Billeder, ærlighed og de sociale medier

Jeg holder meget af de sociale medier, og bruger dem selv dagligt. Uden de sociale medier skulle jeg stå med flyers på strøget for at få mine budskaber ud til jer læsere, og det er, blandt andet, DERFOR elsker jeg de sociale medier.

Men jeg hader dem også. Jeg hader dem for at skrabe ærligheden væk, finpudse hverdagen og gøre alt perfekt. Tag for eksempel Instagram’s verden, her er næsten alt perfekt. Især hvis du søger på hashtags som #fitfamdk, #fitspo #fitness osv. så forestiller 90% af billederne fitte kvinder og mænd, med stramme maver, pumpede muskler og stærke lår (de sidste 10% er madbilleder).

For mig virker det så perfekt, lidt for perfekt, og det gælder ikke kun fitnessbillederne. Det er en generel tendens at vi viser vores “perfekte” jeg på de sociale meder.

Men hvad er det vi ser? Det er et øjebliksbillede. Et øjebliksbillede som derudover ofte er gemt bag filtre og redigering. Bemærk mit “ofte”. Jeg siger ikke, at det er alle der redigere deres billeder til punkt og prikke, men det er en tendens som er derude.

Jeg har for sjov siddet og redigeret i et billede, hvor jeg spænder alt hvad jeg har lært i min mave – bare for at se hvad lidt redigering (fra en endda meget uerfaren type) kan gøre. I kan jo selv vurdere resultatet.

11911681_10206332539209128_1667483682_n“Før-/efterbilleder er ikke en skid værd mere” skrev Rasmus Kelbæk til mig på Instagram, og hvor har han ret . Ovenstående billede synes jeg viser meget godt hvorfor, et andet eksempel er det nedenfor. Billederne er taget med under to minutter mellem.

11995479_10206332539049124_391147949_n

Du skal huske på, at mange af de fitnessprofiler du finder på Instagram, de har dedikeret deres liv til træningen og mange også til scenen, og de lever en meget striks og meget hård hverdag (det er ikke en dans på roser for dem, selvom man nogle gange tror det). Og du kan sagtens være sund, og have sunde hverdagsvaner uden at være helt oppe på deres niveau.

Det er også så vigtigt at huske på, at vi lever i en verden hvor det er en smule tabu at vise sine svage sider. Vi skal helst være stærke, både fysisk og psykisk, og kunne klare hverdagens udfordringer med den ene hånd bundet på ryggen. Derfor ligger det os helt naturligt, at vise vores gode dage, fremfor de mindre gode, også når det gælder de sociale medier. Jeg savner bare en mellemting, hvor jeg ser de gode dage, smilene og glæden, og samtidig ser menneskerne bag, som også godt kan have en pisse dårlig dag og en oppustet mave.

Jeg elsker at hade de sociale medier. Elsker dem fordi de gør jeg kommer tættere på jer søde følgere. Hader dem fordi de kan virke misvisende. Elsker dem fordi de kan motivere. Hader dem fordi de kan tage pokkers meget af ens tid. Elsker dem fordi de er underholdende.

Træk vejret, slap af, nyd livet, nyd din krop, dit smil og husk at billederne vi ser på de sociale medier, kan være motiverende, men er øjebliksbilleder.

11997952_10206332539009123_121360199_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Marathonboller

12021988_10206382978910089_1227350875_nNogle gange har man bare brug for en simpel bolle. En bolle uden så mange dikkedarer, uden så mange kerner og klid. Hvis du er på udkig efter sådan en bolle, så kan du roligt læse videre.

For de her boller snyder dig bestemt ikke. De er grove, men stadig bløde og lækre – så jeg tror endda de mindste vil synes om dem. Mest af alt minder de om en lidt grov fødselsdagsbolle.

Jeg lavede bollerne dagen før jeg skulle begive mig ud på mit aller første halvmarathon (deraf navnet marathonboller). Til sådan en dag med mange kilometer i benene er det vigtigt med mange kulhydrater, og så snart der er en anledning til at bage holder jeg mig ikke tilbage. Det resulterede så i de her skønherligheder, som jeg varmt kan anbefale, halvmarathon eller ej.

Det du skal bruge (12-14):

  • 5 dl vand
  • 1 dl surmælksprodukt (jeg brugte skyr)
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 25 g gær
  • 3 dl havregryn
  • 3 dl fuldkornsspeltmel
  • 5-7 dl hvedemel

11995565_10206382978870088_1039656064_n

Fremgangsmåde:

  1. Kom vand op i en skål op opløs gær heri. Jeg brugte tørgær og hvis du vælger at bruge det skal du vente med at komme gæren i.
  2. Opløs surmælksprodukt og honning i vandet og kom herefter havregryn og speltmel i og bland godt sammen. Bruger du tørgær skal dette i sammen med melet.
  3. Kom herefter en tredjedel af hvedemelet til dejen og bland sammen. Tag dejen ud på bordet og ælt langsomt, og lidt efter lidt, resten af hvedemelet i. Jeg endte med at bruge ca. 5 dl hvedemel og æltede min dej i 10 minutter.
  4. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve til dobbeltstørrelse (ca. 1 time).
  5. Efter hævning tages dejen ud på bordet og deles til boller. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve, igen til dobbeltstørrelse.
  6. Tænd ovnen på 225 grader (almindelig ovn). Kom bollerne i den varme ovn i ca. 12-15 minutter, eller indtil de er lyder hule når du banker dem i bunden.

Nyd bollerne med en varm kop te, kakao eller kaffe, en god film og lige det pålæg du bedst kan lide. Jeg spiste selvfølgelig mine med et tykt lag nutella 😉 Noget der også ville være lækkert ovenpå er hjemmelavet nøddesmør.

11998381_10206382978830087_392225849_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg ville og jeg kunne (21,1 km)

11990603_10206392199020586_8718868174051163618_n12021875_10206403359939602_2077281257_nI onsdags gjorde jeg noget tosset, som resulterede i at jeg gjorde noget endnu mere tosset i søndags. For onsdag tilmeldte jeg mig spontant årets Copenhagen Half Marathon.

Jeg havde ikke løbet i flere måneder da jeg meldte mig til. Jeg havde ikke trænet op. Jeg var overhoved ikke nær min bedste løbeform. Men jeg havde viljen og jeg har heldigvis en god grundform, og jeg gennemførte.

For et år siden stod jeg i en helt anden situation, hvor jeg måtte trække mig fra ønsket om at gennemføre et halvmarathon på grund af en skade. Jeg havde trænet, jeg havde kæmpet men kroppen sagde simpelthen nej, og det skal man acceptere (selvom det kan være hårdt).

Læs også: Jeg kan jeg vil (21,1 km)

Da jeg tilmeldte mig i år var det ikke for at nå en bestemt tid. Jeg tilmeldte mig fordi jeg kunne mærke min krop var klar. Jeg tilmeldte mig for at få en løbefest sammen med min skønne, og meget støttende, veninde, og selvfølgelig de 23785 andre løbere.

Jeg kender efterhånden min krop godt, jeg er god til at mærke efter om den er i en situation den ikke burde. Løbeturen gik godt, indtil de 19 km hvor jeg virkelig ramte en mur. De sidste 2,1 kilometer var et smertehelvede, men sjovt nok stadig med et smil på læben. Jeg kunne mærke min krop var træt, meget træt, men på intet tidspunkt var jeg bange for at den var ude på et sidespor.

Uanset hvor træt, frustreret og ked af det jeg var sidste år, da jeg måtte indse at jeg ikke kunne gennemføre det halvmarathon jeg havde trænet op til, så kan jeg med sikkerhed sige, at jeg er 100 gange mere glad idag for, at jeg ikke gjorde det sidste år. Min skade sidste år har været med til at lære min krops signaler at kende. Uden skaden havde jeg måske ikke lært min krop at kende som jeg gør nu. Jeg føler virkelig at det har gjort min krop og jeg stærkere (ja ja ja, det lyder måske lidt kliché).

Mit budskab med det her indlæg er kort og godt, at det er vigtigt at forene sig med sin krop. Det er vigtigt at lytte til kroppen, og ikke til hovedet, når du træner. Pres den, men aldrig mere end den stadig kan følge med og husk at elsk den for det den kan, for hvordan den er skabt og for hvordan den bærer dig igennem dagen, hver dag.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

#madpåsu

11994410_10206381382070169_1265448823_nEfter jeg for nogen tid siden lagde et billede op på de sociale medier, hvor jeg beskrev lidt om mit handlemønster og madbudget, var der en del efterspørgsel på tips til at handle sundt, billigt og få maden til at række længe. Jeres bønner er hørt, og derfor giver jeg jer her mine bedste tips 🙂

Lav lister. det er nok et af nøgleordene hvis du spørger mig. Vi smider alt for meget mad ud, fordi vi ikke ved hvad vi egentlig har i gemmerne. Jeg skriver altid indkøbslister, og hvis det en enkelt gang glipper, kan jeg tydeligt se jeg får ALT for meget mad med hjem (for JA netto, selvfølgelig har jeg da brug for ekstra havregryn, rugbrød, ost og dadler….).

Portionsfrys dine rester. Må så være nøgleord nummer 2. Jeg portionsfryser altid mine rester, og det betyder at jeg har mad til flere dage i min fryser (hvis ikke uger). Laver jeg for eksempel lasagne, bliver der gerne til mange dage. “Jamen jeg glemmer at tage dem op om morgenen” tænker du måske, men det behøver du slet ikke. Tag den frosne portion op, kom den (i posen!) i en skål med kognede vand. Lad lasagnen tø og varm den herefter i en microovn. Så er der mad på 10-15 minutter. OG så lav lister over hvor mange af hvilke rester du har i fryseren (apropos punkt nr. 1).

Få det til at fylde. Kødsovs hjemme hos mig burde hedde alt-godt-fra-skabene-sovs. Nogle gange er det kød der er mindst af, i mine kødsovser. Det er godt for mit madbudget, og for miljøet, for det betyder at en pakke kød rækker til rigtig mange dage. Suppler dine retter op med bønner og grøntsager, og få meget mere for pengene.

Definer dit madbudget. Egentlig et ret vigtigt punkt, for hvad skal dine penge egentlig gå til? Mit “madbudget” er sat til 400 kr om ugen og går til mad (selvfølgelig), toiletpapir, shampoo, tandpasta, bind, madpapir, poser mm. Det er altså ikke KUN mad at mine 400 kr. går til. En god ide er altså at overveje hvor meget budgettet skal være på, og hvad det skal gå til.

“Bare på beløbet” er et no-go. Det er alt for nemt, alt for hurtigt og alt for uovervejet (medmindre du har en seperat konto til dit madbudget). Personligt er det noget rod for mig, hvis jeg begynder at betale på beløbet når jeg handler ind. Jeg hæver derfor altid mine madpenge, og har dem i en lille bøtte. På den måde kan jeg nemt overskue hvor meget jeg har brugt, og hvor meget jeg har tilbage. Hvis jeg har overskud, ender overskuddet i en “når du skal forkæle dig selv”-sparegris.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ja, jeg er en nike pige

Skærmbillede 2015-09-11 kl. 21.43.37

1:// Nike Air Max Thea 2:// Nike Pro 3 shorts 3:// Nike Essential tights 4:// Nike Gym Vintage Pants 5:// Nike Pro Indy Jewels Sports BH

Hvis tirsdagens indlæg om tøj til en behagelig studiestart faldt i god jord hos dig, så tror jeg, hvis muligt, at det her vil falde i endnu bedre jord. For lige nu, og resten af weekenden, kan du spare 25% på varer, som ikke allerede er sat ned, hos Sportsmaster.

Da jeg hørte om tilbudet, tror jeg man kunne se Nike logoer i mine øjne. Jeg må simpelhen være Nike-fikseret, for jeg elsker ALT hvor det lille lyn-logo står på. Jeg er ekset med stilen og er helt pjattet med kvaliteten af tøjet også.

Egentlig går jeg normalt slet ikke op i mærker. Jeg elsker at shoppe tøj i H&M og mine fitness-sko er fra Føtex, men der er et eller andet ved Nike som jeg altså er faldet for, især kvaliteten. Jeg har selv haft flere af ovenstående styles (nogle i flere år), og overvejer kraftigt at bestille dem hjem igen. Derudover har jeg i set langt efter nr. 2 og 5 i et godt stykke tid nu, så det kunne da også være de snart var på vej min vej.

Nå men jeg håber i hvert fald, at det har givet jer lidt ekstra inspiration til tøj til hverdagen, og træningen, ej at forglemme 😉

Indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her