Hvor langt skal du gå for at…

Puha det er op ad bakke, bogstavelig talt. Det da meget sjovt, men stadig op ad bakke når kvindemagasiner skriver en, ikke sjældent set, artikel om hvor langt du skal gå, og hvordan du skal gå, for at forbrænde forskellige fødevarer. De tror helt sikkert at de gør os en tjeneste, for nu kan vi jo tænke på hvor mange kalorier ekstra vi kan spise, 15.000 skridt bonus en pizza, når vi er ude og gå med veninden. Hvad var det forresten hun sagde om hendes nye kæreste?

Jeg kan godt være bange for at vi glemmer nuet, når vi gang på gang får smidt overskrifter i hovedet som ?sådan forbrænder du en pizza? osv. osv. Hvorfor kan vi ikke bare nyde gåturen for det den er.

Hvad så hvis du ikke gik 15.000 skridt, i det rigtige tempo, med det rigtige sving i armene og med det rigtige fodtøj. Hvad så hvis du stoppede op, fandt en bænk og satte dig ned.

Motion er vigtigt, motion er godt og motion er sundt ? uden tvivl. Men behøver vi virkelig at gøre alt op i skridt og kalorier, eller kan vi bare gøre det fordi vi nyder det. Fordi vi slapper af. Fordi det giver energi. Fordi det giver overskud.

Jeg går tit ture, jeg ved ALDRIG hvor mange skridt jeg har gået. Jeg går ture fordi det giver mig ro. Jeg elsker at gå i naturen, se på menneskerne der går forbi og få den friske luft. Jeg elsker at gå ture med veninderne, med min hund, med min mor eller bare med mig selv.

At gå kan være en rigtig god form for motion, og ja det med at tælle skridt kan være sjovt, og ja det kan være en motivationsfaktor for nogle at gøre alt op i tal. Jeg synes bare man skal overveje om gåturen kun skal være for motionens, og pizzaens, skyld, eller også for hyggens skyld. Det er bevægelse og godt for kroppen uanset hvad, og går du og veninden ikke det antal skridt som matcher kalorieindholdet i din eftermiddagskage ifølge kvindemagasin, så går det også nok.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Junkfoodbørn – hvem har skylden?

11667214_10205887317998876_1384168677_nDr2 sendte for nogle uger siden en programserie der hed ‘Junkfoodbørn – hvem har skylden?’. Jeg bliver trist, forvirret, irriteret og forarget hver gang jeg ser programmer hvor familier, af forskellige årsager, ender i den her junkfoodfælde. Det skræmmer mig hvad børnene skal igennem, og hvordan forældrene ofte står magtesløse tilbage. Og sjovt nok handler det altid om, hvem der har skylden.

Junkfoodbørn er ikke ligefrem et fagudtryk i dagens Danmark, men man kunne måske forestille sig at termet, vil kunne slås op i de kommende ordbøger – og det er skræmmende. I så fald vil beskrivelsen af ordet nok lyde noget a la: Børn som er overfodret med junkfood og som deraf har en øget risiko for udvikling af livsstilssygdomme samt depression og selvhad.

Det skærer i mit hjerte at se børn, der i en alder af hvad 13, 14, 15 år, kæmper med livsstilssygdomme, leversygdomme, nyresygdomme osv. Det gør ondt at tænke på, at størstedelen af børnene ikke kun kæmper med vægten, men også med en ensomhed som kun synes at kunne trøstes af mere mad og kage. Og hvem har skylden?

Selvfølgelig kan forældrene da bare give børnene noget sundere mad og sende dem til fodbold, badminton og svømning, så er den skid slået. Men hvis det var så nemt, havde forældrene så ikke gjort det? Skolerne kan jo bare forbyde usunde ting med i madpakken. Hvis jeg fortæller dig at du ikke må se til højre, er det du allermest har lyst til så ikke at se til højre? Børnene kan jo også bare lære at holde sig fra junkfood? Børn er børn, de bør ikke skulle tage stilling til om de skal have burger eller salat, det eneste de skal bekymre sig om, er om de vil gynge eller lege i sandkasse.

Men hvorfor er det også så vigtigt at finde ud af hvem der har skylden? Er det så vi kan pege fingre og gøre nar? Er det så vi kan stille os med armene over kors og bebrejde dem? Eller er det fordi vi forventer at dem der har skylden i alt det her, også har svaret på det hele? (for ærlig talt, så tror jeg ikke at det er tilfældet).

At bebrejde hinanden er udelukkende spild af tid. Lægerne har travlt med at skylde skylden på forældrene, mens forældrene bestemt mener det er fysiologiske faktorer der spilder ind. Lærerne bebrejder de sociale medier, og de sociale medier giver bolden videre til industrien. Det er en ond cirkel, og alt den tid der bruges på at lege børnehave og pege fingre, kan børnene så bruge på at spise endnu mere kage. Alt den mudderkastning gavner bestemt ikke dem det hele drejer sig om, nemlig børnene.

Jeg tror at alle bør se indad, og overveje om man selv kan gøre noget for at stoppe udbredelsen af junkfoodbørn. Måske kommer man frem til at man ikke kan gøre så meget, og det er også helt fint. Men jeg synes refleksionerne er vigtige. Det er et samfundsproblem, og samfundet omfatter os alle sammen også dig og mig der ikke har børn – endnu. Derfor må vi alle sammen tage stilling til om vi selv kan gøre noget, i stedet for at kaste bolden videre i hovedet på nogle andre.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Hjemmelavede proteinbarer med chokolade

11651236_10205843311058730_1066921480_nJeg har kastet mig ud i noget som man måske ikke lige havde set komme. Især jer der kender mig rigtig godt, I må hellere holde fast i bordkanten. Jeg har nemlig forsøgt mig med hjemmelavede proteinbarer med, nu kommer det, vaske ægte proteinpulver.

Grunden til at jeg skriver det som lidt af en surprise, er fordi, at jeg er lidt af en hverdags-øko-alt-skal-være-naturligt-og-uden-tilsætningsstoffer-type. Men det her proteinpulver måtte alligevel prøves, og hvorfor, fordi det faktisk kan være et ganske udmærket produkt det der proteinpulver.

Jeg er gået fra at drikke shakes med proteinpulver i, til at fraråde alle det, til at acceptere det er på markedet, og nu endda eksperimentere med det på en alternativ måde i de her barer.

Proteinpulveret er fra Nutramino og er baseret på 100% valleprotein og dermed er det rigt på de væsentligste aminosyrer vores krop har brug for, for at kunne opbygge og styrke muskler. Aminosyren Leucin er netop den aminosyrer der står for muskelopbygningen, og er en af de essentielle aminosyrer som også findes i pulveret.

Jeg har valgt at kombinere proteinpulveret og hvide bønner at to årsager. Først fordi pulveret er en måde at give barerne en karakteristisk smag på ? proteinpulveret findes i fem forskellige smage, og derudover er det en god måde at give barerne det komplette proteintilskud, som der tales så meget om. Bønnerne er en super måde at give barerne den lækreste konsistens, og så giver det et naturligt tilskud af proteiner og fibre.

Valleprotein, fra pulveret, er en af de kilder vi kender som værende et komplet proteintilskud. Et komplet proteintilskud er når alle de essentielle aminosyrer er til stede, så kroppen kan begynde at opbygge muskler af det. Bønnerne i sig selv indeholder som nævnt også proteiner, men de proteiner bønnerne bidrager med indeholder ikke alle de essentielle aminosyrer. Det vil sige at kroppen mangler nogle aminosyrer, for at kunne udnytte proteinerne i bønnerne tilstrækkeligt hvis man spiser dem alene.

11126796_10205843311378738_1968906305_n

Det tog mig lidt tid før jeg fik smag og konsistens korrekt, og billederne her er fra mit første forsøg. Her valgte jeg at komme nødder ovenpå barerne og herefter smelte chokolade og komme henover – don’t do it. Det resulterede i at nødder, chokolade og barer faldt fra hinanden. Derfor valgte jeg i stedet at hakke hele mulivitten og blande sammen.

Jeg valgte at bruge bønner fra dåse, da jeg så ikke selv skulle stå med fingrene i kagedejen og udbløde og koge bønnerne selv. Er du ferm til det, så kan du sagtens bruge den tørrede variant også.

Det skal du bruge (9-12 barer):

  • 2 poser Nutramino whey proteinpulver med chokoladesmag (38 g pr. pose)
  • 1 dåse butter beans (udblødte og kogte)
  • 2 dl havregryn
  • 2 spsk. ren kakaopulver
  • 2 spsk. kakaonibs (kan undlades)
  • 1 dl nødder (jeg brugte peanuts – jeg vil personligt foretrække mandler en anden gang)
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. honning
  • 60 g mørk chokolade

Fremgansmåde:

  1. Skyl bønnerne godt og grundigt i rent vand og blend dem herefter til en lind masse med en stavblender.
  2. Mal herefter havregryn til mel i en minihakker. Kom havregryn, proteinpulver og et nip salt sammen med bønnemassen.
  3. Hak den mørke chokolade og nødderne groft eller fint, og vend til sidst chokolade, nødder og de resterende ingredienser sammen med bønnemassen.
  4. ?Ælt? nu massen godt sammen med hænderne inden du kommer det hele over på et stykke filmpapir. Form dejen til en flad lang plade, og kom den i fryseren 1-2 timer.
  5. Tag dejen ud af fryseren og skær ud i 9-12 barer. Kom barerne i en tætlukket beholder og opbevar dem i køleskabet.

Husk du kan varierer barerne lige efter din smag. Prøv for eksempel at kom andre nødder i eller tørret frugt i. Du kan også komme mere proteinpulver i hvis du ønsker en stærkere smag. Barerne her indeholder ca. 9 gram protein per bar, hvis du laver 12 barer ud af portionen – til dem der går op i det der med kalorier, indeholder en bar ca. 140 kalorier.11696756_10205843311098731_308267454_n

Derfor hader jeg badevægten

Der er mange grunde til, at jeg aldrig har ejet en badevægt. Aldrig nogensinde har jeg gider at bruge penge på en tingest, som alligevel ikke kan fortælle mig en fløjtende fis. Ej det passer selvfølgelig ikke helt, den kan jo fortælle mig hvor meget jeg vejer – hurra for det.

Som i nok kan fornemme er jeg ikke fan. Jeg er ikke fan af badevægte. Jeg er ikke fan af det bagevægte gør ved folk. Jeg er ikke fan af den magt badevægtene kan have.

Hvis du ønsker at tabe dig, så er det klart at vægten er det nemmeste redskab at se fremgang på. Det tager ofte lang tid før du kan se resultaterne i spejlet, og hvis vægten fortæller dig at du har taget 500 gram på, så kan spejlbilledet være lige gyldigt, for du lytter til vægten.

Men vægten fortæller dig ikke hele sandheden. Vægten fortæller dig om din kropsvægt er gået op eller ned, eller om den er stabil. Har du for eksempel tabt et kilo fedtmasse og taget et kilo muskler på, ja så tiger vægten stille.

Vægten kan ikke sige noget om din kropssammensætning, hvilken er en kæmpe del af for eksempel et vægttab. Det varige vægttab er det hvor du taber fedtmasse og samtidig opbygger muskelmasse. Men når vægten ikke fortæller hele sandheden gør det dig ked af det, giver dig slag i hovedet “jeg har jo gjort alt det rigtige, hvorfor straffer du mig??” – og ja, så er slikskålen en let måde at trøste sig på.

DERFOR bryder jeg mig ikke om vægte. Akkurat som jeg ikke tror på BMI. Derfor synes jeg den bedste måde at se fremgang på er ved at kigge sig selv i spejlet, få lavet en InBody måling eller ved at bruge et godt gammeldavs målebånd.

Stod det til mig, så skulle badevægten bare ud af alle hjem. Den har alt for meget magt. Den skal IKKE have lov til at styre dit humør – slet ikke når den kun viser halvdelen af sandheden.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

    Newer posts