Chili con carne

Efterårsboller

10833610_10204225878223920_673366671_nDet er stadig november (lidt endnu), og hokkaido græskarret er i sæson, så derfor tillader jeg mig altså, at kalde de her herligheder for efterårsboller 😀 Jeg synes det er vigtigt at spise efter årstiderne, og dermed mindske efterspørgslen på importerede fødevarer, som er uhensigtsmæssige for vores miljø. Derudover skal vi da udnytte, at vi har adgang til en væld af lækre og næringsrige frugter og grøntsager, som smager skønt og kan være med til at variere vores vandte retter.

De her grovboller bugner af lækkerhed. De har en skøn sødme fra græskarret og passer til det hele. Jeg har både spist dem som tilbehør til aftensmaden, og som eftermiddagssnack med honning ovenpå.

10836263_10204225878103917_2102309321_n

Den orange hokkaido-herlighed indeholder vitaminer, fibre og blandt mineralerne er den rig på magnesium, som er en vigtig brik for at vores stofskifte fungerer som det skal, kalium, der er med til at opretholde en velfungerende forbindelsen mellem muskler, nervesystem og hjerne, og calcium som er med til at give knoglerne deres styrke.

Det skal du bruge (9 boller):

  • 300 g hokkaidogræskar
  • en halv pakke gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 dl græskarkerner
  • 2 dl fuldkornsspeltmel
  • 2 dl grahamsmel
  • 250-300 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • æg, mælk eller vand til toppen
  • græskarkerner til drys

Fremgangsmåde:

  1. Allerførst tilbereder du græskaret, som skal skrælles, skæres i mindre stykker og rives.
  2. Herefter opløser du gær i vand, og kommer græskarkerner og græskar ved.
  3. Når der er blandet godt tilføjer du først de grove meltyper og salt, blander det sammen og mætter til sidst dejen med hvedemel.
  4. Tag dejen ud af skålen og giv den nogle tæv på køkkenbordet.
  5. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve tildækket et lunt sted i en time.
  6. Efter hævning slår du dejen sammen igen, og deler den i ni lige store stykker. Tril til boller og kom dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk bollerne lidt flade med hænderne. Lad bollerne efterhæve med et klæde over i 30 minutter (eller indtil ovnen er varm). Tænd ovnen på 200 grader.
  7. Pensl bollerne med æg, mælk eller vand, og klap kerner på (man bliver nødt til at presse kernerne lidt på, for at de ikke skal trille af så snart bollerne er bagt).
  8. Bag bollerne i ca. 25 minutter – bank altid under bollerne og hør om de lyder hule, gør de det, er de færdig

10834122_10204225878063916_30659659_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili con carne