Kikærtedunser

september 6, 2015 8 Af Sunderehverdag

11908065_10206219275217599_2117181484_nKikærtedunser (eller deller), har stået skrevet på min to-do liste i rigtig lang tid. Nu fik jeg endelig taget mig sammen, og har allerede lavet dem flere gange siden. Jeg laver en stor portion og fryser dunserne ned i portioner af 3-4. På den måde har jeg altid super nem og lækker frokost der kan tages op aftenen før, tø i løbet af natten og spises dagen efter sammen med rugbrød og råkost. Jeg er ret vild med det.

11874147_10206219275177598_878549351_n

Det du skal bruge (ca. 18 dunser):

  • 2 dåser kikærter
  • 2 løg
  • 2-4 hvidløg (afhængig af hvor vild du er med hvidløg)
  • 1 æg
  • 2 spsk. mel
  • salt og peber
  • krydderi efter smag

Fremgangsmåde:

  1. Hæld væden fra kikærterne og skyl dem grundigt.
  2. Skræl løg og hvidløg og skær dem groft ud.
  3. Kom hele mulivitten, kikærter, løg, æg, mel og krydderier i en skål og blend det hele til en lind masse med en stavblender.
  4. Kom lidt olie på en varm pande og steg dunserne herpå. Jeg former dunserne med to spiseskeer. De skal ca. have 3-5 minutter på hver side.

Hvis du skal have burger kan du med fordel forme dunserne til bøffer i stedet, og så har du til en skøn, vegetarisk, burger.

11911491_10206219275137597_974282363_n