Hvad er sundhed?

Ingefær juice

Ingefær er kendt for sin meget karakteristiske og stærke smag ? som du ofte støder på i det asiatiske køkken. Enten så hader eller elsker man den lille, knoldede rod. Jeg er selv kun lige ved, at lære at holde af den.

Der er heller ikke andet for, end at elske den lille knold, for ingefær kan hjælpe os, på vejen til en sundere hverdag. Det kendte naturmiddel er blandt andet godt mod ledsmerter, ved at skabe balance i prostaglandin-hormonerne, der fortæller os når vi har ubalancer i kroppen, så som smerter. Derudover er ingefær godt mod kvalme og tømmermænd. Samtidig styrker knolden dit immunforsvar, ved at virke bakterie- og svampedræbende, den sørger også for at opretholde en god fordøjelse.

Der er foretaget mange studier omkring ingefærs positive effekter på vores sundhed, og studierne er langt fra slut endnu. Der er fundet flere hundrede kemiske forbindelser i knolden, som forskere stadig er ved at undersøge nærmere.

Ingefærs stængelknolde fås friske, tørrede, syltede, kandiserede og stødt. Knoldene kan bruges til både ris-, fjerkræ-, lammekøds-, og svinekødsretter, samt til bagværk og syltning. Det kan også bruges i diverse juice og smoothies.

foto 1-4

Denne ingefær juice er virkelig simpel at lave.

Det du skal bruge:

  • rå ingefær
  • kogt vand.

Det er meget individuelt hvor stærke vi ønsker vores juice, og derfor har jeg ikke skrevet mængde på råvarerne. Jeg bruger ca. 2 x 2 cm af en knold ingefær til 1 liter vand (juicen bliver ikke særlig stærk). Dertil kan du vælge at tilføje diverse af dine yndlingskrydderier, så som vanilje stang, nellike, anis m.fl. samt for eksempel citron eller hyldeblomstsaft.

De ønskede krydderier og ingefær puttes i en karaffel, gryde eller i et sylteglas, hvorefter der hældes 1 liter kogende vand henover. Juicen skal have lov, at stå og trække smag i 8-10 timer ? hvis du mikser det om aftenen, skal det gerne stå natten over. Du kan også vælge at koge alle ingredienserne i en gryde og derefter køle juicen af.

Juicen kan som sagt laves i et utal af varianter, og kan dermed bruges til rigtig mange retter i køkkenet. Er man den heldige indehaver af en juicer, bør man stadig lade ingefæren trække i vand, da trådene i roden kan være besværlige at få igennem maskinen. Dette udnytter knolden optimalt, men gør saften utrolig koncentreret. Så her skal man tynde den op.

Varmer man juicen efter den har trukket, fungerer den også super godt som ingefær-te.

foto 2.PNG

Så kan efterårssnuen vidst bare komme an 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er sundhed?