Fra den generte type til blogger

Jeg kan jeg vil (21,1 km)

Jeg har overvejet meget, om jeg skulle skrive det her indlæg, og grunden til jeg alligevel vælger at dele mine tanker, frustrationer og bekymringer med jer, er for at vise at det ikke altid er en dans på roser det her med motivation og træning, selv ikke for en sundheds og fitness blogger. Indlægget er selvfølgelig også meget personligt, men jeg håber alligevel at i kan bruge det til noget.

Jeg har altid elsket at løbe, og siden jeg løb min hidtil længste distance til alt for damernes kvindeløb gav det mig virkelig blod på tanden, til at kaste mig ud i et halvmarathon til september og distancen 21,1 kilometer. Jeg har aldrig haft skader, eller større problemer end at kompressionstøj har kunne hjælpe mig. Så jeg havde aldrig troet at det ville blive sådan en stor udfordring for mig, som det nu er blevet.

DSC_0481

Efter en lang gåtur en lørdag, begyndte jeg at få meget ondt i lysken, men jeg tænkte ikke yderligere over det. Dog var det en smerte som ikke ville gå væk. Den blev værre, og det hele kulminerede da jeg (dum som jeg var, kan man bagklogt sige) valgte at løbe og træne som jeg plejede. Smerten begyndte nu allerede efter 10 minutter på en crosstrainer. Det her var ikke normalt kunne jeg mærke.

Jeg fik derfor tippet om at kontakte en fysioterapeut, and I did. Noget jeg burde have gjort langt tidligere, og noget jeg vil anbefale alle andre at gøre, hvis de føler at der er noget, som ikke er som det bør være. Fysioterapeuten kunne svare mig på en masse ting som jeg tidligere har undret mig over, og han har også en ide om hvorfor min smerte i lysken opstår. Det er kompliceret at forklare, så jeg vil skåne jer for detaljerne her. Men alfa og omega er, at jeg hverken har fået grønt eller rødt lys for at løbe til september. 14 september er jo lige om lidt!

Jeg har fået en masse punker jeg skal arbejde med, jeg skal lytte til kroppen, ikke overdrive, ikke underdrive og tro på det. Jeg ved at jeg kan, og jeg ved at jeg har udholdenheden til det, men jeg kunne aldrig finde på at udsætte min krop for unødvendig stress og smerte. Jeg har været ked af det, frustreret, rasende, forstående, positiv og åben, og jeg er nået frem til, at bliver det ikke til september, bliver det en anden god gang, hvor min krop er 110% klar, for…

Jeg kan jeg vil.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra den generte type til blogger