Gå så væk, og bliv væk

Grønnere grønkålssalat

10881141_10204432470348594_657577339_nTraditionen tro afholdte vi i min fars familie, den årlige familie-julefrokost d. 25 december. Her medbringer alle en (eller to, tre, fire?) ret/retter, hvorefter vi samles og byder juledagene velkomne (jeg tror i kender trummerummen). Der er altid revelsben, min fasters frikadeller, farmors frugtsalat og sild i lange baner. I år fik jeg så til opgave at medbringe noget grønt til bordet, og da der allerede var rødkålssalat, blev det i stedet et eksperiment med den spøjse grøntkål.

Grønkålen er i sæson fra oktober til februar, og er derfor også en af årstidens grøntsager. Caroline og jeg har valgt at sætte fokus på at benytte de sæsonbetonede råvarer i vores opskrifter, og denne salat er mit bud på en lækker vintersalat.

Grønkål er en kåltype som virkelig smager af kål. Nogle beskriver den som bitter, men jeg synes egentlig ikke den havde en kraftig bitter smag (måske jeg bare var “heldig”). Den grønne kål indeholder fibre, antioxidanter samt B-,C- og K-vitamin. B-vitamin er en samlet gruppe af vitaminer som er vigtige for nervesystemet, hud, hår, lever og kredsløbet. C-vitaminer er et antioxidant, som har en vigtig betydning for vores immunforsvar. Derudover skal der være C-vitamin til stede i kroppen, for at vi kan optage jern. K-vitamin har betydning for blodets størkningsevne.

Opskriften skrives på slum, da jeg ikke vejede ingredienserne af. Jeg puttede bare lidt af hvert i, indtil jeg synes det så pænt og indbydende ud.

Det du skal bruge:

  • 150-250 g grønkål (afhængig af hvor meget du synes grønkålen skal fylde – jeg brugte nok 175 g)
  • 2-3 store æbler
  • en pose tørrede tranebær
  • en lille pose hasselnødder
  • olie
  • eddike
  • sukker
  • citron
  • salt

Fremgangsmåde:

Start med at rens grønkål godt og grundigt og hak det fint. Skyl herefter æblerne og skær dem ud i tern. Rist hasselnødderne på en tør pande og hak dem herefter fint (rul dem mellem hænderne inden, hvis du ikke ønsker at have skrællerne med). Kom finthakket grønkål, æbler, tørrede tranebær og hasselnødder op i en stor skål. Kom lidt citronsaft henover salaten.

Olie-eddike dressing har jeg aldrig været god til, men det du skal bruge er en del eddike, og ca. det dobbelte olie. Bland først eddike lidt sukker og en smule salt i en lille skål og bland godt. Olien tilsættes til sidst, da salt ikke kan opløses i olie. Bland det hele godt sammen, og hæld den mængde du lyster henover salaten.10877450_10204432470308593_1632001845_n

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gå så væk, og bliv væk