Rugsnackere fra Karen Volf

Sandwichstykker med havre

10733640_10204128212222331_1485647503_nMums, jeg elsker bare en god sandwich, med snask og massere af grønt, omfavnet af en lækker bolle. Opskriften på de her sandwich stykker fandt jeg i denne bog.

Jeg valgte (for en gangs skyld) at følge opskriften til fulde. Det ligner mig ellers ikke. Men resultatet blev rigtig godt, og jeg kunne sagtens finde på at lave stykkerne igen. Ønsker du en grovere bolle, kan du udskifte noget af durummet med en anden form for fuldkornsmel. Du kan også sagtens supplere op med forskellige kerner og frø hvis du er til det.

Det du skal bruge (24 stk):

  • 1 l koldt vand
  • 50 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 300 g havregryn
  • 500 g durummel (jeg brugte 230 g grov durummel og 270 g almindelig durummel)
  • 2 tsk salt
  • speltflager til drys

Opløs først gæren i vandet og tilsæt herefter havregryn, durummel, hvedemel og salt. Dejen skal nu bare have nogle tæsk. Jeg æltede dejen i en røremaskine, og her fik den ca. 10-15 minutter. Stil herefter dejen til at hæve et lunt sted i 2 timer. Efter hævningen tændes ovnen på 180 grader varmluft. Tag dejen ud af skålen og del i 24 stykker. Fugt hænderne og form 24 aflange sandwich stykker. Herefter klapper du stykkerne flade så de ca er 1,5 cm høje (de hæver en del). Drys til sidst bollerne med speltflagerne og bag dem i ovnen i 20 minutter.

Jeg kom salat, tomat, agurk, avokado, kylling og pesto i min sandwich, og det smagte forrygende. Sandwichstykkerne er perfekte til at tage med på arbejde eller på studie, da de er faste og dermed ikke smuldre. Opskriften giver dig en stor portion boller, men heldigvis er de også velegnede til at fryse, og smager stadig skønt selv efter de har været en tur i fryseren.

10807928_10204128212182330_594335048_n

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rugsnackere fra Karen Volf