Sådan laver du en surdej

At studere til klinisk diætist

DSC_0600Jeg får tit spørgsmål omkring min uddannelse (som jeg er virkelig glad for), hvorfor jeg har valgt den og hvordan studielivet er. Særligt får jeg også mange spørgsmål til retningen klinisk diætist. Jeg har før skrevet lidt om mit valg af uddannelse i mit indlæg fra interesse til studie. Men da der stadig dukker spørgsmål op, har jeg valgt at samle de hyppigste i dette indlæg.

Til nye læsere, så læser jeg Ernæring og sundhed og det gør jeg i København, på det gamle Shurs, hvor jeg lige har afsluttet modul 9. Uddannelsen er en professionsbachelor som varer 3 ½ år fordelt på 14 moduler – hvert modul varer 10 uger. I løbet af uddannelsen skal man vælge studieretning hvor jeg valgte at læse klinisk diætist.

Hvordan er eksamensformen?

Eksaminerne på studiet er forskellig fra gang til gang. Det kan være alt fra gruppe-eksamen, til individuel opgaveskrivning, til 4 timers skriftlig eksamen. Vi bliver udsat for lidt af hvert, hvilket jeg egentlig synes er ganske fint. Vi har haft mange gruppeopgaver, hvilket kan være svært i længden, især når man sidder i en gruppe på 13. Men det handler om vilje og samarbejde, og så skal man nok nå langt lige meget hvad.

Hvad er adgangskravene for at komme ind på linjen Klinisk Diætist?

Studieretningen klinisk diætist (også kaldet KD) har plads til 10 studerende og der er omkring 20-25 studerende der søger hver gang. Så hvis du søger klinisk diætist, skal du altid vælge en 2. prioritet også, da du ikke er sikret en plads på linjen. Det er den eneste studieretning på uddannelsen der er et begrænset antal studiepladser på. Man bliver optaget efter en fast procedure hvert år, hvor ens karaktergennemsnit for specifikke eksterne og interne eksaminer tæller. Som jeg har forstået er det forskelligt hvilke eksaminer der tæller fra år til år, men du kan læse meget mere om adgangskravene her.

Hvordan er studiemiljøet?

Jeg vælger at dele studiemiljøet op i to kategorier 1. det sociale og 2. det fysiske. Det sociale studiemiljø er rigtig godt synes jeg. Vores fredagsbar hedder Bunden, og er et hyggeligt LILLE sted, hvor man kan få en øl eller sjus med sine medstuderende. Baren ligger lige ud til gården, så om sommeren er der ekstra plads til hygge og grill. Derudover er der studenterkøkken hvor studerende melder sig til at lave lækker mad, som man kan komme og købe for billige penge. Der er mange hyggelige arrangementer, og da det er en uddannelse med maden i centrum, er madlavning og spisning ofte inkluderet 😉

Rent fysisk så ligger studiet klods op af Nørreport, tæt på Lagkagehuset og lige oven på 7-eleven på Kultorvet. Det er en fed beliggenhed (synes jeg), midt i centrum og tæt på Strøget – hvilket også betyder at undervisningen nogle gange afbrydes af Livgarden som marcherer forbi med høj musik. Lokalerne er desværre ikke noget at råbe hurra for, da der kan være pladsproblemer, særligt når vi er flere hold der har undervisning sammen.

Hvad vil du når du er færdiguddannet?

Det er nok det spørgsmål jeg har haft sværest ved at svare på, for jeg ved det ikke endnu. Jeg tænker tit over om jeg vil læse videre, hvad jeg vil læse, om jeg vil arbejde eller om jeg vil rejse? Som tingene er lige nu, så tror jeg at jeg vil læse videre, da min erfaring siger mig, at hvis man først kommer i arbejde, er det svært at vende tilbage til skolebænken igen. Jeg drømmer om en dag at blive selvstændig, men jeg drømmer også om, at komme i arbejde på et hospital. Dog ved jeg at sidstnævnte bliver min største udfordring, da der bliver færre og færre diætister i det offentlige. Så hvad præcis jeg vil bruge uddannelsen til, og hvor jeg ender når jeg er færdig, det må tiden vise.

Puha det blev da godt nok lidt langt, men jeg håber i har fået lidt ud af indlægget. Hvis der er nogle af jer, der tænker at studiet Ernæring og sundhed måske er noget for jer, så kan i få muligheden for at være studerende for en dag på studiet. Her vil i kunne følge en studerende en hel dag, og følge undervisningen samt mingle med de studerende.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan laver du en surdej