Anmeldelse af hørfrøolie

Appelsin- gulerod- og ingefær (super) juice

For et par uger siden fik jeg en slowjuicer, og efter at have presset denne juice et par gange nu, er jeg blevet helt forelsket i den (både min juicer og selve juicen). Derfor synes jeg også at jeg ville dele opskriften med jer.

Denne orange herlighed er en superjuice grundet dens mange gode effekter på din krop, immunforsvar og hud. Derudover smager den helt fantastisk godt og friskt – man bliver hurtig afhængig.

Det du skal bruge:

  • 4 store gulerødder
  • 6 appelsiner
  • ingefær

Udstyr:

  • Slowjuicer/juicer

Du kan helt selv vurdere hvor stærk du vil have juicen, afhængig af hvor meget ingefær du putter i. Jeg har selv ikke helt styr på hvor meget jeg putter i, da jeg plejer at prøve mig frem og smage til efterhånden. Hvor meget juice du får ud af sådan en portion er selvfølgelig meget afhængig af, hvor saftige appelsiner og gulerødder du har fat i. Selv får jeg ca. 800 ml ud af sådan en portion.

Fremgangsmåde:

Skræl og skær appelsinerne og gulerødderne i mindre stykker og pres skiftevis i juiceren. Til sidst smages juicen til med ingefær.

Juicen hældes på en karaffel, eller en skoldet glasbeholder, og opbevares i køleskab.

IMG_3658

Citrusfrugten appelsin er kendt for sit høje C-vitamin indhold, og frugter med et højt indhold af C-vitamin er ofte ligeledes  fyldt med antioxidanter. Antioxidanter er vigtige for vores helbred, da de sammen med C-vitaminet beskytter os mod virus og bakterier ved at opretholde et velfungerende immunforsvar. Guleroden indeholder, ligesom appelsinen, en god mængde antioxidanter og bidrager derudover med en god portion A-vitamin, der blandt andet har betydning for at vedligeholde en sund hud. Ingefær er med til at give dit immunforsvar et sundt boost, du kan læse meget mere om hvad ingefær er godt for i mit indlæg: Ingefær juice.

Både gulerødder og appelsiner er med til at få din hud til at stråle. Dette skyldes at gulerødderne indeholder cartotener, der er plantefarvestoffer, som bliver lagret i huden, her hjælper de med at give huden kulør. Det er ligeledes disse cartotener der virker som antioxidanter, en del af disse vil omdannes til A-vitamin, som fremmer dannelsen af ny fin hud. Appelsinerne, der indeholder C-vitaminer, er med til at fremme dannelsen af kollagen i huden. Kollagen er netop vigtig for en stærk og elastisk hud, og nedbrydning af kollagen vil medføre rynker.

Der er altså mere end én god grund til, at nuppe et glas friskpresset superjuice hver morgen.

3 kommentarer

  • Camilla

    Det lyder lækkert. Hvor besværligt er det at gøre din slowjuicer ren? Jeg har selv en almindelig juicer, og der er mange dele der skal gøres rene efter brug. Men har kraftigt overvejet at anskaffe en slowjuicer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu prøver jeg sgu lige at blende det hele istedet for at bruge en juicer. Pulpen kan da ikke være så slem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af hørfrøolie