode råd, og dét er en af de ting jeg vægter rigtig højt hos mine veninder. Mette (Life by Mette) er en fantastisk pige, som jeg taler alt for lidt med. Vores skønne Bornholmertur sørgede dog for en ende på dette. Det sjove er, at Mette og jeg har mere til fælles end vi lige troede, da hun kommer fra det område hvor jeg blev født og voksede op, samt der hvor næsten halvdelen af min skønne familie stadig bor – nemlig Jægerspris (og omegn), og kender derfor blandt andet min fætter, da de har gået på samme skole, verden er lille.
De tre bloggerpiger kendte jeg allerede i forvejen. Så er der de bloggerpiger man kender fra de sociale medier, og derfor også lidt føler, at man kender kender. Anna, Maya, Emily og Sofie var også med på turen, og selvom jeg ikke kendte pigerne, sådan rigtig, før turen, følte jeg lidt, at der allerede var skabt en form for relation, alene på grund af bloggen og de sociale medier.

Noget der fik mig til at føle, at jeg kom endnu tættere på de piger var, da vi blev kastet ud i en kæmpe udfordring, at køre mountainbike. Vi skulle ned af det største bjerg (okay, en høj bakke på Bornholm), og det var en meget større udfordring for mig, end jeg lige havde forventet. Ingen af os var trygge i situationen. Ingen af os jublede over at skulle ned af den bakke, som i øjeblikket føltes som et kæmpe bjerg. Ingen af os havde prøvet det før, og vi kiggede alle sammen febrilsk fra den ene utrygge bloggerpige til den anden. Men vi støttede hinanden, kom med opkvikkende bemærkninger og søde ord, og vi klarede det alle sammen – hvilket selv instruktøren var imponeret over.

Havde det ikke været for bloggen, havde jeg nok aldrig mødt denne håndfuld herlige piger. Og havde det ikke været for bloggen, havde jeg aldrig udviklet mig som jeg har gennem årene. En ting er, at jeg har fået en masse nye og skønne bekendtskaber, men jeg har i den grad også udviklet min personlighed og selvsikkerhed. Jeg er ikke se-mig-hør-mig-typen, men jeg har det godt med hvem jeg er, og det kan jeg takke bloggen for, fordi den har givet mig rum til at sætte ord på en masse tanker og følelser jeg har gået rundt med, og fordi, at en masse søde læsere er villige til at læse med hver gang. Tak for jer!

14442626_10209186912286671_680259517_n 14483970_10209186912326672_1641877043_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg var ung og naiv

14445271_10209185681735908_50002210_nPå billederne her har jeg prøvet at vise, hvor let det er at snyde sig til en fladere mave blot ved at spænde i den. Jeg kan godt forstå, at hvis man bare er en smule usikker på sig selv, og ser billedet til venstre, for derefter at kigge på sig selv, og så ser det til højre, at så ser man en forskel. Billederne ovenfor er samme krop med forskellig holdning. Men er man indsnævret i en tankegang hvor man tror, at jeg slapper af på begge billeder, så vil man jo tro at billedet til venstre er en realitet 24/7, det er det bare ikke. Selvom forskellen måske ikke er enorm, så kan den virke enorm hvis ens selvtillid er ikke eksisterende. Derfor sætter jeg fokus på at dele det hele. Fokus på at bryde glansbilledet og vise, at instagram post ikke altid er billeder af virkeligheden.

Der tales tit og ofte om den ideelle krop. Den rigtig krop. Kvindekroppen. Jeg er ikke nede med det. De seneste år er linjerne mellem rigtig og forkert blevet mere og mere udvisket for mig og rigtig mange andre, desværre er der stadig mange, især unge mennesker, der mener og tror på, at de skal leve op til et bestemt ideal og en bestemt krop. Kære mennesker, det skal i ikke. I skal leve op til en ting, og det er jeres eget ideal.

Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være svært at forestille sig, at ens egen krop er helt perfekt som den er. Jeg har selv arbejdet meget med min krop. Følt mig forkert og fået foretaget skønhedsoperationer på baggrund af samme. Jeg har trænet alt for meget og spist alt for lidt, og blevet frustreret over, at lykken ikke kom til mig. Jeg arbejdede jo så hårdt for den. Jeg brugte jeg de sociale medier rigtig meget til at sammenligne mig. Pigerne på de sociale medier stod altid knivskarpt, som i altid, på alle billederne de lagde op. Jeg var imponeret. Jeg måtte jo tydeligvis ikke arbejde hårdt nok, for selvom min mave var flad når jeg stod op, selvom jeg kunne sammenligne mig med pigerne, så foldede maven jo stadig når jeg sad ned, det gjorde pigernes jo ikke? JO den gjorde, der var bare ingen der fik det at se.

At jeg var ung og naiv kan ingen instagram profil tage skylden for. At jeg troede på, at pigerne på instagram altid så sådan ud, kan jeg ikke bebrejde nogen for. Men jeg var naiv, for jeg troede vitterligt på, at jeg var forkert. Jeg troede på, at pigerne så sådan ud, altid. Jeg tænkte ikke over, at de måske kun delte billeder når de lige havde trænet, lige havde sovet og stod aller skarpest. Jeg tænkte ikke over, at jeg kun så 1 sekund ud af 24 timer af deres dag, og jeg troede at deres smil var lig med lykke, så jeg troede, at jeg skulle se sådan ud for at blive lykkelig. Jeg var ung, jeg var forvirret og jeg var alt andet en mig selv.

Det har krævet rigtig meget arbejde at nå hertil, hvor jeg idag ikke bliver påvirket af de sociale medier. Jeg kan sagtens blive imponeret over billeder og piger på de sociale medier, men jeg ønsker ikke længere at ligne dem. Jeg ønsker ikke at leve op til deres ideal, for jeg har fundet mit eget. Ingen bør leve op til andres idealer, og der er ikke noget fælles ideal. Der er kun et ideal der er rigtig for dig, og det er dit eget. Det kan være svært at finde, og det kommer ikke efter en nat, men allerede det at indse, at du er dit eget ideal og du skal finde det ud fra dit eget udgangspunkt, det er et stort skidt i den rigtige retning.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

En af de morgener

imageDu vågner stille fra en dejlig søvn, vender dig om på ryggen, strækker kroppen så lang den er og placerer herefter hænderne naturligt på din mave. Den er blød og flad. Du skænker den ingen ond tanke. Du står op, får kigget dig i spejlet og strakt falder de kritiske briller ned fra panden.

Minutterne hvor du lå med hænderne på maven, lækker vågen efter at have strukket kroppen godt igennem, og hvor der ikke eksisterede onde tanker om dig selv er pist væk. Sætningerne farer i stedet rundt i hovedet “Hvorfor stritter min mave på den måde”, “Ej de her mormor arme”, du vender dig vredt mod spejlet for at gå i bad, for derefter at skynde dig at vikle et håndklæde omkring dig, flå et sæt tøj ud af skabet for du kan ikke få dækket kroppen hurtigt nok til.

Når du møder på arbejde/studie skænker du det nok ingen tanke, at dine kolleger/studiekammerater muligvis har haft lignende morgen, for de har jo alle nogle lækre kroppe. Jovist en eller to måske har et par ekstra kilo på sidebenene, men de sidder jo så flot på dem, så de kan ingen kvaler have. Men puha dine egne ekstra kilo, eller mangel på samme, det er en helt anden snak.

Ordene “jeg er smuk” skal åbenbart bare være sværere at udtale end ordene “du er smuk”. At rose andre er nemt, at rose sig selv kan være som at skulle trække træer op med bare hænder. Men gad vide om du ville være glad, hvis du fik din kollegas krop? Gad vide om du ville være glad, hvis du fik den six-pack. Gad vide om du ville være glad, hvis du kom af med de mormor-arme?

Selv hvis du blev placeret i din lykkekrop, så tror jeg ikke på at du ville være glad. Glæden finder du først, når du begynder at glæde dig over den krop du er omgivet af, smile over hvad den er i stand til, turde se på dig selv i spejlet og tale pænt om dig selv og turde mærke på din mave, dine lår og dine mormorarme.

Man siger ofte, at man ikke må skilles som uvenner, men har du overvejet, at det også gælder for dig selv. Mit budskab: du må aldrig sige farvel til nogen du er uvenner med, og fra nu af gælder det også dit spejlbillede.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Bagte søde kartofler med kylling

14249133_10209017180963494_1323754754_nDet er evigheder siden, at jeg har postet en opskrift her på bloggen. Men den her opskrift bliver jeg nødt til at dele. Den er vanvittig nem, og virkelig lækker. Derudover indeholder den massere af vitaminer, fibre og proteiner.

Det du skal bruge:

  • 1 sød kartoffel pr. person
  • 1 kyllingefillet pr. person
  • 100 gram hytteost pr. person
  • 1/2 – 1 peberfrugt (eller anden form for grøntsag) pr. person
  • Krydderier
  • Olie

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skrub de søde kartofler godt og grundigt. Prik herefter huller i kartoflen med en gaffel hele vejen rundt.
  2. Skær kyllingekødet ud i små tern og mariner det i de krydderier du ønsker og olie. Jeg tog den nemme løsning og brugte en krydderiblanding.
  3. Kom de søde kartofler op på en tallerken og tilbered dem i mikrobølgeovnen. Først gives de 4 minutter på 800 watt på den ene side. Herefter vendes kartoflerne og får endnu 4 minutter på den anden side.
  4. Imens kartoflerne tilberedes steges kyllingen.
  5. Vend den færdigstegte kylling i hytteost og skær grøntsagerne fint ud og vend sammen med kyllingen og hytteosten.
  6. Skær et kryds i kartoflerne og kom noget af fyldet heri. Resten af fyldes serveres ved siden af.

Om prævention, forventninger og selvfølgeligheder

tumblr_my2iwpChGE1t9xnk4o1_1280Det er uden tvivl en selvfølge at bruge prævention, hvis man er single og ikke ønsker børn. Eller er det? Jeg synes faktisk, at der er rigtig mange der skider på det at beskytte sig selv, og det forarger mig virkelig.

For mig er det en selvfølge at beskytte mig, men det er ikke en selvfølgelighed, at jeg som pige tager p-piller. Det har jeg bare lidt på fornemmelsen at fyre mener det er. Uden at virke fordømmende, så giver størstedelen af de fyre jeg har talt med udtryk for, at de ‘forventer’ at pigen de er sammen med er på p-piller, eller på anden vis beskytter sig. Det synes jeg bare ikke er fair. Hvorfor skal det være en selvfølge at piger propper sig med hormoner?

Selv har jeg taget p-piller i mange år, næsten lige siden, at jeg startede med at få besøg af tante rød. Jeg havde så stærke smerter, at jeg krummede mig sammen som en kugle på gulvet hver gang jeg havde menstruation. Fik af vide af min læge, at det ville hjælpe med p-piller, så det startede jeg på. Jeg fortsatte indtil jeg var omkring 17 år hvor jeg skiftede til p-ring, fordi jeg pludselig ikke kunne tåle mine p-piller mere. P-ringen er jeg fortsat med, men valgte at stoppe med den fordi jeg ikke bryder mig om, at fylde min krop med en masse hormoner. Nu kan min krop så ikke rigtig finde sin egen cyklus igen, og det har jeg på fornemmelsen er fordi, at jeg har stopfodret min krop med så meget østrogen i så lang tid, at den nu selv har svært ved at finde sin balance.

Så jeg forstår virkelig ikke, at så mange tager det som en selvfølge, at piger tager p-piller og fylder deres kroppe med hormoner, når det er så meget lettere at bruge et kondom. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan så mange fyre kan tage så let på det, og tænke at de sagtens kan nå at trække sig inden skaden er sket. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor man tør “tage chancen”. Jeg ved, at jeg generaliserer nu her, og bryder mig ikke om når jeg gør det, men føler jeg bliver nødt til det for at komme ud med mit budskab, for det er min oplevelser. Det er hvad jeg hører mine veninder fortælle og det kommer meget bag på mig.

I min verden er det hverken pigens eller drengens ansvar, det er begges ansvar. Er man voksen nok til at dyrke sex, er man voksen nok til at tænke så langt, at det at lade hver med at bruge prævention kan have sine konsekvenser. Men det kan godt være, at det bare er mig der er hys…

Skønhed er…

14088730_10208863509041792_2056738365_nHvad er skønhed egentlig for en størrelse. Jeg tror, eller jeg ved, at det er umuligt at definere hvad skønhed er. Grunden må være, at vi ser skønhed meget forskelligt. Når vi møder nye mennesker har vi forskellige ting vi fokuserer på. Det sikkert sundt og fornuftigt, men hvorfor er det så, tydeligvis, stadig så vigtigt at leve op til hvad “de” synes er skønt, flot og perfekt?

I min verden er alle skønne. Egentlig var min intention med dette indlæg at skrive om, at du er skøn når du hviler i dig selv, men det er egentlig noget pjat. Det er møghamrende svært at nå dertil, hvor man hviler i sig selv, når vi konstant møder idealer der fortæller os, at vi ikke er gode nok. Idealer der mærker os med etiketter som var vi dåsemad. Derfor gider jeg ikke rode mig ud i noget hvor jeg fortæller dig, at du er skøn når du hviler i dig selv, for du er skøn præcis som du er nu og her. Lige det sted hvor du er i dit liv, i din kamp, i din hverdag, i din historie, i din krop. Lige nu er du som du skal være, og det er skønhed for mig, at ingen af os er ens. At ingen af os har samme historie, samme krop. Det er skønhed, for det er skønt at tænke på.

Du er også skøn selvom du ikke selv kan se det. Selvom du ikke matcher ind i “deres kasser”. Du er skøn uanset om din nabo kan se det, din veninde kan se det, den fremmede på gaden kan se det. Selvom du føler der er lang vej endnu, så prøv at kig på dig selv. Det kan være grænseoverskridende, det ved jeg, men kig på dig selv alligevel. Hvem er du? Hvad har formet dig? Formet din krop? Hvad er din historie? Hvilke bump har du overtrådt på din vej? Hvilke omveje har du måtte igennem?

Deller eller ej, et skævt smil eller ej, fregner eller ej, appelsinhud eller ej, hårvækst mærkelige steder eller ej. Ingen bør føle sig forkert i en verden der er så stor. Verdenen bør kunne rumme alle mennesker, alle typer og alle former. Ordet “perfekt” burde forbydes. Enten er alle perfekte, eller også er ingen perfekte, der findes intet derimellem. Det synes jeg bare, at i skulle vide.

Gulerodsbrownie

10589516_10203446193652293_1658479599_n

Veganske brownies er virkelig altid så saftige og lækre. Jeg er ikke selv veganer, eller vegetar, men finder alligevel en del inspiration fra netop de to køkkener. Inspirationen til denne skønne brownie fandt jeg på min søde veninde Sofies blog peahugger.dk.

Prøv for eksempel også min opskrift på: rawbites

Brownien indeholder en god portion gulerødder som består af en masse fibre, samt viraminerne C og K, og mineralerne kalium og mangan. Kalium er et mineral der spiller en vigtig rolle i vores celler i forbindelse med omsætningen af næringsstoffer. Samtidig er kalium vigtigt for både vores muskler, nervesystem og hjerte. Derudover har kalium i samspil med mangan, calcium og magnesium stor betydning for kroppens syre/base balance, da netop disse mineraler er basiske. Det er vigtigt for kroppen, at den opnår denne balance, for at forblive i en optimal helbredsmæssig tilstand og for at mindske risikoen for livsstilssygdomme.

Det du skal bruge (ca. 12 stk):

  • 300 g gulerødder
  • 8 dadler
  • 3 spsk rå kakaopulver
  • 140 g blandede kvalitetsnødder (jeg brugte mandler og macadamianødder fra Nøddebazaren)
  • et nip salt
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 3 stk mørk chokolade (60-80%)
  • lidt kokosolie

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Skræl herefter gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem herefter i ca. 5 minutter i en gryde (de skal være til at stikke i, men på ingen måde udkogte). Imens steges dadlerne i lidt kokosolie indtil de er bløde. Kom gulerødder og dadler i en foodprocessor og blend indtil du har en ensartet masse. Jeg brugte en stavblender, og det fungerede også fint. Blend nu nødderne til du har en fin nøddemel, tilsæt kakao, vanilje og salt og blend det hele godt sammen. Nu blandes nøddemelet og gulerodsmassen godt sammen. Hak den mørke chokolade groft og tilsæt i dejen. Du kan også vælge at holde nogle af nødderne tilbage, hakke dem groft og komme dem i dejen. Fordel dejen i et ildfastfad og bag brownien i ca. 40 minutter. Tag den ud af ovnen og køl af på en rist i mindst 15 minutter inden du skærer den. Nyd den med frisk frugt, is eller som den er.

10585608_10203446193532290_4452692_n

10592601_10203446193372286_1622579804_nHusk at i også kan følge bloggen og jeg på facebook, instagram og bloglovin’

you learn to love the things you’ve got

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 19.18.36Det er ikke nemt at lære at elske sig selv, hvis man stræber efter noget langt væk fra det man har og det man er. But well, if you can’t get what you love. You learn to love the things you’ve got. Det hørte jeg i hvert fald i en sang, og det fangede mig på en eller anden måde.

Det er et ret smukt budskab, som jeg synes afspejler meget godt det budskab, som jeg forsøger at komme ud med her på bloggen. Hvis du ikke kan få det du gerne vil, lærer du at elske det du har. Lad hver med at fokuser på at elske alt det du ikke er, men elsk det du er, den du er, den krop du lever i. Ikke fordi du ikke kan ændre det og den, for det kan du, men fordi du er dig, og det er mere end godt nok.

Vi taler tit om “de”. De siger, de mener, de synes. Hvem er “de” egentlig og hvor vover de at fortælle dig hvordan du skal være og agere. Hvor vover de at blande sig i dit liv, din krop, dine leveregler. Hvor vover de at få dig ud på et fundament hvor hvert skridt du tager føles som om, at du går i den forkerte retning. Hvor vover de at sætte et label på dig. Hvor vover de at beslutte sig for hvem du er.

Du skal nok lære at elske det du har og den du er, du skal bare indse, at det vigtigste er at du er glad i din krop og for din person. Det bare er ikke lige til, men jeg ved, at du kan nå dertil. Du skal leve dig selv fuldt ud og ikke gemme dig bag facader. Facader som er sat for andres skyld. Facader som fungerer ligesom når man pakker en smuk vase ind. Man pakker den i flere og flere lag, for at den ikke skal gå i stykker. Du er vasen, og du pakker dig selv ind, for du vil ikke såres. Du vil matche ind, derfor kommer du flere lag rundtom vasen, rundtom dig selv. Du må indse, at det er på tide at pakke den smukke vase ud. Det kan godt være at vasen har fået skår i glasset, men den er stadig den smukkeste vase, alene af den grund, at den ikke ligger gemt væk under en masse lag aviser og pap. Skårene gør den kun mere antik og unik.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Spis din fredagsslik på en onsdag

imageJeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har blandet slik på en fredag, men i fredags skete det. Egentlig er det jo fuldstændig ligegyldigt hvilken dag man blandet slikket, men det er ofte om fredagen det foregår. Hvorfor? Fordi det er fredag, og så må vi godt. Fordi nogen har opfundet begrebet “fredagsslik”. Fordi vi har haft en lang uge og skal forkæles. Fordi det er weekend og der skal hygges. Undskyldningerne er mange.

I min verden findes der ikke sund og usund, og dog. Du kan sagtens spise slik i en sund hverdag i mine øjne, så længe du ikke gør det på begrundelse af en eller anden tåbelig undskyldning. At forkæle sig selv, eller trøste sig selv, med søde sager som slik og kage, dét er i min verden usundt. At spise slik fordi man har lyst, og samtidig kan have det godt med sig selv og sin handling, dét er i min verden sundt. Sund og usund kan defineres på så mange forskellige måder som der er mennesker, derfor siger jeg heller ikke min måde at anskue begreberne på er den rigtige, for der findes heller intet rigtig eller forkert i forhold til sund og usund.

Faktum er at sundhed er ligeså forskelligt som du og jeg. I min verden handler sundhed om at have balance i krop og sit sind på den måde, at man ikke skal snyde sig til at få slik eller kage, man skal spise det, hvis man har lyst. Har man oprigtig lyst til det, og har man en indre ro i forhold til sin krop, så kan man også spise det uden dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed avles ofte af noget vi inderst inde mener er forkert. Spiser vi derfor noget, og efterfølgende får dårlig samvittighed, så er det nok fordi vi inderst inde ikke mente, at det var godt for os.

Det er en lang rejse du skal på, når du vil lære, at spise slik med god samvittighed. Men det er en værdifuld rejse. Når jeg sætter det sådan op, kan jeg godt forstå mange synes det lyder helt hen i vejret, at en kostvejleder vil lære folk at spise slik med god samvittighed. Jeg tror alligevel de fleste af jer forstår kernen i mit budskab. Det er ikke fordi du skal spise slik hver dag i ugen, det er ikke fordi du skal spise kage som var der ingen dag imorgen. Det er fordi jeg vil lære dig at det er okay at spise slik på en onsdag, og du ikke SKAL blande den obligatoriske fredagsslikpose fordi du har haft en lang uge, eller fordi alle de andre gør det. Mærk efter, hvad har DU lyst til, hvad er bedst for DIG. Jeg blandede ovenstående pose i fredags, ikke fordi det var fredag, ikke fordi jeg skulle forkæle mig selv fordi jeg havde haft en lang dag, men bare fordi, bare fordi jeg virkelig havde lyst til det.

Jeg gider ikke give dig et løbeprogram, men

14249018_10208998461295514_1698375640_nJeg blev forleden spurgt, om jeg ikke kunne skrive et indlæg om hvordan man bliver en god løber. Spørgsmålet kom efter jeg havde lagt et billede op på snappen (nadjavienberg) efter en 12 kilometers løbetur. Mit svar var nej.

Jeg er ingen erfaren løber. Løb er en hyggeting for mig, og når jeg løber tænker jeg ikke særlig meget over om jeg gør det rigtig eller forkert, hvem definerer også hvad rigtig og forkert er. Da jeg gik op i løb, og trænede mig op til et halvmarathon endte jeg med at få en skade. Jeg pressede simpelthen kroppen helt derud hvor den ikke har godt af at være. Det var hvordan et løbeprogram påvirkede mig, og derfor har jeg ikke lyst til at lave et løbeprogram på bloggen.

Derimod vil jeg gerne fortælle dig hvad der virker for mig, og hvordan jeg griber mine løbeture an. Jeg siger ikke, at det er det der virker for dig, men det er det jeg kan mærke er rigtig for mig. Jeg har et meget loose forhold til løb, og jeg ved, at rigtig mange har behov for strikse linjer og kriterier for deres træning. Sådan er vi så forskellige.

Først og fremmest så løber jeg ikke efter nogen bestemt tid. Jeg løber bare. Nogle gange bestemmer jeg mig for hvor langt jeg vil løbe, men ikke hvor hurtigt jeg vil løbe det. Derudover så løber jeg ikke efter en bestemt rute, jeg løber derhen jeg lige føler for. Jeg mærker hele tiden efter i kroppen hvordan jeg har det, og holder pauser hvis min krop fortæller mig, at jeg skal. Jeg presser min krop, men aldrig mere end jeg ved, at den kan holde til det. For mig handler løb ikke om at komme først, at være bedst. Det ved jeg det gør for mange, og det er også helt okay. Ingen er ens og netop derfor vil jeg ikke lave et løbeprogram herinde. Jeg griber løb an på min måde, du griber det an på din. Min krop kan klare en bestemt distance og pace, din krop kan klare en anden. Samtidig er det så mange andre ting der spiller ind på din løbetur, vejret, det fundament du løber på og så videre. Det er aldrig til at planlægge hvordan turen kommer til at gå. Mit bedste tip til dig der gerne vil lære at løbe langt er, at mærke efter. Lad dig ikke påvirke af hvad andre mener, siger, synes du skal, bør og kan. Lad hver med at sammenlign dig med andre, og fortæl dig selv at du også sagtens kan løbe 10 kilometer på 50 minutter. Mærk efter hvad der føles godt i din krop og vigtigst af alt, glem aldrig at nyd turen. Løb er ikke for alle, og det vigtigste for mig når jeg løber er, at jeg husker at nyde omgivelserne på ruten.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Spar 15% hos Boozt.com kun idag søndag

Skærmbillede 2016-09-04 kl. 08.52.57

1:// New Balance sneakers 2:// Hummel t-shirt 3:// Guldringe 4:// One Miley sorte løse bukser 5:// Under Armour sportstaske 6:// Dyrbergkern ur

Okay, det er søndag og vejret føler den virkelig ikke idag. Søndagen byder allermest op til en dag i sengen med online shopping, for du kan jo altid finde på noget du mangler. Så er det rimelig heldigt, at Boozt idag søndag giver 15% på udvalgte brands med koden 15SUNDAY. Jeg har derfor samlet lidt lækkerier, som jeg godt kunne smide i min indkøbskurv sammen med nogle af de lækre tilbud de har idag (obs. det er ikke itemsene på collagen der er tilbud på). Se mere på Boozt.com.

Indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55