Fragtfrie dage hos Altid-slank.dk

Müsliboller med grov durum

10653946_10203626951611129_1218692150_n

Mors müsliboller har fået et groft tvist. Jeg har tidligere udgivet min mors opskrift på super lækre müsliboller, det her er faktisk den samme opskrift, men nu med en grov durummel i stedet for almindelig dutummel. Da der er ændret lidt på mængderne i ingredienserne, og fordi bollerne bare er super skønne, synes jeg at jeg ville poste dem igen. Så her er opskriften på mors müsliboller vol. 2 🙂

Det du skal bruge:

  • 25 g gær
  • 4,5 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk salt
  • 1 dl solsikkekerner
  • 40 g rosiner/tranebær/gojibær
  • 50 g nødder
  • 200 g grovdurummel
  • 200 g. hvedemel
  • 150 g grahamsmel (eller anden form for fuldkornsmel/havregryn)

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt olie.
  2. Herefter tilsættes den grove durum og derefter nødder/tørret frugt og det blandes sammen.
  3. Til sidst tilsættes det resterende mel og salt.
  4. Bollerne fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir og hæver i 20 min.
  5. Dryp lidt lidt vand på toppen og bag i en forbarmet ovn på 200 grader i 18-20 minutter.

Bollerne hæver ikke meget på grund af den store mængde grovmel. Hvis du ønsker en mere luftig bolle, så kan du blot erstatte noget af grahamsmelet med almindelig hvedemel.

I sommers var familien og jeg en tur til Veen, hvor vi fik fat i denne super lækre og lokale grove durummel. Fuldkornsdurummel har været populært i Italien i lang tid, men det er ikke en meltype jeg som sådan har lagt mærke til herhjemme. Dog ved jeg, at du kan få fingrene i den i de fleste supermarkeder. Durummel har et lidt højere fiberindhold sammenlignet med almindeligt hvedemel, men i fuldkornsdurummelet, som for alle andre grove typer mel, er melet fremstillet af hele korn inklusiv skaldele og kim, som giver endnu flere sunde fibre til melet.

10656650_10203626948131042_296365974_n

Husk at du lige nu kan spare fragten når du handler på altidslank.dk ved at benytte koden sunderehverdag. Læs meget mere her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fragtfrie dage hos Altid-slank.dk