Laksefilet på grøn bund

Dyrk yoga og undgå stress

Træk vejret helt ind, fyld lungerne med luft og mærk brystet løfte sig, hold vejret et par sekunder, og pust laaaaaangsomt ud. Yoga, nogle synes det er til grin, andre elsker det. Jeg er selv en af dem, der er stor fan. Yoga er for mig med til at skabe en balance i hverdagen, især hvis jeg har nogle meget pressede perioder. Stress fylder alt for meget, i rigtig mange danskeres hverdag, hvilket kun har negative effekter med sig. Vi skal lære at stresse ned, og det behøver nødvendigvis ikke, at være det helt store der skal til, for at du kan skabe lidt mere overskud i hverdagen.

Vi har så travlt
Danskerne stresser stadig mere og mere, og ifølge Stressforeningen har 430.000 dansker, svarende til 10 – 12 %, symptomer på alvorlig stress hver dag. Disse tal er meget skræmmende, da det derudover viser sig at 500.000 danskere, føler sig uoplagte på deres job, og hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste deres job. Stress hører på ingen måde hjemme i en sund hverdag, og derfor vil jeg forsøge at give nogle udspil til, hvordan man kan undgå stress, og finde vejen til en sund og balanceret hverdag.

Slaaaaap heeeeelt aaaaaaf
Der har ikke altid været evidens for, at afslapning kan have gavnelige effekter på vores sundhed, men det er nu bevist. Afslappethed har nemlig vist sig at have positive indvirkninger, i at gøre kroppen mindre modtagelig overfor stresshormonernes påvirkning.
Yoga er i den forbindelse et genialt værktøj, til at skabe en balanceret hverdag, da det virker afslappende. Yoga er en træningsform hvor formålet er, at skabe kontakt mellem det fysiske (kroppen) og det psykiske (bevidstheden). Studier har bevist, at yoga derudover har en indvirkning på vores kognitive evner. Hvilket vil medføre til en øget koncentrationsevne, hukommelse, opmærksomhed samt have positive effekter på vores problemløsningsevne.

Apropos afslappethed
Så er en god nattesøvn også vigtig for din præstation i hverdagen. Søvnmangel vil medføre et lavere energi niveau, hvilket har betydning for de kognitive evner, samt lysten til at være fysisk aktiv. Sørger du for at have en fast og sund søvnrutine, hjælper du kroppen til at restituere bedre, og vil dermed have langt mere energi i hverdagen. Det er vigtig for en god nats søvn, at du undgår koffeinrige drikke 4-5 timer inden du ligger hovedet på puden, at du undgår at gå sulten i seng, at du har en fast søvn rutine og at du holder soveværelset til det det er, nemlig et værelse hvor du skal sove i – det nytter altså ikke, at du gør dit soveværelse til arbejdsrum eller lignende.

Mit sidste råd er, at vi skal huske på, at vi er kun mennesker. Vi er ikke skabt til, at have 100 bolde i luften på én gang. Hvis vi sørger for at begrænse opgaverne i hverdagen, og accepterer at vi ikke er perfekte, vil det hjælpe et langt stykke af vejen. Jeg tror alle kender til, at små ubetydelige ting hurtigt kan fylde alt for meget. Forsøg derfor at vægt de vigtigste opgaver højest, og fokuser på dem først, når de så er løst, kan du se på de mindre væsentlige. På den måde indskærper du dit fokus på de betydelige ting, og kan skabe en mere overskuelig og struktureret hverdag.

IMG_2921

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksefilet på grøn bund