Spis mere salat, det skulle jo være så sundt. Ja, det rigtigt. Jeg synes dog også, at det kan være ret kedeligt bare at fylde grøn salat, agurk og majs på tallerkenen. Der skal ligesom ske lidt mere. Derfor serverer jeg her en lækker opskrift på en nem og nærende kikærtesalat – som altså også er noget sjovere at tygge sig igennem. Salaten består af kikærter, grøntsager og feta. Kikærter er en fantastisk fødevarer som jeg personligt er blevet meget glad for. De små guldkorn har et højt indhold af proteiner og kostfibre, som tilsammen sørger for en god og langvarig mæthed. Derudover indeholder kikærterne flere forskellige vitaminer, herunder B-vitaminet som er vigtigt for vores nervesystem, lever, kredsløb, hud og hår....