Min oplevelse – og det at gå til fysioterapeut

10944248_10204726330014902_1823902942_nJeg har tidligere nævnt her på bloggen og på instagram, hvordan jeg har kæmpet med en dum lyskenskade, som endte med at sætte en stopper for min elskede løbetræning. Jeg gik fra at kunne løbe 10 km uden problemer, til ikke engang at kunne løbe én km uden at få meget ondt.

Jeg valgte derfor at kontakte en fysioterapeut og fik anbefalet Klinik Kropsværkstedet. Her fik jeg kontakt til Kasper, som jeg hurtigt fik en tid hos. Til min første behandling tjekkede Kasper mig fra top til tå, og fandt hurtigt frem til hvorfor jeg muligvis fik ondt i lysken når jeg løb. Jeg var meget tryg i hans hænder fordi jeg virkelig kunne høre, at han vidste hvad han talte om. Samtidig følte jeg også at han lyttede til mig og forklarede tingene på en måde så det gav mening.

Efter de første par behandlinger fik jeg lov til at løbe lidt igen (jubiii). Jeg kom op på ca. 3 km før jeg kunne mærke skaden. Selvom jeg var kommet lidt igang igen vil jeg gerne indrømme, at de små ture gjorde mig demotiveret og jeg blev irriteret over ikke bare at kunne løbe som jeg plejede. Men efter et par måneder i Kaspers hænder, kunne jeg godt se der pludselig skete ting og sager med lysken og kroppen. Turene blev længere, smerten blev mindre og jeg synes også det gjorde mindre ondt til selve behandlingerne. Nu her lidt over et halvt år efter at jeg startede behandlingerne, er jeg lykkelig over at jeg valgte at tage kontakt til en fysioterapeut. Særligt fordi jeg nu endelig er startet op på træningen til et halvmarathon hvilket har været mit mål i rigtig lang tid.

Jeg startede hos Klinik kropsværkstedet og Kasper, fordi jeg havde meget ondt i lysken. Nu hvor jeg stort set er smertefri når jeg løber, stopper jeg så med at gå til fysioterapeut? Svaret er nej. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at passe på sin krop. Jeg husker tydeligt noget af det første Kasper sagde til mig, og det var, at man burde få tjekket kroppen ca. en gang om året, ligesom man får synet bilen. Og det giver jo virkelig god mening.

Derfor vil jeg fortsat få tjekket kroppen igennem engang imellem, for jeg ønsker virkelig ikke, at endnu en dum skade skal udsætte mine mål og drømme med min træning. Og jeg kan anbefale alle at gøre det samme. Samtidig kan jeg også varmt anbefale alle Klinik Kropsværkstedet som er ejet af de to virkelig dygtige fysioterapeuter Kasper og Daniel. De giver sig god tid til dig og din krop, de formår at forklare besværlig anatomi på forståeligt dansk og står klar til at behandle dig indenfor 24 timer. I kan læse mere om Klinik Kropsværkstedet på facebook, deres hjemmeside og så er de også for nyligt kommet med på instagram-bølgen hvor du også kan følge lidt med.

Jeg har valgt at dele klinikken og min oplevelse med jer, fordi jeg aldrig selv havde tænkt over, hvor vigtigt det er at få tjekket kroppen igennem engang imellem. Bare få et ok for at alt er som det skal. Eller få hjælp til hvordan den igen kan blive tip-top.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Derfor tror jeg ikke på BMI

10947706_10204719359200636_1393128667_nFordi det er en dum måde at kategorisere folk på. Og kategorierne er endnu værre: undervægtig, normalvægtig, overvægtig, fed, ekstremt fed. Der er én kasse, én kasse ud af fem hvor du kan slappe af, hvor du ifølge BMI er normal. Normal, hvad er normalt.

Ifølge BMI-skalaen er det normalt at veje 64 kilo når du er 175 cm høj, men det er ikke normalt at veje 72 kilo og være 170 cm høj nej så hedder det at være overvægtig. Jeg ved godt at der er større risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes når du vejer “for meget” (det får jeg banket ind i hovedet flere gange på mit studie), MEN, jeg ved også at der er større risiko for at få stress, forhøjet blodtryk og komme i dårlig trivsel hvis du hele tiden går og bekymre dig over at være normal.

Da jeg var i praktik som klinisk diætist arbejdede vi meget med BMI, og det var rigtig svært for mig at acceptere hvor meget det egentlig fyldte. Dog lærte jeg at arbejde med det og bruge det konstruktivt fordi vi brugte det i samspil med en masse andre faktorer. Men jeg var stadig ikke ellevild med det.

Egentlig er jeg bare meget træt af tal, vægte, centimeter, BMI, grafer, kurver, diagrammer og alt det der. Jeg vil meget hellere se livsglæden blomstre end jeg vil se vægten nærme sig det “normale”. Jeg vil se færre sygedage, smil, glæde og kærlighed til sig selv. Tanken om at du kan stå foran spejlet og være ked af det du ser, fordi vægten lige har fortalt dig at du er overvægtig. Eller at du kan være glad for det du ser indtil du to minutter senere stiller dig op på vægten og ser den er steget med 1 kilo. Det driver mig til vanvid.

Derfor råber jeg op. Din sundhed bør måles i dit smil og din kærlighed til dig selv, og jeg ved godt, at vi ikke har fine instrumenter til at måle de ting med – men så må vi undvære. Instrumenterne kan alligevel ikke få dig til at føle dig normal og sund, de kan kun komme dig i en dum lille kasse. Jeg har lagt i kategorien normal på BMI længe før jeg følte mig “normal”. For det var først da jeg lærte at hvile i mig selv og lærte at elske min krop som den er, at jeg følte mig normal. Så kan nok så fine grafer og mennesker fortælle mig hvor normal jeg er, men det ændre ingenting før mit hoved følger med.

Så det handler om at mærke efter, hvornår er DU glad. Når du er glad, hviler i dig selv uden at være fanatisk, så er du sund og normal. Kig dig i spejlet og find alle de gode sider frem. Ønsker du at ændre noget så er det fint, men brug spejlet i stedet for vægten til at se ændringerne. Og mens du står der, så smil til dig selv, og sig at du er god nok. For det er du. Du er dejlig præcis som du er.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Burgerlicious kyllingeburger

10934659_10204682877408614_276627748_nDet ingen hemmelighed at jeg er forelsket i burgers. Men den hvide bolle, de fede dressinger og den ikke særlige fedtfattige bøf er ikke ligefrem indbegrebet af sundhed. Heldigvis er det meget let, at lave en langt sundere version som tilmed smager super godt.

Til en burgermenu følger som oftest pommefritter, dem kan du med fordel skifte ud med mine hjemmelavede sunde bønnefritter for på den måde at få en gennemført sundere burgermenu.

En burger behøver ikke være fyldt med diverse dressinger og mayonnaiser for at smage godt. Jeg holder særligt meget af ketchup i min burger og derfor gør jeg plads til den. Kan du bedst lide mayo eller en traditionel burgerdressing, så vælg den i stedet. Du kan også give min ernæringsforbedrede burgerdressing et forsøg. Udover ketchup har jeg valgt at komme guacamole i, fordi det nok er en af de nemmeste måder at tilføje både smag, sunde fedtstoffer og vitaminer til din ret. Bøffen er lavet på kyllingekød, men kan sagtens erstattes af en oksebøf (fedtindhold 3-7%), kikærtebøf eller hvad du foretrækker.

Det du skal bruge:

Til bøfferne (6 stk):

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 2 løg eller rødløg
  • 1 æg
  • ca. 1-1½ dl havregryn
  • salt og peber
  • 1 hvidløg
  • revet ingefær
  • en masse krydderier efter lyst (jeg brugte kanel, chili, gurkemeje, muskatnød og kardemomme)
  • eventuelt en sjat mælk (hvis du har svært ved at samle farsen)
  • Olivenolie til stegning

Hvis du ikke står og skal mætte 6 personer med burger, kan bøfferne sagtens fryses og gemmes til en anden god gang.

Til burgeren:

  • En fuldkorns burgerbolle pr. person (jeg brugte rugklappere fra Schulstad)
  • 2-3 modne avokadoer
  • lidt guacamolekrydderi (eller hvis du har ekstra overskud kan du lave din egen)
  • 3 tomater
  • ketchup
  • 6 skiver ost

Fremgangsmåde:

  1. Skær løg og hvidløg i fine stykker og bland herefter kyllingekødet godt sammen med de øvrige ingredienser til farsen (undtagen mælk som kan tilsættes efter behov når farsen er samlet).
  2. Form 6 bøffer og steg dem i lidt olie på en varm pande.
  3. Forbered guacamolen og skær tomaterne ud i fine skiver.
  4. Byg burgeren ligesom du lyster.

10937391_10204675840832704_1599539809_n

Mine overvejelser – og det at handle sundt på SU

10859357_10204547476023664_622667408_nJeg kan faktisk rigtig godt lide at handle (som regel), og har intet imod at gå ned af gangene flere gange for at finde præcis de produkter jeg mangler. Jeg fokuserer på sundhed, økologi og kvalitet når jeg handler. Men jeg lever også på et SU budget, som kan gøre det en smule udfordrende altid at opfylde alle mine prioriteter.

Derfor prioriterer jeg mine prioriteter (giver det mening), og har præferencer for hvad der er vigtigst for mig når jeg handler. Om det er økologien, eller det at støtte den lokale produktion, om det er kvaliteten eller kvantiteten.

Når jeg finder økologiske varer på tilbud, laver jeg en jubeldans indeni – det vil jeg gerne indrømme. Økologi og danske varer, er to vigtige punkter når jeg handler. På den måde støtter jeg op om den lokale produktion, dyrevelfærd og miljø. En anden ting jeg tænker meget over, er hvor meget emballage der er brugt. Jeg kan gå på kompromis og vælge en ikke-økologisk vare, hvis det viser sig at det økologiske alternativ er pakket ind i dobbelt så meget emballage.

Kvalitet vs. kvantitet – jeg går oftest efter kvalitet. Kvalitet er for mig rene råvarer. Kvalitet er dermed at vælge en kylling uden tilsat lage og det pålæg med færrest E-numre. Jeg vil hellere nøjes, og så vide at det jeg spiser er af god kvalitet.

Det er selvfølgelig også vigtigt for mig, at handle sunde varer. Fødevarestyrelsen har givet os Nøglehullet, som skal gøre det lettere at vælge sundt når vi handler. Dog skal man være opmærksom på, at det koster penge for producenterne at kunne anvende mærkningen. Det betyder at nogle firmaer vælger mærket fra, også selvom deres produkter lever op til ordningen. Så det kan være en god ide, hvis du handler på et stramt budget, at give varedeklarationen lidt opmærksomhed. Jeg har for eksempel stødt på mange rugbrød, uden nøglehullet, hvilke er billigere end dem med mærkningen, og som er mindst ligeså sunde.

For at kunne sætte flueben ved så mange af mine krav som muligt, bladre jeg rigtig mange reklamer igennem. Men jeg hader dog tanken om, at vi får tilsendt en masse papirer som vi kigger i én gang (måske to eller tre) for derefter, at smide dem ud. Derfor benytter jeg app’en Mine Tilbud, så jeg altid kan holde mig opdateret i butikkerne nær mig. Så hvis du har en af de dersens smartphones/Iphones kan jeg varmt anbefale dig at hente appen. Den er nemlig guld værd hvis du, ligesom jeg, går meget op i indkøbene 😉

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sundhed ind med barneskeen. Fokus på børns sundhed

Sundhed ind med barneskeen. Fokus på børns sundhed.

Jeg har i dag valgt at fokusere på “sundhed ind med barneskeen”, og samtidig vise jer et eksempel på hvordan Klinte Natur og friskole fører det ud i livet.

Vi vil alle sammen så gerne være sunde, huske at træne og nå at lave god mad, kreeret helt fra bunden. At spise sundt og skabe en sund hverdag er for en familie en meget stor omvæltning. Derfor er det også noget som bør være en meget større del af børns opvækst. Når først man er vokset op med trippelpanering og opbagte sovser, så er det også det mad man ender med selv at lave og derfor fører videre til egne børn. Det er ikke fordi at man ikke vil gøre det bedre, men i en travl hverdag er vanens magt mægtig og altoverskyggende. Tænk engang hvis børn kunne få viden om kost og motion ind med barneskeen?kampagne_ny

Klinte Natur og Idræts Friskole  som ligger på nord Fyn – ved vandet og med skov i baghaven, De har dette mål for skolens  elever. Selvfølgelig skal der faglighed på tapetet, men faktisk er det også således at børn trives bedre med daglig høj puls og  undervisning under åben himmel. Så den tid  man investere i at bruge på at tage overtøj på, have idræt, meditation, generel høj  puls/bevægelse hver dag er absolut givet godt ud.

Måltidet er bare en vigtig del af en god dag, og derfor er frokosten også altid fælles og her ser eleverne også skolelærernes madpakke – børn gør nemlig ikke det vi siger de skal, de gør det de ser vi gør! Udover at spise i fællesskab, og tale  om dagen og vejen og naturligvis maden, får eleverne også en sammenhæng i hele processen fra indkøb til indtagen. I den  lokale brugs samles det ind til ?smør selv dag? – og ca en gang om ugen går de over og tømmer den lille bøtte, og køber ind til et  frokostbord. Her øver man sig samtidigt i at skrive en seddel, regne ud og arbejde som et team. Alle gode egenskaber, og så er det  hyggeligt.

På skolen vil vi gerne køre den her linje fuldt ud, så derfor vil elverne også skulle arbejde med biologi på et helt nærværende  plan. putte løg i jorden og sætte frø, se det vokse og plante det ud, for at ende med at spise det ved middagsbordet – det kan man  da kalde fra jord til bord. Kostpolitik i institutioner skal ikke kun være en politisk beslutning på et stykke papir, men skal  implementeres i hverdagen, så kan vi håbe på, at vi i samfundet har lagt nogle grundsten til de gode vaner, og det er en  grundsten vi som friskole gerne vil være med til at placere.

Mandag d. 19-1-2015 er der infomøde for skolens kommende før-skole elever som starter d. 2-3-15. Læs mere på skolens hjemmeside: Klintefriskole.dk  Du kan selvfølgelig også følge dem på Facebook.com.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts