Blåbærpandekager

Sulten eller lækkersulten?

Synet af pommefritter eller slik, duften af nybagte boller og kage, og pludselig rumler din mave, du må være sulten! Og haps haps, så røg der en masse energi indenbors. Men var du virkelig sulten, eller havde dine sanser blot skabt en sult efter noget lækkert? Der er forskel på at være sulten/lækkersulten, at have appetit og at være mæt. Forskellen på sult og mæthed kan de fleste nok regne ud. Men hvad er forskellen egentlig på sult og appetit, og hvad med den der lækkersult?

I løbet af en dag når vores energibalance at ændre sig mange gange. Energibalancen er stabil, når vores energiindtag og energiforbrug stemmer overens, altså når vi hverken spiser mere eller mindre end det kroppen har brug for. En positiv energibalance er resultatet af et energiindtag, der er større end energiforbruget, og det vil medføre at du over, tid vil tage på i vægt. Ligeledes vil det omvendte, altså et energiindtag der er mindre end energiforbruget, medføre et fald i kropsvægten. I alvorlige tilfælde af underernæring, vil kroppen begynde at tage næring fra musklerne, for at få den nødvendige energi.

Sult defineres som et ?krav om energi?, appetit henviser til et ?krav om en speciel føde?, og mæthed henviser, til hæmning af fødeindtag efter afslutning af et måltid. Du kan altså godt være sulten, uden at have appetit til nogle bestemte fødevarer, og dermed undlade at spise. Hvis man mangler appetitten, er man tilbøjelig til at overse sult, og dermed overse kroppens signaler, om hvad den har brug for. Vi mennesker har reguleret os selv, til at kunne lide eller ikke lide bestemte fødevarer, og hvis vi ikke har tilgang til bestemte fødevarer, mister vi appetitten til at spise.

Sult, appetit og mæthed reguleres via signaler fra mavetarmkanalen, blodbanen, leveren og fedtvævet. Efter et måltid stiger blodsukkeret, hvilket medfører en følelse af mæthed. Spiser vi meget sukkerholdige fødevare, vil vores blodsukker efter stigningen, falde til under det normale blodsukkerniveau, og vi vil derefter hurtigt føle os sultne igen.

Men, udover de rent naturvidenskabelige faktorer der har betydning for sult, appetit og mæthed, er der faktisk også mange psykiske faktorer der spiller ind. Stress, glæde og sorg er blandt andet kendte faktorer, der ofte har indflydelse på vores spisevaner i perioder. Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer i forskellige situationer, men vi har en tendens til, enten at over- eller undervurderes vores spisevaner i perioder med stress, glæde eller sorg. Ofte vil ændringer i vores psykiske tilstand medfører overspisning – eksempelvis ses det ved trøstespisning, i forbindelse med sorgfulde perioder, eller modsætningsvis, i meget lykkelige perioder, hvor vi ofte hygger meget mere, med både god mad og slik. Derimod kan vores energiindtag falde drastisk, hvis vi er stressede, og simpelthen blot ikke kan overskue at spise.

Det handler altså grundlæggende om, at lære at lytte til sin maves signaler. Dertil er det altid en god ide, at spørge sig selv om man virkelig er sulten? eller om det bare var en reklame, med en lækker italiensk pizza, der gjorde en “sulten”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blåbærpandekager