Lakse ceviche

Fra interesse til studie

1157603_10202507892755357_576540819_n

Hvorfor ernæring og sundhed?

Som så mange andre studerende, får jeg også ofte stillet spørgsmål til mit valg af studie, og især spørgsmålet “hvorfor lige ernæring og sundhed?” popper jævnligt op. Og ja hvorfor egentlig lige ernæring og sundhed. Da jeg afsluttede gymnasiet havde jeg en forestilling om, at jeg skulle studere kommunikation eller design, og min drøm var at arbejde på et dameblad (jep en af pigedrømmene – jeg har helt sikkert ikke været alene om denne ide). Men da jeg så var ude og høre om uddannelserne, var det som om, at det ikke rigtig battede. Jo vist er kommunikation, formidling og design spændende, men jeg opdagdede, at det ikke blot var dét at kommunikere til en målgruppe, men derimod indholdet der skulle kommunikeres jeg fandt interessant.

Men det besvarer jo ikke spørgsmålet “Hvorfor ernæring og sundhed?”. Og det er også noget jeg selv noglegange, har haft svært ved at svare på. Først og fremmest tror jeg, at det hele startede ud fra en personlig interesse for kroppen og dens reaktion på forskellige fødevarer og vaner. Jeg har aldrig været den tykke pige i klassen, men jeg har da haft mine ekstra kilo på sidebenene, og da jeg valgte at ændre kostvaner i gymnasietiden og så hvordan det lynhurtigt ændrede min krop, åbnede det mine øjne for, hvad kosten egentlig kunne gøre ved ens krop og ikke mindst ens energi.

Dertil har jeg altid været en person der helst ser, at alt og alle har det godt hele tiden, og jeg har altid haft et enormt behov for, at hjælpe hvor jeg kunne så alle var glade og tilfredse. Overvægtige eller undervægtige mennesker er ofte ikke glade og tilfredse, og der sidder tit noget dybere i dem der gør, at de har den vægt de har. Samtidig kan både over- og undervægt, resultere i en udvikling af livsstilssygdomme. Overvægt, undervægt, et negativt syn på sig selv og sin krop, en hverdag med stress, negative tanker og usund kost er i min verden uacceptabelt, og ingen bør vågne op til en hverdag præget af disse faktorer, og dét vil jeg gerne være med til at ændre på.

Jeg er derfor kommet frem til, at der ikke er ét svar på, hvorfor det lige skulle være ernæring og sundhed. Der er flere ting der spiller ind, men idéen opstod på baggrund af en personlig interesse for sundhedsfaget og en lyst til at hjælpe andre mennesker mod en sundere og gladere hverdag. Samtidig har jeg aldrig helt kunne slippe lysten til at være formidler, hvilket også er en stor del af uddannelsen. Så på baggrund af de tre punkter blev det ernæring og sundhed – da jeg her kan kombinere de tre ting jeg virkelig brænder for i én uddannelse nemlig kommunikation, sundhed og velvære.

Og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund 🙂397514_10202506996532952_1644799674_n-1

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

5 kommentarer

  • Mia

    Hej Nadja!
    Rigtig spændende at høre dine tanker om det studie, jeg selv regner med at søge ind på til sommer. Jeg er dog stadig i tvivl på ét punkt – jeg er nemlig pt. kun interesseret i den kliniske diætitik linje, men er samtidig klar over, at chancen for at ende på den er… Ja, lad os bare sige minimal. Jeg er dog stadig lidt i tvivl om, hvor høj standarden egentlig er? Er håbet helt ude, hvis ikke man får 12-taller til samtlige eksaminer frem til valget af linje, eller hvordan har det været for dig?

    Mvh. Mia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mia,
      Dejligt at du har kunne bruge indlægget 🙂

      Det er rigtig svært at sige, hvordan snittet ligger på klinisk diætist. Der er kun 10 der bliver optaget på linjen, og det vurderes udelukkende på baggrund af karakterer. Jeg har selv lige været igennem linjevalg, og fik, til min store overraskelse, en plads på klinisk diætist, og jeg har ingen 12-taller. Det kan derfor være rigtig svært at sige om det er nemt eller svært, da det afhænger fuldstændigt af hvor mange der søger, og hvem der søger.

      Dog vil jeg også lige nævne, at jeg har oplevet at der er rigtig mange der ændre valg undervejs. Selv havde jeg ingen ide om, at det var klinisk diætist jeg ville ende på, da jeg havde en helt anden ide dengang jeg startede. Omvendt er der mange der fravælger klinisk diætist fremfor en af de andre linjer, selvom de fra start havde en ide om, at det var den kliniske linje de ville vælge.

      Jeg håber du kunne bruge mit svar til bare en smule, og jeg vil krydse fingre for dig, hvis du søger ind.

      Mange aften-hilsner
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Tusind tak for svar! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie lawaetz

    Hej (-:
    Spændende og inspirerede indlæg.
    Jeg overvejer selv at studere sundhed og ernæring næste år, men jeg har lige et lille spørgsmål.. Og det kan godt være det lyder mærkeligt, men det har altså en stor betydning for mig. Jeg har gået på en design HF i 3 år fordi jeg havde samme drøm som dig med kommunikation og design. Problemet var at skolen var spækket med piger og jeg kunne til sidst ikke være i min krop pga alt det pigeknidder.. Og derfor komm jeg til at hade stedet og menneskerne og jeg mistede alt min inspiration og interesse for design. Jeg er en drengepige og har det generelt sjovere i drenges selvskab. Nu skal det siges at jeg har en kæreste så det er ikke derfor jeg spørg, men jeg vil gerne hører om der er mange drenge på studiet, for sundhed og ernæring ville jeg umiddelbart mene var en uddannelse med flest piger ?

    Mvh Sophie. (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sophie,

      Jeg forstår godt dit spørgsmål, for jo, det er en uddannelse med flest piger.
      Vi var, så vidt jeg husker, omkring 100 der startede sammen da jeg startede uddannelsen, og heraf var der ca. 10% drenge.
      Det er klart en uddannelse, hvor pigerne fylder mest, men når det så er sagt, så har jeg aldrig oplevet pigefnider eller lignende. Jeg oplever derimod, at alle er meget seriøse omkring uddannelsen.
      Det i hvert fald mit generelle indtryk, og alle snakker godt med alle derinde 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakse ceviche