Bloggerverdens evige kamp

Dadelkugler med orangesmag

10708325_10203720375706673_1936537364_nJeg har fundet ud af, at jeg alt for sjældent laver dadelkugler og det er ikke godt nok, for hver gang jeg kaster mig ud i den runde snack, så bliver jeg forbavset over hvor godt de smager. Der ryger let en god håndfuld ind og med god samvittighed, for dadelkugler er jo sundt slik.

Ja det siger vi i hvert fald, men det kommer jo meget an på hvordan vi definere sund slik. Jeg vil kalde dadelkuglerne et sundere valg, i forhold til de næringsstoffer kuglerne bidrager med. Holder vi dadelkuglerne overfor et stykke kage, så indeholder kagen sukker, mel og smør (oftest) og det er tomme kalorier for kroppen. Snackkuglerne her indeholder også en stor portion sukker fra dadlerne, men dadlerne er også rige på en masse andre næringsstoffer som kroppen kan bruge aktivt. Derudover indeholder dadelkuglerne også sunde fedtstoffer samt vitaminer og mineraler fra nødderne.

Men, ja for der er et men, hvis du spiser dadelkuglerne som et alternativ til kagen på grund af kalorie- og sukkerindholdet, så er de ikke sundere. Dadelkuglerne indeholder nok frugtsukker, men mængden er stadig høj, og i forhold til et stykke kage, får vi nok nogenlunde den samme blodsukker stigning, og de samme kalorier, om vi vælger det ene eller det andet. Dermed ikke sagt, at du skal gå ud og købe en kage i stedet for, men min pointe er blot, at et sundere alternativ kan ses fra forskellige vinkler, og dadelkuglerne indeholder klart flere sunde fedtsyrer, vitaminer og mineraler end kagen gør, men sukker- og kalorieindholdet er noget nær det samme.

Og når det så er sagt, så elsker jeg jo også dadelkugler, og spiser dem glædeligt som eftermiddags- eller aftens snack. Jeg lavede denne portion og tog med mig i min praktik og her blev de også taget rigtig godt imod.

Det du skal bruge:

  • 1 pakke dadler (150 g)
  • 100 g mandler (eller en anden form for nødder)
  • saften fra en lille økologisk appelsin
  • skal fra den samme lille økologiske appelsin
  • 2 spsk rå kakaopulver

Fremgangsmåde:

Først skærer du dadlerne ud i mindre stykker, og varmer dem op på en pande. Panden skal ikke være for varm, for dadlerne må ikke brænde på. Dette skulle gøre det lettere at blende dadlerne efterfølgende. Hak nu nødderne fint i en minihakker/foodprocessor og tilsæt herefter dadler, kakaopulver, appelsinsaft og -skal og blend godt. Til dem der ikke har lavet dadelkugler før, så kan det godt tage sin tid, og det er en god ide jævnligt, at holde en lille pause, skrabe massen sammen og derefter blende videre. Når dadelmassen er godt blandet er du klar til at trille små kugler. Kuglerne kan du vende i hvad du ønsker, eller du kan spise dem som de er. Jeg valgte at vende dem her i rå kakaopulver for derefter at trille dem i en si, så det overskydende pulver røg af. De smager super dejligt, især til en kop kaffe en kold efterårsdag.

10681581_10203720392187085_445947_n10699363_10203720377786725_1837018499_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggerverdens evige kamp