Dadel sirup

Hjemmelavet marcipan

Så blev der eksperimenteret i køkkenet, med noget jeg normalt ikke ville kaste mig ud i – nemlig hjemmelavet marcipan. Jeg er ikke selv den store fan af marcipan, men det fangede mig alligevel, at forsøge mig med min egen og sundere version. Den blev testet på en sand marcipan elsker, og udfaldet blev, at den på ingen måde kan leve op til Anthon Berg marcipan. Men det var nu heller ikke meningen. Den marcipan vi finder i supermarkederne, er nemlig fyldt med raffineret sukker, som vi helst skal undgå. Den sundere version er kun tilsat sirup som sødemiddel, derfor har den ikke samme konsistens og smag, som almindelig købe marcipan, men den fungerer! Og selv jeg, som ellers ikke normalt bryder mig om marcipan, kan let hapse denne lækre nøddemasse i mig.

Som nævnt er denne marcipan lavet på sirup, og der er altså ikke tilsat noget raffineret sukker. Alene det gør, at marcipanen er et sundere alternativ. Derudover består marcipanen stort set kun af mandler, som indeholder en masse sunde fedtsyrer, fibre, mineraler og vitaminer.

Jeg lavede to slags marcipan, en med hasselnød og chokolade smag, og en med clementin og dadel smag. Du kan variere din marcipan med lige de smage du ønsker. For at give en stærkere smag af mandler, kan du tilsætte mandelessens, det valgte jeg at lade hver med.

Det du skal bruge..

Hasselnød og chokolade marcipan:

  • 100 g mandler
  • 3 spsk hasselnødde sirup
  • 1 ½ tsk ren kakaopulver

Clementin og dadel marcipan:

  • 100 g mandler
  • 5-6 spsk dadel sirup
  • skrællen fra en økologisk clementin

Fremgangsmåde:

  1. Start med at sæt mandlerne i blød i kogende vand, når skrællen er til at smutte af, smuttes alle mandlerne. 
  2. Derefter fordeles mandlerne på en bageplade belagt med bagepapir, og sættes i ovnen i 5-6 minutter på 180 grader (mandlerne må ikke tage farve). 
  3. Når mandlerne har været i ovnen, blendes de med en stavblender, eller hvis du er så heldig, en foodprocesser.
  4. Når mandlerne er malet til mel, tilsættes de ønskede smagsvarianter, og massen køres til den er så lind som muligt. Hvis den virker tør, tilsættes mere sirup eller lidt væde i form af vand.
  5. Herefter hældes hele marcipanmassen ud på et bord og samles til en pølse. Marcipanen pakkes ind i folie og opbevares i køleskabet.
IMG_3129

Marcipan med clementin og dadel sirup. Der kommer en kraftig smag fra clementinen, hvis du ønsker den mindre fremtræden, kan du nøjes med at presse saften fra clementinen, og bruge som væde i marcipanen.

IMG_3133

Marcipan med chokolade og hasselnød smag.

Hjemmelavede marcipan er en rigtig god værtindegave. Det er altid hyggeligt at få noget hjemmelavet, og på den måde kan du variere marcipanen, efter de smage du ved din værtinde kan lide.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadel sirup