Bloggerverdens evige kamp

Kanel knækbrød

10681749_10203720602952354_17709986_n

Jeg har efterhånden smagt et utal af lækre hjemmebagte knækbrød, men jeg har dog aldrig selv forsøgt mig med det knasende brød. Så nu skulle det være, og nu ved jeg ikke hvorfor jeg ikke har gjort det noget før. Knækbrød er jo noget af det letteste og du kan variere mellem lige de kerner og den meltype du lyster, du kan for eksempel også prøve dig frem med forskellige typer af nødder. Knækbrødene indeholder en rigtig god portion af de sunde fedtstoffer, som spiller en vigtig rolle for funktionen af vores celler. Derudover er de også med til at sænke det lede kolesterol i kroppen og dermed forebygge åreforkalkning og blodpropper.

Det jeg brugte (1 bradepande): 

  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl rugmel
  • 1 tsk kanel
  • 2 dl koldt vand

Fremgangsmåde:

  1. Bland kerner, mel og kanel godt sammen og tilsæt herefter vandet og rør til det hele er blandet godt.
  2. Tænd ovnen på 125 grader og lad kernedejen stå og hygge sig imens ovnen varmer op.
  3. Tag et stykke bagepapir, og lig det på bordet. Hæld herefter kernedejen henover bagepapiret, og fold endnu et stykke bagepapir henover dejen. Fordel dejen i et tyndt lag. Det kan enten gøres med hænderne eller med en kagerulle.
  4. Find en bageplade frem, og lig bagepapiret og dejen hen på. Fjern det øverste lag bagepapir.
  5. Her kan du enten vælge at snitte kernedejen i den ønskede form, eller komme den direkte i ovnen og brække ønskede knækbrød efter bagning.
  6. Knækbrødene skal bages i 2 timer. Det er en fordel at bage knækbrødene på en lav varme i lang tid, da man dermed skåner fedtstofferne fra kernerne bedst muligt. Når de er bagt, skal de kort køle og herefter kan du knække dem i den størrelse du lyster.

Jeg har fundet ud af hvorfor knækbrød har fået det navn de har. For ét er at de knækker når man brækker dem over, men de siger knirke-knase-knæklyde når de kommer ud af ovnen og ligger og køler. Det lød virkelig sjovt, og jeg ved ikke om det er normalt, da jeg aldrig har lavet knækbrød før, men det lod ikke til at gøre nogen forskel ellers. Jeg valgte at lave denne portion uden salt og det fungerede faktisk rigtig fint. Jeg vil prøve at lave en portion med også, og se hvor den store forskel ligger. Knækbrødene opbevares bedst i en glasbeholder og har stadig et fantastisk knæk efter et par dage.

10705159_10203720603032356_1441255771_n10613903_10203720602832351_1967614383_n10695146_10203720602912353_349588501_n

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggerverdens evige kamp