En hverdag med frugt og grønt

Laksefilet på grøn bund

Fisk er super for vores sundhed, og laks er ingen undtagelse. Laks er en salt- og ferskvandsfisk og er karakteristisk for sin lyserøde farve. Det er en halvfed fisk, med ca. 6% fedt. Indeholdet af fedt, består af mane polyumættede fedtsyrer, og her specielt de langkædede og essentielle (n-3) fedtsyrer. Disse fedtsyrer har en positiv virkning på kolesteroltallet. Fisk er en uundværlig kilde til en række mineraler. Derudover indeholder laksen en stor mængde D-vitamin. D-vitamin har betydning for vores skeletmuskulatur, og en mangel på D-vitamin kan påvirke vores balance, styrke og koordination.

Den grønne bund er baseret på asparges, ærter, speltkerner og hollandaisesovs. Ligesom alle andre grøntsager indeholder asparges og ærter en lang række vigtige vitaminer og mineraler. Asparges indeholder en stor del folat, der omdannes i kroppen til aktive former, hvilke indgår i omsætningen af en række aminosyrer samt ved syntesen af DNA, i et samspil med B12-vitamin. Størstedelen af folat-indholdet i grøntsager vil ødelægges ved langvarig kogning, derfor koges grøntsagerne nænsomt i denne ret. Ærterne er den grøntsag vi kender, der bidrager med flest kostfibre.

Jeg valgte at købe en Knoor Sauce Hollandaise (nej, jeg er ikke videre tilhænger af forarbejdede produkter). Hvis man har overskuddet, vil jeg til hver en tid tale for, at tilberede sin egen hollandaise – i stedet for en bland-og-server sauce. Jeg valgte at tilberede saucen med halvt så meget fedtstof, end pakken anbefaler, og den bliver stadig ligeså lækker cremet.

Det du skal bruge (1 person):

  • ½ dl speltkerner
  • 1 laksefilet
  • 100 g asparges
  • 50 g ærter
  • ca. 4 spsk hollandaise sauce
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Bring en halv liter letsaltet vand i kog. Når vandet koger tilsættes speltkerner, de skal koges i ca. 20 minutter.
  2. Bøj asparges og lad dem knække over på midten, den nederste del smides ud. Den øverste del skæres ud i stykker af 1 cm tykkelse.
  3. Laksefilet krydres med salt og peber. Hvis du har valgt en laksefilet med skin, skal den steges på skinsiden først i ca. 7 minutter, herefter vendes den og steges på modsatte side i ca. 3 min.
  4. Hollandaisen tilberedes (ja, min var jo ikke så svær: bland, rør og kog op).
  5. Når der er 3 minutter tilbage af kogetiden af speltkernerne, tilsættes ærter og asparges og koges med de sidste minutter.
  6. Vand hældes fra spelt og grønt, og der vendes derefter 4 spsk hollandaise heri. Server med laksen.

foto 1

foto 2Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hverdag med frugt og grønt