Hvor langt er du på din trappe?

17623121_10210965762876824_1413600090_oNogle gange forestiller jeg mig processen, at lære at elske sig selv, som en trappe. Der er fandme mange trin på den trappe. Den kan virke uendelig lang faktisk, måske er den det også. Hvem siger vi nogensinde når enden af trappen? At vi når et punkt hvor vi altid er glade for os selv?

Jeg synes selv jeg er nået langt på min trappe, men jeg er endnu ikke nået til det sidste trin. Jeg er forbi de meget høje trin. De trin hvor man lige skal balancere sig og finde ud af om man skal fortsætte, for det føles usikkert at fortsætte. Det kunne være så nemt at blive ved med at følge idealet. Idealet fortalte mig jo hvad jeg skulle ligne. Jeg havde noget at forholde mig til. Tal og fakta fortalte mig hvordan jeg skulle føle mig. Glad, trist, dårlig samvittighed, alt sammen defineret af idealet. At stoppe der midt på trappen hvor idealet bestemte ville være nemt, men knuden i maven voksede. Knuden fortalte mig at idealet ikke matchede min profil. Jeg valgte derfor at passere trinnene, at bevæge mig længere op ad min trappe. Nu er trinnene blevet lavere, lettere at komme over. Jeg møder stadig nogle trin, som er lidt højere end andre. Nogle dage hvor jeg har sværere ved at leve efter mine egne regler om at elske sig selv. Men de trin kommer jeg også over, fordi jeg har lært hvor godt jeg får det, jo længere op ad min trappe jeg kommer. Jo længere væk jeg kommer fra, at noget udefra skal bestemme hvordan jeg skal have det, hvordan jeg skal se ud.

Det jeg egentlig prøver at fortælle er, at det kan være en rigtig lang vej til at lære at elske sig selv. Selvom man tror man er nået langt, vil man stadig møde dage, hvor man føler man er tilbage til trin et. Men det er helt okay. Vi er kun mennesker, og vi har følelser, følelser som påvirker vores tanker og handlinger. Følelser der kan spænde i maven. Følelser der kan få dumme tanker til at opstå, tanker om man burde være på en anden måde. Men det burde du ikke, for burde findes ikke. Det helt okay at have dage hvor man føler sig mindre tilpas end andre, det har jeg også. Mig der ellers altid prædker om at elske sig selv. Jeg elsker mig selv, hele mig selv, de fleste dage. Men uden de dårlige dage, ville de gode ikke fremstå så gode som de gør. Derfor skal der være plads til at føle sig utilpas. Der skal være plads til at føle sig menneskelig.

Uanset om du er på første trin, eller om du føler du har gået mange trin, men at der stadig er langt igen, så er du på vej. Husk på det. Du arbejder med det, det er en proces, en lang proces, måske evig. Men i stedet for at bekymre dig om hvornår du når i mål, så fokuser på de trin du allerede er over. Fokuser på dine successer, store som små.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Er det en sabeltiger?

skaermbillede-2017-04-14-kl-16-47-54Hvis du undrede dig lidt over den skøre titel, så kan jeg godt forstå dig. Den kom efter jeg hørte en psykolog sige det, i forbindelse med, at hun snakkede om problemer. Da hun nævnte det første gang forstod jeg ikke rigtig, hvorfor fortidens dyr skulle inddrages i snakken om stress og problemer, men det gav alligevel mening. Er dine problemer en sabeltiger, noget du ikke kan løbe fra, noget der er faretruende og noget som forsøger at fange dig, eller er dine problemer måske en edderkop, noget som man kan væmmes ved, men som egentlig ikke er faretruende?

Nu må jeg hellere nøjes med at tale på mine egne vegne, selvom jeg ekstremt meget har lyst til at skrive vi. Men jeg har en tendens til at blæse mine problemer store og farlige, ligesom en sabeltiger, især når jeg er presset. Derfor gav psykologens ord rum for tankespil. Er det virkelig så stort og farligt som jeg forestiller mig? Kan det vænnes til noget positivt? Kan jeg tilgå det med en anden forståelse end min normale? Kan jeg se det fra et andet perspektiv og lige slappe lidt af? Hvis ja, så er det ikke en sabeltiger.

Et godt eksempel, de fleste kender til, er når man står i en situation hvor ens problem fylder alt. Problemer i den her sammenhæng er ligemeget. Det kan være hvis du er uvenner med kæresten. Er blevet fyret. Har tabt en kop kaffe på gulvet. Hvad ved jeg, det er forskelligt hvilke problemer vi blæser op. Men det er lige der, hvor det problem man går og kæmper med er pludselig omdrejningspunkt for det hele. Enten i nogle minutter, nogle timer eller dage, uger. Når problemer er løst, står man lidt tilbage og tænker “var det det, det klarede jeg jo”. Så det var altså en edderkop.

De fleste problemer er måske i realiteten edderkopper. Problemer som vi på den ene eller anden måde ender med at løse. Problemer som vi i nuet føler er store og faretruende, men som vi alligevel finder en løsning på. Det jeg egentlig bare gerne vil have dig til at tænke over med det her indlæg er, om de problemer du går og kæmper med har skiftet form fra edderkop til sabeltiger, og om det er noget du flygter fra, eller noget du i virkeligheden kan tage op, og sætter fri.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Rullen som Petra kalder den

17973988_120332000205559584_1013746965_nDer kører lige nu en dokumentar serie: Petra elsker sig selv, på DR3 (se den her). Forleden så jeg afsnit tre (to gange – spørg ikke hvorfor), hvor Petra opsøger Nygart for at høre mere om fedtfrysninger. Fedtfrysninger som efter sigende skulle kunne fryse hendes rulle væk. I ved, den delle der udformer sig under ens bryster, er den delle Petra kalder rullen. I kender den ligeså vel som jeg. Vi er mange der har rullen. Men den skulle fedtfrysninger i hvert fald kunne fryse væk, og Petra vil gøre meget i forsøget på at elske sin krop, så hun tager op til Nygart. Hos Nygart møder Petra, Jesper Nygart. Det er sådan cirka her, at jeg får lyst til at kaste min fjernbetjening ind i mit TV. Den måde Jesper fortæller Petra om fedtfrysninger, om hvor nemt det er, om hvor lykkelig hun vil blive. Den måde han, nærmest hånende, fortæller Petra, at hun tænker for meget over det. Hun skal da bare kaste sig ud i det. Det tager kun et øjeblik og de kan gøre det med det samme, og så er hun lykkelig.

Jeg sad der i min seng, meget forbavset, tom for ord og også med en halvtom følelse indeni. Jeg fik lyst til at hoppe ind i TV’et, fortælle Jesper, at han tager fejl. Det kan godt være at undersøgelser viser, at skønhedsoperationer gør folk gladere, men det er ikke lig med lykke. Det betyder ikke, at det vil gøre Petra lykkelig. Jeg havde lyst til at kramme Petra. Fortælle hende, at hendes rulle er smuk. Fortælle hende at vi er mange der har rullen, i større eller mindre udgave. At vi også synes det er irriterende når vi har BH på, at den ligesom bliver dobbelt så stor. Men at det er helt okay. Fortælle hende min historie med skønhedsoperationer. At jeg ikke blev glad. Fortælle hende at hun skal lytte til sin kæreste, som elsker hende for den hun er, sådan hun ser ud. Jeg får lyst til at kramme dig, der har det på samme måde som Petra. Fortælle dig at du er okay, helt almindelig og helt som du skal være.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg dater

17916767_120332000140073259_1835980483_oFor 2-3 år siden gjorde jeg mig ikke rigtig i det der med at date. Det sagde mig sgu egentlig ikke så meget. Nu har jeg været single i 6 år… okay … kender i det, når noget først rigtig går op for en, når man ser det stort på hvidt? Nå men, jeg har så været single i 6 år, men går det mig på, at jeg har været single så længe? Egentlig ikke. Singlelivet byder op på en masse ting, som jeg tror man har tendens til at glemme at nyde, så som at date. Så jeg er begyndt at date. Ikke nødvendigvis for at finde mig en kæreste, læs hvad jeg synes om ordet kæreste her. Men for at møde nye mennesker, for at overskride nogle grænser, for jeg synes altså, at det er grænseoverskridende, at møde mennesker man kun lige har givet et like på tinder, og skrevet overfladisk med. Jeg dater for at være åben, for at se nye steder, opleve nye ting, for at lære og for at få bekræftigelse. Det sidste er måske egentlig mest bare derfor, at jeg er på tinder.

Jeg dater for at lære at hvile mere i mig selv. At date handler for mig ikke om at finde ham jeg skal tilbringe resten af mine dage med. Jeg tager den lige med ro her, jeg er trods alt kun 25. Det handler heller ikke om at finde en, hvor jeg kan få stillet mine behov hurtigt og uden forpligtelser. Det handler om, at jeg kan mærke det er godt for mig. Da jeg startede med at date, gik jeg meget op i, at han ikke skulle kunne sætte en finger på noget. Jeg prøvede at spille det spil, som mange af mine veninder, mange piger, spiller. I ved, spillet hvor “jeg svarer ikke i flere timer, fordi han var langsom til at svare mig”-reglen dominerer. Jeg spillede det spil. Jeg brugte meget tid på tanker som “Hvad vil han tænke om mig?”, “Hvad synes han hvis jeg gør sådan?”, “Vil han synes jeg er desperat hvis jeg skriver til ham?”. Stille og roligt som jeg er begyndt at date, har jeg også sluppet mange af de tanker, og regler, mere og mere. Dét kan jeg mærke er sundt for mig. Jeg spiller ikke kostbar. Pakker ikke noget ind. Er bare Nadja, som hun ville være sammen med en af hendes venner.

Jeg ved godt det ikke er nemt at tage det afslappet når man skal på date. Jeg ved godt at tankerne “hvad mente han med den smiley?????” bliver blæst op. Jeg ved godt, at det er pisse irriterende når han ikke svarer i lang tid. Jeg kan godt sætte mig ind i, at man kan blive pissehamrende usikker, hvis man ikke ved hvor man har ham. Jeg ved godt, at pigers hjerner meget gerne vil planlægge og bestemme. Jeg ved godt, at der er mange regler at forholde sig til i det der dating-spil. Jeg ved alle de her ting, fordi jeg selv har været der. Det gav mig ikke noget godt. Af helt egen personlig erfaring, synes jeg at singlelivet er blevet meget sjovere efter jeg er begyndt at bryde reglerne. For helt ærligt, hvorfor er det ham, der skal tage det første skridt? Han kan da være ligeså nervøs som du. Du er single kvinde, nyd det, skriv til ham først hvis du har lyst. Lad hver med at analyser så meget. Åben munden hvis du er i tvivl om hvor han står. Smid pigeplanerne i skraldespanden, nyd nuet lidt.

Så jeg dater mere nu, og jeg nyder det. Jeg synes det sjovt. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig kan få koldsved og hjertebanken når jeg skal på date. Jeg kan da også stadig blive irriteret over at manden ikke svarer i 5 timer, men jeg tror bare jeg har lært at sige pyt, lært at han nok skal svare når han har tid, lært at der altså ikke sker noget, hvis jeg skriver to beskeder i streg til ham. Lært at tage det stille og roligt. Regler er til for at blive brudt, nogle regler i hvert fald, og i min verden er datingreglerne til for at blive brudt.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

6 par trainers du kan føle dig street i

Indeholder reklame linksskaermbillede-2017-04-15-kl-16-22-10// Asos Dusty Wide Fit Fatform Trainers // Lost ink Wide Fit // Asos Desert Wide Fit Cactus Patch Trainers // Vagabond Zoe Leather White Trainers // Asos Day Flatform Canvas Triners //Adidas Originals Beige Gazelle Trainers

Har tendens til udelukkende at gå med de samme slags sneakers. Jeg elsker egentlig sneaks, da de kan sætte prikken over i’et på ethvert outfit, og tænker at 2017 er året hvor jeg må kaste mig ud i lidt andre farver end hvid og sort. Men dem skal der selvfølgelig også stadig være plads til. Så her er seks par sneakers/trainers, som jeg godt kunne se mig selv rende rundt i til sommer til en sød nederdel eller et par lækre shorts.

14 ting enhver blogger kender til

17918418_10211115817748102_1079707999_nEfter at have skrevet indlægget om, hvor anti-blogger jeg kan føle mig, tænkte jeg, at jeg ville prøve at vende den om, og se på hvilke punkter jeg så føler mig gennemført blogger på. Jeg finder især ud af hvor blogger-agtig jeg er, og ikke er, når jeg er sammen med mine søde bloggerveninder (Caroline Thorsfelt og Helsematilde). De lærer mig også altid en masse nye smarte-blogger ting, så som hvordan man nemt deler billeder til hinanden, hvad unikke besøg betyder, fra hvilken vinkel man får det bedste billede og at man kan planlægge opslag på de sociale medier. Ja, jeg er muligvis hende den langsomme af os. Men, en af os skal vel være det. Til gengæld føler mig alligevel helt vild bloggeragtig når:

Jeg stiller mig på stolen for at få det allerbedste bloggerbillede af min mad.
Jeg sletter 4000 billeder på min telefon, fordi man som blogger bare har alt for mange billeder, af det samme.
Jeg kan tage 10 billeder af min brunch, før jeg får den helt rigtige vinkel.
Jeg går en tur for at slippe tankerne, men kommer hjem med fire ideer til nye indlæg.
Jeg hører mig selv sige “det kommer på bloggen” eller “det kan du læse på bloggen” eller “opskriften er faktisk på bloggen”.
Jeg møder sætningen “er det spons?” eller “kan du ikke bare få det sponsoreret?” (obs. vi får ikke alt sponsoreret som bloggere, det er bare noget nogen tror…)
Jeg har købt noget dyrt og lækkert til mig selv, som jeg virkelig bare MÅ anbefale. Men der opstår en ekstrem lyst til at #nospons. Apropos ovenstående punkt…
Jeg får kold aftensmad igen, fordi jeg lige skal have et billede af maden først.
Jeg skal cykle fra det ene posthus til det næste for at hente bloggerpakker (det alligevel utroligt hvor meget man kan have på sådan en cykel)
Jeg bliver tilbudt at teste ting der ikke matcher min blog, bare fordi nogle gerne vil have omtale. Som for eksempel da jeg blev tilbudt at teste sex-legetøj for nogle uger siden. Jeg sagde pænt nej tak, selvom jeg endda måtte få lov til at beholde tingene bagefter også…
Jeg slæber min stedfar med ud på tur, kun for at få taget en masse billeder til bloggen.
Jeg laver bloggerposet, og kigger ned når der bliver taget billeder.
Jeg bliver spurgt af mine veninder om jeg er okay, hvis jeg ikke har postet noget på de sociale medier i et par dage.
Min roomie driller mig med, at hun vil oprette en blog der hedder “sådan er det at bo sammen med en blogger” – så lidt blogger-agtig må jeg alligevel være på nogle punkter.

17911099_10211115817828104_693331252_n17888667_10211115817708101_1492400123_n17909133_10211115817668100_937945500_n

Røv og nøgler

17965774_120332000211042316_1348746626_nUndskyld farmor, for at smække min mås op i stor format på din skærm. Men, jeg er et par gange nu blevet “beskyldt” for at have et issue med min mave. Eftersom det oftest er den jeg poster, når jeg skriver om at elske sig selv. Ja det er ofte den jeg poster. Måske fordi, at det er den jeg selv har haft, læs: har haft, store problemer med at lære at acceptere. Måske fordi det er maven de fleste har svært ved at lære at holde af. Maven er af en eller anden grund den del af kroppen, som mange ikke bryder sig om. Måske er det derfor jeg ofte poster dén når jeg skriver om at elske sig selv – helt ærligt, så har jeg ikke tænkt over det.

Men ja, jeg kunne da ligeså godt poste mine bryster, fordi dem har jeg om noget haft svært ved at acceptere. Men bare bryster er ligesom bare ikke rigtig noget, som jeg har lyst til at dele på de sociale medier. Udover det ville billederne bare blive fjernet igen, og så går der lidt af budskabet. Jeg kunne også poste mine lår. Min røv. Mine arme. Så for at bryde det mønster jeg åbenbart har, får i her min mås og lår for fuld skrue, lige i fjæset. Jeg ved ikke om det gør nogen forskel.

Jeg har vitterligt ikke skænket det en tanke. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle overbevise mig selv om, at min mave er god nok, og derfor postet den. Jeg har aldrig gjort det for at få bekræftigelse. Jeg bliver ked af det når jeg får kommentarer som “Det kan du jo sagtens sige, se på dig selv, du kan da ikke klage over den krop”, ked af det og trist, fordi jeg føler mig misforstået. Jeg poster aldrig billeder for at blive rost, eller for at bekræfte mig selv i, at jeg bør være glad for min krop. Jeg poster billeder for at komme ud med et budskab om, at vi alle er forskellige, og alle kan lære at acceptere deres forskelligheder. Vi behøver ikke være ens. En flad mave er ikke lig med lykke. Du kan godt have nedladende tanker om dig selv, selvom du i andres øjne er smuk og dejlig.

Mange gange har jeg fået kommentarer eller beskeder, om at mit budskab kommer fra en forkert krop. Ment på den måde, at jeg sagtens kan elske mig selv, når jeg jo er tynd. Det nemt, så længe du er tynd. Nej venner. Det er det ikke. Jeg har været tyndere, jeg var mindre glad end nu. Jeg har haft store bryster, jeg var mindre glad end nu. Jeg har haft lår der ikke rørte hinanden, jeg var mindre glad end nu. Det handler ikke om hvordan vi ser ud, men hvordan vi har det med hvordan vi ser ud. Det ved jeg nu, og det er dét jeg prøver at dele med jer. Det er dét jeg prøver at fortælle, når jeg poster billeder af min mave, af mig selv, af mine lår på de sociale medier. Det er ikke for at du skal få det mindre godt. Det er ikke for at få bekræftelse. Det er ikke med en se-mig-hør-mig attitude. Det er for at fortælle dig, at du er helt almindelig, og du er ikke et dårligere menneske fordi din mave deller eller dine lår rør hinanden.

Pistacie brownie muffins

14800113_10209418210988994_2046359269_oSom navnet antyder, brownie agtige muffins med pistacie, og chokolade, smag. Kærlighed, med kærlighed og kærlighed. De er lavet på søde kartofler som indeholder en masse fibre og antioxidanter, læs mere om den søde kartoffel i min opskrift på fyldig chokoladekage.

Jeg har brugt proteinpulver med pistaciesmag og spirulina fra LinusPro. Spirulina pulveret er produceret ud fra grønne alger (lyder ikke ligefrem appetitvækkende, I know) og valleproteinkoncentrat. Pulveret er altså helt basalt kvalitetsproteinpulver uden så mange dikkedarer. Spirulina producerer 60% ren naturlig protein, som kroppen optager fire gange lettere end f.eks. protein fra oksekød.

Opskriften.. den bliver lidt svær, jeg lavede dem meeeeget på gefuhle, men jeg prøver.

Det du skal bruge (10-12 muffins):

  • 500 gram sød kartoffel
  • 150 gram dadler
  • 1-2 dl vand
  • 1 æg
  • 1 scoop pistacie proteinpulver (jeg brugte denne)
  • 3 spsk ren kakaopulver
  • 50-75 gram hakket chokolade +70 kakaoprocent

Fremgangsmåde:

  1. Blend dadlerne indtil de har en rimelig ensartet konsistens
  2. Skræl de søde kartofler og skær dem ud i mindre stykker. Tilbered herefter kartoflerne i en mikrobølgeovn. Jeg varmer mine på det højeste i ca. 7-10 minutter. De kan selvfølgelig også koges, her skal de nok have en 15-20 minutter (cirka)
  3. Blend kartoflerne sammen med dadlerne. Det tog mig lang tid. Jeg tilføjede vand lidt efter lidt og blendede tilsidst ægget med.
  4. Når du har en ensartet mushi-konsistens kommes kakao og proteinpulver i massen og det hele blandes godt sammen.
  5. Hak en ønsket mængde chokolade og kom i dejen.
  6. Fordel dejen i 10-12 muffinsforme. Muffinsene hæver ikke, og ændre ikke form når de bages.
  7. Bag muffinsene i en forvarmet ovn (175 grader almindelig ovn) i 15-20 minutter.
  8. Lad muffinsene køle af inden de nydes. Når de tages ud af ovnen er de meget bløde, men de sætter sig lidt når de er afkølet.

14797403_10209418211028995_1165453213_n

Indeholder affiliate links

Lyver mit blog navn?

17792533_10211029499590202_324829182_nJeg tænker rigtig tit over hvor bloggen er på vej hen. Sunderehverdag er et spøjst navn til en blog, som i bund og grund ikke rigtig handler om en sundere hverdag mere. I hvert fald ikke som i starten. Da jeg startede bloggen handlede det hele om hvordan man kunne blive sundere, af maden. Det handlede om vitaminer, anbefalinger og træning. Det handlede om opskrifter, mad og sundhed på den helt generelle måde. Den måde vi er skolet med, at sundhed er. Derfor valgte jeg at kalde bloggen Sunderehverdag. Fordi jeg ville hjælpe til en sundere hverdag rundtomkring. Det vil jeg som sådan stadig, men sundhed har ændret sig for mig. Sundhed er ikke længere kun det du kommer på tallerkenen, men i højere grad hvordan du har det med det, du kommer på tallerkenen. Jeg poster sjældent opskrifter, i hvert fald sjældent nye opskrifter. Træning er blevet terapi for mig, og er ikke noget jeg gør fordi jeg skal. Jeg stræber ikke længere efter at blive sundere, for hvad er sundhed for dig? Det er så forskelligt. I min hverdag er sundhed idag glæde, accept og almindelighed. Glæde fordi, at jeg mener at der findes noget godt i hver dag, og det gode skal jeg huske at nyde. Accept fordi jeg ikke vil prøve at være noget jeg ikke er. Almindelighed fordi, at jeg ikke bryder mig om det ideal der er skabt, fordi jeg skal vide, at det er helt okay at have lorte dage, fordi jeg skal vide at jeg er helt perfekt som jeg er. Så nej, jeg synes ikke mit blognavn lyver. Sundhed er mange ting, og en sundere hverdag kan også være at se sundhed fra en anden vinkel end normen. En anden vinkel end idealet. Dét er for mig sundt.

Idealet er et ilandsproblem

17778721_10211009661374259_498077706_oDet er ikke et spørgsmål, det er et faktum. Jeg kan ikke lade hver med at ligestille den måde vi går op i vores krop og udseende på, med et ilandsproblem. I vores verden, eller i vores del af verdenen, betyder udseendet for mange alt for meget. Det fylder hverdagen, kan ødelægge en hel dag, et humør. Et tal på en badevægt kan frembringe tårer. Tårer som på den anden side at jordkloden bruges på reelle problemer. Problemer vi ikke kan relatere til. Tårerne, på den anden side af kloden, frembringes ikke på grund af et tal, men af død og ødelæggelse. En dårlig dag, på den anden side af kloden, opstår ikke på grund af tøjkriser, men af hungersnød. Det ondt at sammenligne de ting, det ved jeg godt. Men er det forkert?

Jeg kan ikke lade hver med at tænke på, hvor forkælede vi er. Vi kan stå op, vælge mellem bunkevis af tøj, skjule vores rynker og trætte øjne med make-up. Pynte os med glitter og glimmer hvis det er det vi har lyst til. Alligevel kan et tal på en skide badevægt ødelægge det hele. Er det okay?

For mig er det et ilandproblem at være ked af sin krop. Et ilandsproblem vi selv har skabt, og som vi stadig skaber. Problemet vokser sig større i takt med de muligheder vi får for at ændre på os selv. Jeg tager selv problemet til mig, når jeg står op og føler mig utilpas i min krop (ja de dage har jeg også). Utilpas i det tøj jeg får på. Utilpas indeni. Utilpasheden udvikler sig til en irritation som går ud over mit humør og min dag. Hvor føler jeg mig forkælet når jeg tænker på de dage. Men vi er vokset op her. Vokset op med et ideal, som presser os. Vi er ikke vokset op med at skulle sulte flere dage, og føler derfor vi er ved at dø af sult, hvis der går 20 minutter mere end der plejer til næste måltid. Jeg tror det er rigtig sundt at bekræfte sig selv i, hvor godt man egentlig har det.

En af mine bedste venner stod for noget tid siden i en hverdag der var vendt fuldkommen på hovedet. Han vidste ikke om han skulle gøre fra eller til. Vi snakkede længe om hans situation, vendte og drejede den. Han sukkede flere gange, men det sidste suk skilte sig ud fra de andre. Det sidste suk hang sammen med ordene “Men Nadja, jeg er jo en virkelig heldig dreng. Jeg har et sted at bo. Jeg har rent tøj. Jeg har en familie og gode venner. Jeg har egentlig ikke noget at klage over. Tænk på de virkelige problemer der er ude i verden. Mine problemer er jo ikke slemme”. Jeg beundrer ham virkelig. I en situation, som de fleste ville gå nedenom og hjem over, holder han hovedet koldt. Kan se udover sin egen næse. Kan se hans problemer er ilandsproblemer. Det kan godt være de stadig er slemme, for os. Men jeg beundrer virkelig hans medmenneskelighed. Jeg siger ikke, at vi skal tage vores problemer for givet. Jeg siger ikke, at vi ikke skal tage hånd om det. Jeg siger ikke, at vi ikke må være kede af det. Jeg siger bare, at det er vigtigt at overveje om ens problem VIRKELIG er så slemt, som det ser ud. Jeg prøver lidt at fortælle dig, at den badevægt ikke behøver ødelægge din dag. Jeg prøver at overbevise dig om, at idealet ikke gør dig lykkelig. Idealet er et ilandsproblem, og det kan vi ligeså godt sætte ord på. Der er mere i verden, livet, end krop og vægt.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Twixbrownie

17902953_10211095800687688_1676275956_oJeg har sidste dag på mit arbejde idag, hvilket så er imorgen, fordi jeg sidder og skriver dette indlæg tirsdag aften, men pyt, det betyder i hvert fald kage i lange baner. Nogle medlemmer kom op til mig idag, og spurgte om jeg så lavede sund kage (vi befinder os vel i fitnessverdenen), og sund kage som i uden sukker, uden smør og uden mel, men der måtte jeg skuffe dem. Sund kage, pr. nævnte definition, hører sjældent til i min verden. Når vi skal have kage, skal vi have kage, og det betyder Twix-brownie og cookies.

Jeg ville virkelig gerne tage æren for kagen her. Som i virkelig gerne. Men jeg må indrømme at Amo har gjort arbejdet for mig. I hvert fald det meste. Så det du skal bruge til kagen er:

  • 1 pakke Amo brownie kagemix
  • 1 dl vand
  • 2 pakker Twix

Fremgangsmåde:

Følg Amos anvisninger på pakken. Kom kagen i en passende størrelse kageform. Skær Twixene ud i mundrette stykker og tryk dem forsigtigt ned i kagen. Bag kagen efter anvisning på pakken.

Nogle vil kalde det snyd, jeg vil kalde det snedigt.
17902030_10211095802807741_1177718652_o17901844_10211095800647687_1248833868_o

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Personlige kosttilskud

17797681_10211025042478777_206076820_oHvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er jeg uddannet klinisk diætist. Jeg har 3,5 års uddannelse bag mig, der fortæller mig hvordan kroppen skal ernæres for at fungere så optimalt som muligt. Betyder det så, at jeg selv følger alle de regelsæt og anbefalinger jeg kender? Egentlig ikke.

Jeg ved godt jeg burde spise flere grøntsager, mere fisk, mindre chokolade. Men jeg er også bare et menneske. Jeg spiser ikke så varieret som jeg kunne, hvilket også er derfor, at jeg poster mindre opskrifter her på bloggen. Så da jeg blev tilbudt at afprøve Zentaboxs personaliserede kosttilskud slog jeg til. Zentabox sammensætter, udfra dine kostvaner, en pakke personlige kosttilskud som matcher de behov du har. Vi har behov for forskellige vitaminer og mineraler, både i forhold til vores kost, motion og hverdag, men også ud fra om vi er mand eller kvinde, 20 år eller 40 år. Det kan være en jungle at finde rundt i, og derfor har Zentabox gjort det nemt for dig, ved at gøre alt det besværlige arbejde, og derefter sende dine kosttilskud i en lækker pakke, så du kun skal tænke over at tage tilskuddene. Menneskerne bag er alle sundhedsprofessionelle, og de ved hvad de snakker om. Så du ender ikke med en eller anden pakke, som ikke matcher dig. Du kan lave din helt egen sundhedsprofil lige her, og se hvor “sund” du er.

Ikke nok med,, at du ved du får de vitaminer og mineraler du og din krop har brug for, så kommer tilskuddene også i en virkelig flot pakke. Det muligvis en lille detalje, men som alligevel betyder rigtig meget. Pakken er ikke grim at have stående fremme, så man dagligt bliver mindet om at tage sine tilskud. Pillerne er pakket i små poser, så hvis man skal have dem med på farten er det også muligt. Indtil videre tror jeg faktisk ikke, at jeg har glemt at tage tilskuddene en eneste dag. Fordi de ikke er gemt væk i en eller anden skuffe, som jeg skal huske at åbne. Fordi alle pillerne er samlet i én pose. Fordi jeg ikke skal tænke så meget selv.17778641_10211025042438776_1691146058_o

Indlægget er sponsoreret

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her