Broccoli og tun tærte (uden mel)

Skyr med chokolade og kokos

Skyr er et mejeriprodukt, der har fået mange fans med tiden. Skyr er blevet hypet, grundet sit høje og naturligt indhold af proteiner samt lave fedtindhold. Mejeriproduktet er syrnet, og har dermed en frisk og syrlig smag, og en cremet konsistens. Fedtindholdet er lavt, og sammen med det høje protein indhold, er det et godt alternativ til for eksempel creme fraise, hvis man ønsker at spare på fedtet. Mange bruger skyr i forbindelse med slankekure, ligeledes grundet næringsstofsammensætningen. Skyr kan bruges i mange sammenhænge, men er særlig elsket i dressing, desserter eller som morgenmad.

Eftersom at skyr er blevet så populært hos os danskere, har producenterne valgt at eksperimentere med forskellige smagsvarianter. Dog synes jeg, at det er meget lækrere, og også billigere, at lave sine egne. Dermed kan du bruge dine yndlings ingredienser, og variere det skønne mejeriprodukt så det passer til mange forskellige retter.

I længere tid har jeg selv blandet en jordbær/vanilje-skyr, men nu fik jeg lyst til at prøve noget andet. Da jeg er stor fan af chokolade, kastede jeg mig ud i en chokolade/kokos-skyr, som faktisk endte med at blive rigtig god.

Studier har vist, at kakao i ren form har en positiv effekt i at sænke risikoen for at få, kræft, hjertetilfælde samt slagtilfælde og diabetes. Dog nævner studierne ikke hvor meget kakao der skal indtages, for at risikoen mindskes. Kakao i ren form er at foretrække, da det kakaopulver vi ofte finder i supermarkederne, er tilsat en masse sukker under fremstillingen.

Det du skal bruge:

  • 150 g skyr naturel
  • 1-2 tsk ren kakao (ikke Nesquik eller O’boy)
  • 3-4 tsk kokosmel

Tilbehør:

  • 1 banan
  • 1 pære
  • grov bolle eller knækbrød

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne til skyren, og stil på køl i 20-30 min – her trækker skyren smag. Imens skæres frugten ud.

Denne variant kan både bruges som en dessert, frokost, morgenmad eller mellemmåltid. Hvis du spiser din skyr og frugt som morgenmad eller til frokost, vil jeg anbefale at spise nogle grove kulhydrater til også som for eksempel en grovbolle, knækbrød eller rugbrød.

Måske fremstår chokolade/kokos-skyren ikke så æstetisk, men den smager rigtig godt 🙂 Som nævnt er jeg stor fan af chokolade, og den bitre smag af kakao. Hvis du ikke er så vild med en alt for bitter smag af chokolade, kan du nøjes med mindre af den rene kakao.

foto-1.PNG

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccoli og tun tærte (uden mel)