Diæter og sved på panden er ikke vejen frem

Proteinrig chokoladeshake

11063213_10205099635907316_1361234925_nHvis du bevæger dig bare en lille smule ind i fitnessverdenen, så kan du nærmest ikke undgå at få øje den ene nye proteindrik efter den anden. Nu med færre kulhydrater og endnu flere proteiner. What’s not to love? … Jeg er personligt ikke den store fan. Jeg forstår ikke helt hypen omkring proteiner.

Jeg vil slet ikke stille spørgsmålstegn ved, at proteiner er vigtige for kroppen, og helt essentielle i forbindelse med muskelopbygning. Men hvorfor skal de komme fra dyre drikke, fyldt med diverse dikkedarer? Det forstår jeg ikke. Jeg er derimod fortaler for at du laver dine egne shakes, eller bare får din protein igennem helt normalt mad som æg, kød/fisk, mandler, skyr osv.

Læs også: træn når du træner

Den her shake drikker jeg selv efter jeg har styrketrænet. Den indeholder et sted imellem 16-23 g protein – og nu er der sikkert en masse der sidder klar med sætningen “det er jo sleeeeet ikke nok til mine muskler. De kan optage langt mere” …. Der figurerer en trend i fitnessverdenen der går, jo mere protein jo bedre. Trenden kommer af studier som har vist at musklerne maksimalt kan optage mellem 20-40 g protein efter styrketræning, og det har fitnessbrancen da selvfølgelig udnyttet. Så hvis du ikke får minimum 40 g protein (DIREKTE efter træning), ja så får du simpelthen slet ikke noget ud af din træning (så er det faktisk lige før dine muskler bliver mindre!!!) – altså meget groft sagt. Problemet er, at de her studier er ikke velunderbygget. Andre studier viser derimod, at der ingen signifikant forskel er i muskelopbygningen hos grupper der indtager proteintilskud og grupper der ikke indtager proteintilskud. Øhm, er i også forvirrede?

Jeg tror at den her diskussion omkring proteintilskud, træning og behov, kommer til at fortsætte i lang tid endnu. Min personlige holdning er, at medmindre du er prof bodybuilder eller elitesportsudøver, så er det her med proteintilskud meget overvurderet. Jeg mener helt bestemt at det er vigtigt at give kroppen noget næring efter træning, og jeg foretrækker at gøre det igennem de almindelige fødevarer. Derfor laver jeg som nævnt denne shake – og ja, det er okay du venter med at drikke den til du kommer hjem fra fitnesscenteret – det forsvinder dine muskler ikke af.

Det du skal bruge (1 shake):

  • 1-1 ½ dl økologisk skyr
  • 1-1 ½ dl soja kakaodrik
  • en sjat økologisk mælk

Fremgangsmåde: 

Hæld alle ingredienserne i en shaker og kom låg på, og shake løs til dine (måske i forvejen trætte arme) ikke kan mere. Jeg har skrevet ingredienserne lidt på slum, da det afhænger meget af hvor tyk en skyr du har, og hvor meget kakaosmag du vil have frem i shaken OG hvor stor en shake du vil have.

10578427_10205099636187323_1660856476_n

5 kommentarer

  • Uh, det ser og lyder altså lækkert! Den må jeg prøve en dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Thea,

      Ja det synes jeg da næsten du skal, jeg er selv ret stor fan. Især fordi jeg ved at jeg tilfører kroppen god næring fra rigtig mad/drikke! 😀

      Rigtig god aften,

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    WORD! Lige præcis den samme tankegang jeg har omkring proteiner. Proteiner er blevet alt for hypet. Der er så mange, der slet ikke har sat sig ind i det, men bare kører med på bølgen omkring: “vigtigt med proteiner liige efter træning jo!!!…). Hvorfor ikke bruge sine dejlige kalorier på fast føde i stedet for en shake!? Forstår det simpelthen ikke.. dejligt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    ..og når jeg skriver shake, mener jeg selvfølgelig ikke din lækre opskrift, men diverse pulver shakes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Amalie,

      Hvor er det SKØNT at der er nogle der har samme tanker som mig omkring de proteiner. Vi kan hurtigt blive enige om, at de er vigtige for kroppen, men, jeg vil også langt hellere have noget fast føde 😀

      Rigtig god dag.
      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diæter og sved på panden er ikke vejen frem