Ruskomsnusk i tomatsovs

Ernæringsforbedret burgerdressing

IMG_3965

En burger er ikke rigtig en burger uden en god burgerdressing. Men desværre er den burgerdressing du finder i supermarkederne tilsat en masse sukker, hvilket i mit hoved er fuldstændig unødvendig. Derudover får jeg personligt aldrig bugt med sådan en tube købe burgerdressing, så derfor kastede jeg mig ud i en hjemmelavet, og ernæringsforbedret, burgerdressing. På den måde kan du også bedre selv variere portionen efter hvad du får spist.

Inspirationen til burgerdressingen fandt jeg hos de to inspirerende tvillinger Christine og Laura der har bloggen Twin Food – deres version kan du finde her.

Det du skal bruge:

  • 1 dl skyr
  • 3 spsk ketchup
  • 4 cornichoner
  • 1 spsk dijon sennep
  • 1-2 tsk paprika
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Fremgangsmåden er meget simpel, da alle ingredienserne blot skal blendes sammen. Jeg blendede min dressing i en minihakker, og det fungerede også super fint, du kan sikkert også anvende en stavblender med samme fine resultat. Når dressingen er blandet godt smages der til med salt og peber.

Prøv den i min: burgerlicious kyllingeburger

Dressingen bliver meget flydende på grund af skyren. Hvis du derimod ønsker en mere fast dressing, kan du med fordel nøjes med en halv deciliter skyr og så en halv deciliter mayonnaise. Dressingen fungerer rigtig lækkert i både burger, sandwich eller der hvor du bruger en almindelig dressing.

IMG_3958

2 kommentarer

  • Helle Nielsen

    Tak for en dejlig opskrift, den er super lækker den dressing..et 10 herfra 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ih hvor dejligt at høre, at du kan bruge opskriften! 😀 Det er alt for længe siden jeg selv har lavet den, kunne være jeg snart skulle have burger med hjemmelavet dressing igen da 😉

      Rigtig god dag!
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ruskomsnusk i tomatsovs