Sundere bounty bars

10656628_10203613400232353_1233287689_n

Idag er det bloggens fødselsdag, hurra hurra hurra 😀 Tænk at det allerede er 1 år siden, at jeg endelig kunne kalde mig for blogger. Jeg er beæret over alle jer som følger bloggen og jeg, det giver mig den bedste følelse i maven. At bloggen nu er et år gammel og allerede har fået så meget opmærksomhed, gør mig så vanvittig glad og stolt. Jeg holder utrolig meget af at blogge, og det har givet mig mere end jeg nogensinde havde troet. Jeg har sagt det før, men det er udelukkende på grund af jer søde læsere, så tak for jer!

Fødselsdag kræver godter til jer og mig, og sundere bounty bars har været et punkt på min to-do-list i alt for lang tid, så nu måtte det være.

Men, mange af de opskrifter på bounty bars, som florerer på nettet, indeholder en eller anden form for sukker/sødemiddel, og især den kondenseret mælk er populær til kokosbaren. Kondenseret mælk indeholder 56 g kulhydrater pr. 100 g, hvorimod kokosmælk kan fås med et kulhydratindhold på under 2 g pr. 100 g. Kulhydrater er med til at få dit blodsukker til at stige betydeligt, så det kan være fordelagtigt at begrænse dem, især i de søde sager. Når den kondenserede mælk udskiftes til fordel for kokosmælken mister barerne en masse sødme, og der er derfor mange som putter en form for sødemiddel i i stedet. Jeg gør mig ikke så meget i sødemidler, så valgte i stedet af bruge lidt honning for at give lidt sødme til baren, og det synes jeg fungerer rigtig godt.

Så nu til opskriften 😀

Det du skal bruge (10 stk):

  • ‘Cremen’ fra en dåse kokosmælk
  • 2 spsk kokosolie
  • 125 g kokosmel
  • 1 tsk honning (2 tsk hvis du ønsker dem sødere)
  • 125 g mørk chokolade

Et godt tip er at stille kokosmælken på køl inden brug, da kokosfedtet og -mælken skilles ad ved kolde temperaturer. Dermed er det lettere at sortere væsken fra cremen til opskriften.

Fremgangsmåde:

Varm kokoscreme og -olie op i en gryde sammen. Når crem og olie er smeltet til en mælkeagtig masse, tilsætter du honningen. Honningen skal være smeltet inden du til sidst tilsætter kokosmelet.

Beklæd en rugbrødsform med plastikfilm og kom kokosmassen heri. Den er overraskende nem at arbejde med. Jeg fordelte massen med en ske, og sørgede for at mase den godt sammen. Herefter lagde jeg overskydende film henover massen og satte den i fryseren natten over.

Dagen efter tages kokosmassen ud og skæres i passende bar-størrelser. Smelt den mørke chokolade i et vandbad, og dyp barerne heri. Når alle barer er væltet godt rundt i chokolade, sættes de igen på køl indtil chokoladen er størknet. Vandet til vandbadet må ikke bulderkoge. Et godt tip er at koge den mængde vand du skal bruge i en elkedel, hæld det kogte vand i en gryde som stilles på svagt blus. På den måde undgår du bulderkogende vand, og vand i chokoladen så den skiller.

10601299_10203613347511035_44263878_n10656264_10203613346671014_120334869_n

At binde den rigtige sløjfe

Det lyder måske ikke som den største kunst i verden, det der med at snøre sine løbesko. Jeg hopper normalt bare i dem, binder en knude og afsted med mig. Men jeg er blevet klogere, så sådan er det ikke længere. Derfor vil jeg dele en lille guide med jer her på bloggen, da der nok er en del af jer, der ligesom jeg, holder meget af løb, sprint og lunt. Det er ikke sikkert at du oplever en forskel på dine løbeture, men for nogle kan en korrekt snøremetode forebygge skader.

10637829_10203554556961308_1894957112_n

Dine løbesko bør altid være løsnet godt op i snørerne inden du træder i dem.

10609279_10203554556561298_542764119_n

Start med at før snørebåndet ind igennem det lille hul der er ovenover snørens udgang, så du får en fin løkke.

10615671_10203554556321292_427821757_n

Ligesom her.

10621924_10203554556161288_1217262641_n

Tag fat i den ene snøre og før den nu igennem løkken på den modsatte side. Båndet skal føres over “flappen” (hvad hedder sådan en?) på skoen.

10621980_10203554555841280_870786762_n

Ligesom her.

10620959_10203554555721277_767002359_n

Det er nu vigtigt at du tætner snøren, dog ikke så meget at du får fødder der sover på turen. Du tætner løkkerne bedst, ved at trække bagud i snørerne, sådan at løkken lukker til.

10476657_10203554555601274_1299375701_n

Slut af med at binde en sløjfe som du plejer. Der er noget mindre snøre, men det kan sagtens lade sig gi’ sig.

10613989_10203554555441270_2019005134_nEfter du har været ude at løbe, er det rigtig vigtigt at du løsner snørerne igen. Det hjælper skoen til at ånde, og når du næste gang skal træde i skoen, vil du dermed ikke tvinge foden til at forme sig på en bestemt måde, men vil netop kunne snøre skoen om foden på ny. Foden er altid forskellig i størrelsen, afhængig af om det er morgen eller aften du løber og om foden er varm eller kold, og netop derfor er det vigtigt at skoen er snøret op når du træder i den.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg kan jeg vil (21,1 km)

Jeg har overvejet meget, om jeg skulle skrive det her indlæg, og grunden til jeg alligevel vælger at dele mine tanker, frustrationer og bekymringer med jer, er for at vise at det ikke altid er en dans på roser det her med motivation og træning, selv ikke for en sundheds og fitness blogger. Indlægget er selvfølgelig også meget personligt, men jeg håber alligevel at i kan bruge det til noget.

Jeg har altid elsket at løbe, og siden jeg løb min hidtil længste distance til alt for damernes kvindeløb gav det mig virkelig blod på tanden, til at kaste mig ud i et halvmarathon til september og distancen 21,1 kilometer. Jeg har aldrig haft skader, eller større problemer end at kompressionstøj har kunne hjælpe mig. Så jeg havde aldrig troet at det ville blive sådan en stor udfordring for mig, som det nu er blevet.

DSC_0481

Efter en lang gåtur en lørdag, begyndte jeg at få meget ondt i lysken, men jeg tænkte ikke yderligere over det. Dog var det en smerte som ikke ville gå væk. Den blev værre, og det hele kulminerede da jeg (dum som jeg var, kan man bagklogt sige) valgte at løbe og træne som jeg plejede. Smerten begyndte nu allerede efter 10 minutter på en crosstrainer. Det her var ikke normalt kunne jeg mærke.

Jeg fik derfor tippet om at kontakte en fysioterapeut, and I did. Noget jeg burde have gjort langt tidligere, og noget jeg vil anbefale alle andre at gøre, hvis de føler at der er noget, som ikke er som det bør være. Fysioterapeuten kunne svare mig på en masse ting som jeg tidligere har undret mig over, og han har også en ide om hvorfor min smerte i lysken opstår. Det er kompliceret at forklare, så jeg vil skåne jer for detaljerne her. Men alfa og omega er, at jeg hverken har fået grønt eller rødt lys for at løbe til september. 14 september er jo lige om lidt!

Jeg har fået en masse punker jeg skal arbejde med, jeg skal lytte til kroppen, ikke overdrive, ikke underdrive og tro på det. Jeg ved at jeg kan, og jeg ved at jeg har udholdenheden til det, men jeg kunne aldrig finde på at udsætte min krop for unødvendig stress og smerte. Jeg har været ked af det, frustreret, rasende, forstående, positiv og åben, og jeg er nået frem til, at bliver det ikke til september, bliver det en anden god gang, hvor min krop er 110% klar, for…

Jeg kan jeg vil.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Fra den generte type til blogger

DSC_0622

I folkeskolen og langt op i gymnasiet var jeg meget genert, og jeg sagde aldrig rigtig min mening højere, end jeg hurtigt kunne trække i land igen. Jeg har altid beundret mennesker der turde tale fra hjertet og har kunne starte konstruktive diskussioner, også selvom det nogle gange bider dem i røven bagefter. For hvor kedeligt ville det egentlig ikke lige være, hvis vi alle sammen rendte rundt og var enige, eller ikke turde lufte vores meninger?

Efter jeg startede med at blogge, har det givet mig lysten og troen på, at også jeg kan komme med nogle gode synspunkter omkring sundhed. Alle bør langt fra være enig i mine holdninger, for det er ikke det der er meningen med bloggen, men bloggen er blevet mit frirum, hvor jeg kan ytre mit grundsyn og mine betragtninger af ordet sundhed. Jeg er meget kritisk overfor mange sundhedstrends, og det afspejler bloggen måske også. Jeg væmmes ved ordet kur, jeg tror ikke på BMI og jeg hader tanken om den ideelle kropsfacon og det er alt sammen holdninger, som jeg ytre mig om her på bloggen. Men det er også holdninger, som jeg tidligere aldrig havde deltaget i diskussioner omkring.

Især indenfor begrebet sundhed dukker der mange forskellige meninger, holdninger og fortolkninger op, som alle kan være lige rigtige eller forkerte. Og efter jeg startede på min uddannelse ernæring og sundhed, har jeg efterhånden lært, at have mine egne. Jeg tager mine egne sundheds-briller på og tør nu åbne op om mine meninger omkring emnet, i stedet for at tie – for lige præcis her, føler jeg at jeg kan bidrage med noget konstruktivt.

Den generte og stille Nadja er blomstret op, og når i følger med her på bloggen er det hos en pige, som nyder at ytre sine holdninger. Det er hos en pige som IKKE hopper med på sundhedsbølger, uden at have kritiske briller på, og som gerne deler alle sine kritiske syn og refleksioner med jer som har lyst til at læse med – og det glæder mig hver dag, at der kommer nye ansigter til. Tak for jer, uden jer var der ingen blog.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Mig og min træning

10584487_10203526077769346_1011583173_n

Jeg synes det er sjovt, hvor mange forskellige motiver der findes, for at holde den aktive livsstil kørende. Når jeg følger med på de sociale medier, er der mange der bruger timer i fitnesscentrene fordi de ønsker at stramme kroppen op eller tabe en masse kilo, fordi de skal stille op til konkurrence eller fordi de føler det som er en pause fra hverdagens. Jeg kan selv mærke at min motivation har ændret sig meget, siden jeg første gang satte mine ben i et træningscenter, og om den vil ændre sig endnu mere, ja det ved man jo aldrig.

Om den ændre igen sig eller ej, så tror jeg det er rigtig vigtigt at tænke over, hvorfor man træner og hvad man gerne vil have ud af sin træning. Da jeg meldte mig ind i Fitness World (for hvad, 5-6 år siden) så gjorde jeg det for at brænde en masse kalorier af. Det var i starten af gymnasiumtiden, og der blev nok spist flere pommesfritter end hvad godt er. Derfra skiftede det til at være en meget social-ting for mig, hvor jeg tog med mine venner eller familie derop (og ja, jeg vil gerne indrømme at der nogle gange blev snakket mere end trænet, men vi kom da afsted 😀 ). Her var det ikke nødvendigvis forbrænde kalorier, men mere for at få nogle gode og aktive timer sammen.

Det sidste år har det igen ændret sig, jeg gør det stadig meget på grund af den sociale faktor. Men siden jeg startede hos min kostvejleder Gitte (altid-slank.dk) i januar, fik jeg rigtig øjnene op for styrketræningen. Nu var mit fokus at opbygge muskler og styrke, hvilket jeg helt sikkert har været hamrende glad for. Det var her jeg rigtig fandt ud af, hvad træningen kunne gøre for min fysiske form. Jeg styrketrænede derfor meget i en længere periode, men fik til sidst en følelse af, at hvis jeg ikke nåede hjem og fik min proteinshake hurtigt efter træning, kunne det  næsten være lige meget. Selvom jeg elskede det, begyndte det alligevel at blive en små-sur “pligt” at få styrketrænet nok, rigtigt og på de rette tidspunkter.

Læs også: Efter første konsultation hos altid-slank

Idag styrketræner jeg stadig meget, men ikke for pligtens skyld men for min. Jeg opnåede det jeg ville med styrketræningen, nemlig at få flere muskler og større styrke, og idag gør jeg det derfor meget mere af lyst – for musklerne forsvinder jo ikke fra dag til dag – heller ikke selvom jeg ikke drikker min shake lige efter træningen. Idag træner jeg derfor meget mere for MIN skyld, og ikke fordi min krop skal se ud på en bestemt måde. Min ydre motivation har ændret sig til en indre, og jeg elsker min krop som den er, jeg elsker den styrke den har og de former den har fået. Jeg løber hvis jeg har lyst til at løbe, løfter tunge vægte hvis jeg har lyst til at løfte tunge vægte, dyrker yoga hvis jeg har lyst til det og jeg bliver hjemme hvis jeg ikke har lyst til at træne. Kort sagt, jeg lytter til kroppen og dens lyster og behov for træning, og dét kan jeg mærke er det bedste forhold jeg har haft til min træning nogensinde.

Hvad motiverer dig for at træne, og har du oplevet din motivation har ændret sig? 🙂

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts