Kold skyrgrød

Karrysalat til sildemaden

Jeg skal, som mange andre her i påsken, til påskefrokost imorgen, og har i den forbindelse lovet at sørge for karrysalaten til æggene og sildene. Det ville være nemt, at smutte ned i netto og tage den fra køledisken og medbringe, men da det slet ikke er så krævende, at lave sin egen, er det da selvfølgelig det jeg gør. På den måde slipper vi også for en masse tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, og får en karrysalat der også smager ordentlig af karry. En købekarrysalat smager jo lidt efter hvad det er, nemlig masseproduktion.

Jeg har ernæringsforbedret salaten en smule ved at tilsætte æble og skiftet cremefraise ud med skyr. Æblet er med til at skabe et sprødt og sødt element, som er et perfekt modspil til den syrlige skyr og cornichonerne. Skyr er blevet så moderne, og det er brugbart i så mange sammenhænge. Men det var alligevel lidt et sats at erstatte cremefraisen med skyren, dog syntes jeg det er vellykket. Så håber jeg bare at min familie synes det samme imorgen 🙂

Det du skal bruge

  • 1 æble
  • 3 cornichoner
  • 4 spsk mayonnaise
  • 4 spsk skyr
  • 1 ½ tsk karry
  • 1 ½ tsk gurkemeje
  • fintklippet dild (ca. 1 spsk)
  • fintklippet purløg (ca. 1 spsk)
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Start med at hakke æbler og cornichoner til små tern, hvorefter alle ingredienserne mikses sammen i en skål. Smag til med karry, salt og peber. Stil på køl inden servering, så smagene rigtig kan trække ud og forstærkes. Nyd ovenpå en æggemad, til sild eller noget helt tredje.

10261784_10202726907950600_1920207717_n

10268357_10202726907910599_1922131816_n

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kold skyrgrød