“Der er et liv foran dig som bare gerne vil leves”

 photo b75a3773-23bc-4bd3-b2d7-d7c56d5b8528_zpskpprzjvg.png

Sidste gang jeg gjorde noget for første gang, var for et par uger siden. Jeg sad i toget på vej til Odense for at besøge min far, og endte pludselig i en dyb samtale, med en vidt fremmed kvinde, en samtale som endte med at vare helt fra København til Odense.

Jeg havde egentlig telefon og Ipod klar da jeg havde placeret mig på et klapsæde i toget, men efter kort tid faldt kvinden, ved siden af mig, og jeg i snak.

Vi talte om idealer, livet, om hvor forskellige vi mennesker er, om hvordan mange forsøger at stræbe efter de samme urealistiske mål og om hvordan vi bliver formet af vores historie. Vi talte om hvordan mange stresser igennem livet og hvordan vi kan glemme os selv i hverdagen. Alt sammen meget dybe tanker, som vi på en eller anden måde synes at dele. Én af de ting kvinden sagde til mig, som har siddet dybt i mig lige siden var “der er et liv foran dig, som bare gerne vil leves”.

Jeg glemte hurtigt alt om min telefon og min Ipod, og jeg følte mig virkelig heldig, at et fremmed, og så inspirerende, menneske, ville bruge sin togtur på mig. Jeg følte jeg havde grebet en unik mulighed for at leve i nuet og møde nye mennesker der hvor de er. Jeg følte mig fanget af øjeblikket (som jo egentlig varede hele turen, så det var et langt øjeblik) og jeg følte mig meget inspireret. Det er alt for sjældent, at vi ser ud over vores egen næsetip, eller telefonskærm for den sags skyld, når vi er ude i det offentlige. Vi lukker os inde i en bobbel og lunter bare rundt mellem hinanden. De er bedre ude på landet, der er en større gæstfrihed og den er svær at finde i byen, men vi er stadig slemme.

Jeg tænker tit på, at når jeg løber rundt om Søndersø, så siger alle “Hej” eller “Godmorgen” til hinanden, er man forpustet nøjes man måske med en venligt nik og et anstrengt smil, men ingen slipper. Når jeg løber i byen kigger langt de fleste ned i jorden eller strengt ligeud. Jeg har flere gange forsøgt at få øjenkontakt, jeg har flere gange sagt hej eller godmorgen, og jeg har flere gange oplevet at folk kigger, nærmest forskrækket, på mig, eller kommer med et overraskende hej igen. Det samme i min opgang, det sjældent jeg får et hej med på vejen, hjemme hos min mor og stedfar vinker alle til hinanden, de ligeglade med om du bor der eller ej, men de vinker uanset hvad.

Kvinden i toget sad med hendes madpakke og skulle til at pakke den væk, da jeg satte mig ved siden af hende. Jeg kunne se hun godt kunne bruge en serviet, så jeg hentede en til hende. Hun blev så glad for sådan en lille ting, og det åbnede op for en samtale jeg ikke vil være foruden. Havde jeg ikke hentet den serviet eller havde jeg “overset” at hun havde brug for den og sat mig med min telefon og Ipod i stedet, så havde det bare været en togtur, servietten gjorde det til en mindeværdig togtur.

Så hvorfor har vi så travlt med alt mulig andet? Hvorfor har vi travlt med at leve i et visuelt univers, hvor medier og billeder skal fortælle os hvornår vi er sunde og hvornår vi er lykkelige? Hvorfor har vi så travlt med at stræbe efter noget som andre har bestemt er “perfekt”, alt imens at vores eget perfekte liv passerer forbi? Hvorfor har vi så travlt med at kigge på vores telefoner hele tiden, i stedet for at se ud på verden der ligger og venter foran os? Hvorfor har vi så travlt med at sammenligne os med andre, i stedet for at se på vores eget smukke og unikke jeg? Fordi det er sådan vi er vokset op. Med idealer, med teknologi, med medier, med muligheder.

Hvorfor spilde tiden? Vi har så travlt med at planlægge alt hele tiden, i stedet for bare at nyde nuet. Når vi er ude i offentligheden render vi med snotten i vores telefoner, vi tjekker instagram, facebook, mails og instagram igen. Gad vide om vi om nogle år aller har erhvervet os nakkeskader, fordi vi altid går med hovedet hældt 45 grader forover (jeg tør vædde med at vi om nogle pr vil se markant flere nakkeskader end før smartphones blev opfundet…). Jeg prøver selv at være mere åben og imødekommende, tage mig selv i at kigge på min telefon i køen i netto og jeg prøver at smile til folk, også selvom de ser anstrengt ud, for tænkt hvad det vil kunne føre med sig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Crunchy chokolade müsli

11774451_10206023724288948_1466217262_n

Müsli, mysli, granola, kært barn har mange navne og kommer i rigtig mange afskygninger. Uanset om du kalder det det ene eller det andet, så er det en fantastisk spise, som er helt fantastisk nem at lave, og som kan gøre enhver morgenmad til en fest.

Det skønne ved müsli er, at du kan lave den af præcis de ingredienser du kan lide. Varier den med dine yndlingsnødder, tørrede frugter og bær, og kom lige de kerner i du har kært. Kun fantasien sætter grænserne. Det kommer nok ikke bag på så mange, at jeg vælger at vende min müsli i chokolade. Jeg er en kæmpe chokoladegris, og kommer chokolade i alt jeg kan komme i nærheden af (stort set).

 photo 11749465_10206023730489103_922687266_n_zpsyy3kg6fy.jpg

Det du skal bruge:

  • 3 spsk. honning
  • 1 tsk kokosolie (du kan også bruge smør)
  • 1 spsk. ren kakaopulver (ikke nesquik)
  • 1 dl nødder (jeg brugte mandler)
  • 1 ½ dl havregryn
  • 1 dl græskarkerner
  • ½ dl chiafrø (du kan også bruge hørfrø)
  • ½ – 1 dl kakaonibs

Fremgangsmåde:

  1. Hak nødderne groft og kom alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  2. Varm honning og olie på en slip let pande. Jeg brugte min sauterpande fra Eva trio, den var helt perfekt til formålet, jeg tror næsten det skal være min müslipande fra nu af 😀
  3. Tilsæt kakaopulver når honningen og olien er smeltet og bland det hele godt sammen.
  4. Vend nu alle de tørre ingredienser godt sammen med honningmassen. Rist müslien sprød, det tager ca. 10 minutter, men hold godt øje med at den ikke brænder på. Det kan være sværere at se hvornår den har fået for meget på grund af den mørke farve, så sørg for at vend rundt i müslien ofte.
  5. Kom müslien over på et stykke bagebapir og lad det afkøle helt før du kommer det i en lufttæt beholder.

Müslien går helt fantastisk ovenpå skyr, mælk, yoghurt, A38 og jeg skal komme efter dig.11791630_10206032967160014_1284920094_n

 photo 11751273_10206023734209196_525740898_n_zpsthe6rgzp.jpg

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Din krop er formet af din historie, accepter det

Jeg skriver tit at vi er forskellige og at vi skal acceptere vores forskelligheder. Nogle er høje, nogle er lave. Nogle har strækmærker, nogle har ikke. Nogle har appelsinhud, nogle har babyhud. Nogle har kurver, andre har sixpack og stramme baller. Alle er unikke.

Det kan alligevel være svært at acceptere sig selv, især når tiden har skabt et udtryk som de mener er sådan vi skal se ud. Tiden har samlet et ideal for hvordan den rigtige krop ser ud, både for mænd og for kvinder. Den krop har vi taget til os uden at blinke, og vi tror på at den krop er rigtig for os og sund for os, og vi tror vi bliver lykkelige når vi opnår den.

I bund og grund er der ingen der kan fortælle dig hvad der føles rigtig i din krop. Det er dig der er ekspert i dit liv, og dig der ved hvordan din krop ser ud når den føles sund, og ikke mindst når du føles lykkelig, og det skal du acceptere.

Måske handler det i virkeligheden slet ikke om at acceptere, at din krop ikke ligner den tiden har skabt. Måske handler det i højere grad om din historie, og at du skal acceptere hvordan den har formet din krop.

Vi er alle forskellige, ikke kun på vores udseende men også på vores historie og vores baggrund. Det handler derfor ikke kun om at du skal acceptere din krop, du skal også acceptere at din historie er anderledes end din venindes. I er ikke gået samme vej for at nå til der hvor i er idag. I har ikke mødt de samme udfordringer i livet. Udfordringer former os, de gør os til dem vi er, de gør os forskellige.

Så når du står foran spejlet næste gang, så tænk på den historie du og din krop har været igennem. Tænk på hvad der har gjort dig til et stærkt og unikt menneske – ikke kun kropsmæssigt, også personlighedsmæssigt.

Kroppen er din skal, dit skjold om man vil. Den er stærk og den skal bærer dig igennem resten af livet, så hvorfor ikke slutte fred med den, acceptere den og være stolt af den.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Avokadolicious smoothie

11777964_10206008328824071_2041935087_nDen her grønne herlighed er smækfyldt med vitaminer, sunde fedtstoffer og proteiner, og er et rigtig godt bud på et let og cremet mellemmåltid.

Jeg blev helt overrasket over konsistensen, så lækker cremet at den næsten minder om kagecreme. Faktisk blev jeg så overrasket, at jeg helt sad og overvejede om den mon ville kunne gå i en lagkage, det er lige før det må prøves en dag 😀

Både bananen og avokadoen er næringsrige frugter som bidrager med både A-, B-, og E-vitaminer. Derudover bidrager avokadoen også med C-vitaminer. Alle vitaminerne er vigtige for, at kroppens processer og funktioner kan fungere optimalt. Udover vitaminer indeholder avokadoen også umættede fedtsyrer, som vi også kender for de sunde fedtsyrer. De sunde fedtstoffer i avokadoen har også stor betydning for vores krop og dens funktioner, men har derudover også en sekundær effekt, da fedtstoffer skal være til stede for at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer. E og A er begge fedtopløselige vitaminer som findes i smoothien.

Jeg har valgt at supplere frugterne med lidt skyr, mælk og også en lille portion proteinpulver med vaniljesmag. Det har jeg gjort for at give smoothien ekstra proteiner og en lækker sød vaniljesmag. Du kan altid komme mere proteinpulver i, hvis du vil have en sødere smoothie.

Det du skal bruge (1 smoothie):

  • 1 banan (eventuelt fra frost hvis du vil have en kold smoothie-is)
  • ½ avokado
  • 1-2 spsk. vanilje proteinpulver (jeg brugte den fra Organic Nature)
  • 2 spsk. skyr
  • 1 dl mælk (du kan også bruge sojamælk eller mandelmælk)

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en skål og blend det hele godt sammen med en stavblender. Smag til med proteinpulver og kom eventuelt mere mælk i hvis du vil have den tyndere.11758855_10206008328784070_2083565289_n

Anerkendelse, fremtidsplaner og det perfekte liv

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-20 kl. 17.37.15_zps8r596law.png

Vi er vokset op med en tendens til hele tiden at fokusere på vores fremtid, hvordan vil jeg gerne leve, bo, se ud, hvad vil jeg gerne lave, hvordan skal jeg tjene mine penge, hvornår skal jeg giftes osv. osv. Det er ikke negativt, med mindre vi glemmer hvor vi er nu.

En klog mand (læs: min far) sagde på et tidspunkt til mig ?i stedet for at fokusere på, at jeg mangler 90% så fokuserer jeg på, at jeg er nået 10%?, det satte tanker i gang hos mig.

Vi har meget travlt med at leve det perfekte liv, og i alt den tid render minutterne, timerne og dagene fra os. Vi går alle igennem et liv, som bare gerne vil leves af os, og det er helt ok at det ikke lever op til alle mulige standarter, bare det leves og ikke gennemleves.

Men det kan være svært bare at leve sit liv, for man vil jo gerne have så meget som muligt ud af det, og man vil ikke nøjes. Vi skal have den perfekte krop, spise den sundeste mad, være den bedste forældre/datter/søskende, vi skal have den rigtige bil og det rigtige tøj og udadtil skal vi se ud som om, at vi lever det perfekte liv som var det en leg. Vi stræber efter anerkendelse konstant og det er en grum stressfaktor.

Men hvordan lærer man at nøjes, og hvordan lærer man, at det at nøjes ikke er et nederlag? Jeg tror svaret ligger i min fars citat.

Jeg kan smække et eksempel på bordet som mange nok vil kunne kende sig selv i. Du spiser sundt og har gjort det længe, du er ved at lære at holde af den sunde livsstil og føler dig til rette med dine nye madplaner, men en eftermiddag hvor arbejdet stiger dig til hovedet, og en sød kollega tilfældigvis har brownie med, falder du i kagefælden. Du spiser kagen hurtigt og står tilbage med et hav af skyldfølelse, for nu er alt ødelagt. Dine madplaner, din sunde kost, din morgenskyr, alt.

I stedet for at banke dig selv oveni hovedet, så face it. Sig til dig selv at alt dit hårde arbejde ikke er spildt, bare fordi den brownie så så indbydende ud. Tag fat i dig selv og spørg ?hvorfor spiste jeg den??, ?hvad gav den mig??, ?var den det værd??. Lad hver med at spis 5 mere, bare fordi du spiste én, nej, det hele kan ikke være lige meget. Tænk på hvor langt du er nået, tænk på de 95% hvor du spiser sundt, de er ikke ødelagt fordi du spiser ét stykke kage.

Det selv samme gælder arbejdsopgaver, nej du er ikke en dårlig kollega fordi du ikke kunne hjælpe med én vagt. Eller træning, nej du har ikke en rygrad som en regnorm fordi du skipper én træning. Eller skolen, nej du har ikke valgt forkert fordi du dumper én prøve. Fokuser på alt det du er god til, fremfor at lade alt det negative tage pladsen. Tænk på hvor langt du er nået, fremfor hvor langt der er igen.

Du er god nok, også selvom du ikke er perfekt. Hvad er perfekt? Jeg er den perfekte udgave af mig, og ingen vil nogensinde kunne slå mig i at være mig.

 photo Skaeligrmbillede 2015-07-20 kl. 21.32.57_zpsfj5izyzv.png

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts