Skyr med æbleråkost

Sunde æblemuffins

Muffins er en klassiker, og de går rent hjem hver gang. Disse æblemuffins har massere af smag, og er fulde af gode vitaminer og fibre fra æblerne, dadlerne og havregrynene. Æbler indeholder både C-, E-, K-, B1-, B2 – og B6-vitamin. Vitaminerne er alle medvirkende til, at styrke immunforsvaret. Udover at være springfyldte af vitaminer, er æblerne også rige på mineralerne kalium, jod og zink, som er vigtige for vores stofskifte, nervesystem og muskler.

Der er ikke tilsat noget raffineret sukker, da æblerne, i et samspil med dadlerne og et pift fra kanel og vanilje, i sig selv giver en super lækker, og naturlig, sødme.

Det du skal bruge (12-16 stk):

  • 100 g æbletern
  • 10 udstenede dadler (ca. 60 g)
  • 75 g havregryn
  • 80 g mel
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:

  1. Skær først æblerne i små tern. Hak/blend herefter dadlerne.
  2. Start derefter med, at piske æggene sammen.
  3. Tilsæt da alle de tørre ingredienser og bland med en elpisker.
  4. Til sidst vendes de hakkede æbler og de blendede dadler i dejen.
  5. Fordel derefter dejen i muffinsformene, der bliver ca. 12-16 stk og de hæver ikke voldsomt meget.
  6. Kagerne skal bages i midten af ovnen, på 180 grader i ca. 15-20 minutter.

foto 2-3

Jeg spiste muffinsene med en hjemmerørt vaniljeskyr og det smagte virkelig lækkert. Da halvdelen af tørstoffet i kagen er havre, har de en skøn grov konsistens, og derfor er en lind vaniljeskyr også rigtig god som tilbehør. Vaniljeskyr laver jeg blot ved at blande en god skyr med lidt vanilje, og lade stå og trække i en 20 minutters tid – kan passende stå og trække imens muffinsene er i ovnen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyr med æbleråkost