#madpåsu

Jeg ville og jeg kunne (21,1 km)

11990603_10206392199020586_8718868174051163618_n12021875_10206403359939602_2077281257_nI onsdags gjorde jeg noget tosset, som resulterede i at jeg gjorde noget endnu mere tosset i søndags. For onsdag tilmeldte jeg mig spontant årets Copenhagen Half Marathon.

Jeg havde ikke løbet i flere måneder da jeg meldte mig til. Jeg havde ikke trænet op. Jeg var overhoved ikke nær min bedste løbeform. Men jeg havde viljen og jeg har heldigvis en god grundform, og jeg gennemførte.

For et år siden stod jeg i en helt anden situation, hvor jeg måtte trække mig fra ønsket om at gennemføre et halvmarathon på grund af en skade. Jeg havde trænet, jeg havde kæmpet men kroppen sagde simpelthen nej, og det skal man acceptere (selvom det kan være hårdt).

Læs også: Jeg kan jeg vil (21,1 km)

Da jeg tilmeldte mig i år var det ikke for at nå en bestemt tid. Jeg tilmeldte mig fordi jeg kunne mærke min krop var klar. Jeg tilmeldte mig for at få en løbefest sammen med min skønne, og meget støttende, veninde, og selvfølgelig de 23785 andre løbere.

Jeg kender efterhånden min krop godt, jeg er god til at mærke efter om den er i en situation den ikke burde. Løbeturen gik godt, indtil de 19 km hvor jeg virkelig ramte en mur. De sidste 2,1 kilometer var et smertehelvede, men sjovt nok stadig med et smil på læben. Jeg kunne mærke min krop var træt, meget træt, men på intet tidspunkt var jeg bange for at den var ude på et sidespor.

Uanset hvor træt, frustreret og ked af det jeg var sidste år, da jeg måtte indse at jeg ikke kunne gennemføre det halvmarathon jeg havde trænet op til, så kan jeg med sikkerhed sige, at jeg er 100 gange mere glad idag for, at jeg ikke gjorde det sidste år. Min skade sidste år har været med til at lære min krops signaler at kende. Uden skaden havde jeg måske ikke lært min krop at kende som jeg gør nu. Jeg føler virkelig at det har gjort min krop og jeg stærkere (ja ja ja, det lyder måske lidt kliché).

Mit budskab med det her indlæg er kort og godt, at det er vigtigt at forene sig med sin krop. Det er vigtigt at lytte til kroppen, og ikke til hovedet, når du træner. Pres den, men aldrig mere end den stadig kan følge med og husk at elsk den for det den kan, for hvordan den er skabt og for hvordan den bærer dig igennem dagen, hver dag.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#madpåsu