Verdens sundeste bær

Lytter du til kroppen, eller hovedet, når du træner?

10716052_10203810117110152_498654910_n“Løb handler ikke om at løbe hurtigst, længst eller med den bedste løbeteknik – det handler om at gøre det! Og i et tempo og på en distance hvor din krop kan følge med. Basta, bum. Det er bare ikke altid nemt når man er derude på ruten”. For noget tid siden lagde jeg et billed op på min instagram, hvor jeg kort beskrev hvordan jeg føler det, når en skade forhindre mig i at løbe langt og hurtigt. Det gav et gib i mig da det gik op for mig, hvor meget et km-tal kan betyde for mig. Det er lidt ligesom mange har det med vægten. Man er først tilfreds, når den viser det rette nummer. Jeg hader badevægten, så hvorfor elsker jeg løbeuret?

Jeg elsker løbeuret fordi det kan være en motivation for mig, nej, det ER en motivationsfaktor for mig. Det hjælper mig til at presse mig selv, løbe længere og nogle gange hurtigere. Men hvad nytter det, når min krop ikke kan følge med. Min krop siger stop, men mit hoved siger fortsæt. For det ser meget pænere ud, når der står hele kilometre på uret.

Nogle løber for konkurrencens skyld, andre for livsglæden og helt andre for sundheden. Jeg løber fordi det driver mig. Det giver mig en energi, som jeg har svært ved at finde andre steder. Men kun når jeg lykkedes. Jeg har længe følt jeg har mislykkedes på mine ture, på grund af at min krop ikke har kunne følge med mit hoved. Jeg har udsat min krop for unødvendig stress, men det gælder ikke længere. Jeg har opdaget, at jeg ikke bliver gladere af pæne, runde tal på garminuret. Nej. Derimod bliver jeg glad, når jeg kan komme hjem efter en løbetur, med oprejst pande, og kan sige at jeg lyttede til min krop fremfor mit hoved.

Det skal siges, at jeg godt forstår man vil presse sig selv, løbe stærkere og længere – det vil jeg også rigtig gerne selv. Men lige nu er ikke tidspunktet for mig. Hvis din krop er i tip-top-form, så løb alt hvad rammer og tøj kan holde. Bare husk på kroppens signaler for det betyder alt for din sundhed. Din krop skal bære dig igennem resten af livet, og hvis du ikke passer på den, vil den have svært ved at passe på dig.

Det er vigtigt for mig, at sætte fokus på det at lytte til sin krop, for jeg oplever selv, at rigtig mange er dårlige til det. Hvorfor udsætter vi vores krop for unødvendig stress, for et pænt tal på uret? Hvorfor tager hovedet over, når det er kroppen der ved bedst? Jeg har ikke svaret, men jeg synes det er vigtigt at tænke over. Hvad siger i, lytter i til kroppen eller hovedet når i træner?

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens sundeste bær