Bulgursalat med grillet grønt

Snack løs på den sunde måde

Jeg E L S K E R at snacke! Både sundt og usundt. Men for at der ikke altid skal gå alt for meget sukkerchok i den, snacker jeg rigtig meget af det naturlige slik. Naturen byder nemlig på en masse lækre snacks, som er langt sundere end dem med de mange e-numre fra supermarkedet.

IMG_3452

De er store, de er små, de er deforme eller aflange, og de er alle fyldt med sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Nødderne hjælper til at opretholde et stabilt blodsukker igennem dagen, og det sunde fedtstof, som findes i for eksempel mandler, kan endda hjælpe dig med at tabe mavefedtet.

Jeg spiser massere af nødder hver dag! Jeg spiser dem på min morgenmad, som mellemmåltid og aftenssnack. Spiser dem alene, eller sammen med frisk eller tørret frugt.

Eksempler på nødder du kan snacke:

  • Mandler (rige på proteiner)
  • Hasselnødder
  • Paranødder
  • Valnødder
  • Pekannødder
  • Macadamianødder

Du kan også finde opskrifter på snacks med nødder her på bloggen. Har blandt andet brugt dem i disse sunde pandekager, eller de her lækre rawbites.

10419450_10203223558406551_690326580297752513_n

Figner, abrikoser, dadler, goji bær, tranebær og jeg kunne blive ved. De findes i et utal af afskygninger, og ja, det er de tørrede frugter jeg tænker på. Fælles for dem alle er, at de er fyldt med sødme fra det naturlige frugtsukker der findes i dem. Det høje frugtsukker-indhold betyder også et højere kalorieindhold, men de tørrede frugter er altid et sundere valg, end for eksempel slik, da tørret frugt indeholder både vitaminer, fibre og mineraler.

Abrikoser og svesker har et lavere energiindhold i forhold til rosiner, dadler og figner. Jeg vil selvfølgelig anbefale at du vælger dem du synes bedst om, i stedet for at tænke så meget over energiindholdet.

Der er også en masse lækre raw-barer, som er baseret på de tørre frugter samt nødder. Mange af dem er igen meget energitætte, så nyd en enkelt engang i mellem, som supplement til din egen snack skål.

Læs også: anmeldelse af Roo’bar

10489831_10203223558366550_3533752764102021471_n

Så er der selvfølgelig den friske frugt, og ej at forglemme, de friske grøntsager. Både frugt og grønt er ideelle snacks, især hvis du ønsker at tabe dig. Især grøntsagerne indeholder en masse fibre, som holder dig mæt længe, for kun få kalorier. Frugt og grønt kan med fordel kombineres med både nødder og tørrede frugter.

Spis gerne dine frugter og grøntsager efter årstiden, da du her vil få endnu flere vitaminer for pengene samt en bedre smag – og så er de billigere 😉

Prøv for eksempel at fryse dine vindruer, og spise dem som snack. De er både læskende, friske og kolde. En anden god snack er smoothie. Prøv for eksempel denne: Lyserød proteinrig smoothie

Husk at du også kan følge bloggen og jeg på facebookinstagram og bloglovin‘ 🙂

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bulgursalat med grillet grønt