Sund bananasplit

2. konsultation hos Altid-slank

Idag har jeg været forbi min søde kostvejleder Gitte, til anden konsultation. De sidste små 14 dage, har jeg optimeret min kost, med blandt andet store mængder nødder, frugt og grønt. Udover kosten har jeg haft fokus på, at skrue godt op for styrketræningen, at spise når jeg spiser (og ikke tjekke facebook, Instagram, se tv og læse de vigtigste nyheder imens). Læs om mit første møde med Gitte (altid-slank.dk) her. Og tjek Gittes hjemmeside og blog ud, hvis du ønsker at lappe en masse sund inspiration til dig

Første møde med Gitte, satte en masse tanker igang hos mig. Der var mange nye indtryk, omkring den nye kost og min krop, der skulle sluges, men jeg var så klar!

Efter første konsultation, gav Gitte mig en opgave, nemlig at definere hvad Sundhed er for mig, og hvad det betyder for mig at være Fit. At være fit, eller at blive mere fit, er nemlig et af de punkter, jeg selv håber på at opnå igennem vejledningen. Jeg ønsker at øge min muskel- og fedtmasse samt få en mere tonet krop. Det betyder også, at mit mål med vejledningen er at tage på i vægt. Nogle vil måske stille sig spørgende overfor, at man behøver en kostvejleder for at tage på i vægt. Men det er langtfra så let, som man lige skulle tro. Jeg kunne sagtens spise en masse burgers og chips, men så ville jeg aldrig nå mit mål, og opnå en sund, fit og tonet krop. Ligesom mange ønsker at tabe sig på en sund måde, ønsker jeg også at tage på, på en sund måde.

Og dum dum dum duuum, kunne man så se forskel, efter små 14 dage, med bunkevis af mandler og sunde fedtstoffer? Ja, det kunne man! Mit mål er som sagt, at tage på. Så da Gitte fortalte mig, at jeg havde tabt 100g, blev jeg både forbavset og irriteret. Men! Da hun derefter så sagde, at jeg havde taget 500g (!) fedt på, så kom smilet frem. Så havde jeg alligevel gjort noget rigtigt.

Jeg har altid sagt, at jeg hader vægte og tal, og mit eksempel viser akkurat hvorfor. For havde jeg kun fået min vægt af vide, så var jeg blevet slemt skuffet, men i og med, at Gitte også måler, fedt, muskel, væskebalance og meget mere, ændrede det mit syn fuldstændig, og jeg kan nu se, at det går den rigtige vej. Dog havde jeg ikke taget noget muskelmasse på, men det kræver ofte længere tid, så her handler det om at finde tålmodigheden frem – og så bare løfte en masse vægte.

Grunden til, at jeg så alligevel havde tabt mig totalt set, er fordi jeg har tabt væske i kroppen, hvilket ikke er negativt, da min kropsvæske nu ligger rigtig fint. Samtidig har jeg en meget høj forbrænding, hvilket heller ikke en dårlig ting. Men det tyder så på, at min krop bare sætter endnu mere ind, når den nu får mere næring og flere fedtstoffer at tage af. Derfor har vi også øget mit indtag af fedtstoffer endnu mere, for de næste 14 dage. Det vil sige, op til 90 g nødder om dagen og gerne 1 avocado. Derudover har jeg også fået fingrene i en hørfrø olie, som er springfyldt med omega-3 fedtsyrer, som vi kun får igennem denne olie eller fisk. Så den vil nu være en fast del af ingredienserne i mine smoothies.

Jeg var dog ikke i tvivl om, at jeg måtte have gjort noget rigtigt. For på bare de små 14 dage, jeg har fulgt Gittes råd, har jeg haft meget mere energi igennem hele dagen, jeg har ikke følt den store sult – som ellers tidligere meldte sig hen af eftermiddagen, samtidig med at jeg ikke har følt mig oppustet. Win win win! 😀

Jeg skal mødes med Gitte igen om 14 dage, og er rigtig spændt på om vi har udfordret min forbrænding nok, og om jeg kan få bakset mig endnu mere ned i fitness centret, så der kan ske noget med den toning. Husk at i også er velkomne til, at følge både Gitte @altidslank  og jeg @sunderehverdag på instagram.

Naturens slik-kammer :P

Naturens slik-kammer gør det godt

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund bananasplit