Sådan laver du ikke en surdej

maj 4, 2015 3 Af Sunderehverdag

11216078_10205390357735180_1742573245_nJeg har efterhånden lidt erfaring indenfor det der med surdej. Derfor har jeg her samlet mine dont’s til jer, så i ved hvad i IKKE skal gøre, når i kaster jer ud i kunsten at lave en surdej 😉

  1. Du kommer den ikke i en af de der fancy surdejsbeholdere (de er så pokkers svære at røre rundt i – det gør det besværligt, kedeligt og så gider du det ikke til sidst).
  2. Du sætter den ikke i køleskabet (eller jo, det kan du sikkert godt – mener nogle. Så det kan godt ske at det kun er mig der dræber den i de kolde temperaturer…).
  3. Du kommer ikke rugmel i din surdej – men derimod fungerer grahamsmel rigtig fint.
  4. Du kommer ikke salt i (det kan de ikke tåle, åbenbart…).
  5. Du laver den ikke for våd (det kan de heller ikke tåle, åbenbart…).
  6. Eller for tør. Ja, det handler som med alt andet om den gyldne mellemvej.
  7. Du tænker ikke tanken “jeg kan nok godt lige vente med at fodre den til imorgen”. For du glemmer det.
  8. Du smider den ikke ud hvis der kommer mug på kanten. Tag surdejen op af skålen/glasset og kom det over i en ren beholder, giv den et friskt drys mel og vand, og så kan den i langt de fleste tilfælde leve videre.
  9. Du tænker ikke “føj” og smider den ud, når den lugter lidt som efter en fest med alt for mange øl (for sådan skal den gerne lugte). Begynder den derimod at lugte grimt af eddike, bør du nok indse at den ikke har det for godt. Prøv at friske den op, hjælper det ikke, er det forfra.

Nu når du så har skabt dig en god grundsurdej, så prøv for eksempel det her skønne surdejsbrød eller de her koldhævede speltboller.