Hvor blev min motivation af?

Overnight skyrgrød

10694988_10203713809062511_1220740958_n

Morgenmad er klart mit yndlingsmåltid på dagen, og jeg tror ikke rigtig at jeg er ordentlig vågen, før jeg har fået min mad. Jeg elsker også at kredse om min morgenmad, men det er bare ikke altid at der er tid til det i hverdagen. Så skulle jeg selvfølgelig bare stå op kl. 5.00, men det er bare som om det heller ikke lige tiltaler mig.

Jeg har tidligere lagt en opskrift ud på skyrgrød, og den har været min trofaste morgenfølger i lang lang tid. Men på grund af den altså tager lidt tid at mikse sammen, så har jeg udviklet den til at være en overnight skyrgrød.

Prøv også: Kold skyrgrød 

Grunden til jeg holder så meget af denne grød, er der flere grunde til. Blandt andet så indeholder den en god portion protein, gode kulhydrater og sunde fedtstoffer. Jeg synes at skyr er et fantastisk produkt, fordi det har en lav fedtprocent og et højt proteinindhold, derfor er skyr også blevet en af hoveddelene i grøden. Men selvom jeg elsker skyr, så synes jeg hurtigt at jeg bliver sulten, hvis jeg spiser det alene så derfor blander jeg skyren med havregryn, mandler og dadler og det giver en dejlig mæthed til langt op på formiddagen.

Det du skal bruge:

  • 100 g skyr
  • 10 mandler
  • 2 dadler
  • 1-2 dl mælk (afhængig af hvor tyk en skyr du bruger)
  • ½ dl havregryn
  • vaniljepulver
  • rent kanel
  • stødt ingefær

Fremgangsmåde:

Om aftenen blander du først skyr, havregryn og krydderier sammen. Hak herefter mandler og dadlerne til en ønsket størrelse og bland i grøden. Til sidst blandet du mælken i. Grøden sættes i køleskab natten over. Den er meget vandet når du sætter den ind om aftenen, men når du tager den ud har den en fin grød-konsistens. Om morgenen plejer jeg at supplere grøden med 1-2 spsk MK olie, som bløder grøden op, hvis den er blevet lidt for tyk. Hvis du ikke spiser olie, kan du sagtens blande lidt mælk i om morgenen, hvis du ønsker den skal have en lidt blødere konsistens. Jeg blander også altid en teske acaiacai pulver i grøden. Jeg spiser min overnight skyrgrød sammen med et æble og en banan, og det er altså den bedste start på dagen synes jeg 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor blev min motivation af?