Derfor tror jeg ikke på BMI

januar 28, 2015 10 Af Sunderehverdag

10947706_10204719359200636_1393128667_nFordi det er en dum måde at kategorisere folk på. Og kategorierne er endnu værre: undervægtig, normalvægtig, overvægtig, fed, ekstremt fed. Der er én kasse, én kasse ud af fem hvor du kan slappe af, hvor du ifølge BMI er normal. Normal, hvad er normalt.

Ifølge BMI-skalaen er det normalt at veje 64 kilo når du er 175 cm høj, men det er ikke normalt at veje 72 kilo og være 170 cm høj nej så hedder det at være overvægtig. Jeg ved godt at der er større risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes når du vejer “for meget” (det får jeg banket ind i hovedet flere gange på mit studie), MEN, jeg ved også at der er større risiko for at få stress, forhøjet blodtryk og komme i dårlig trivsel hvis du hele tiden går og bekymre dig over at være normal.

Da jeg var i praktik som klinisk diætist arbejdede vi meget med BMI, og det var rigtig svært for mig at acceptere hvor meget det egentlig fyldte. Dog lærte jeg at arbejde med det og bruge det konstruktivt fordi vi brugte det i samspil med en masse andre faktorer. Men jeg var stadig ikke ellevild med det.

Egentlig er jeg bare meget træt af tal, vægte, centimeter, BMI, grafer, kurver, diagrammer og alt det der. Jeg vil meget hellere se livsglæden blomstre end jeg vil se vægten nærme sig det “normale”. Jeg vil se færre sygedage, smil, glæde og kærlighed til sig selv. Tanken om at du kan stå foran spejlet og være ked af det du ser, fordi vægten lige har fortalt dig at du er overvægtig. Eller at du kan være glad for det du ser indtil du to minutter senere stiller dig op på vægten og ser den er steget med 1 kilo. Det driver mig til vanvid.

Derfor råber jeg op. Din sundhed bør måles i dit smil og din kærlighed til dig selv, og jeg ved godt, at vi ikke har fine instrumenter til at måle de ting med – men så må vi undvære. Instrumenterne kan alligevel ikke få dig til at føle dig normal og sund, de kan kun komme dig i en dum lille kasse. Jeg har lagt i kategorien normal på BMI længe før jeg følte mig “normal”. For det var først da jeg lærte at hvile i mig selv og lærte at elske min krop som den er, at jeg følte mig normal. Så kan nok så fine grafer og mennesker fortælle mig hvor normal jeg er, men det ændre ingenting før mit hoved følger med.

Så det handler om at mærke efter, hvornår er DU glad. Når du er glad, hviler i dig selv uden at være fanatisk, så er du sund og normal. Kig dig i spejlet og find alle de gode sider frem. Ønsker du at ændre noget så er det fint, men brug spejlet i stedet for vægten til at se ændringerne. Og mens du står der, så smil til dig selv, og sig at du er god nok. For det er du. Du er dejlig præcis som du er.