Tex-mex-bønne-mix

Jeg blæser på eksperterne

11994236_10206332539409133_825537205_nJeg plejer ikke at læse fitness-sundheds-sådan-her-skal-du-leve-og-spise-og-træne-blade. Simpelthen fordi jeg gang på gang bliver forarget. Jeg bliver irriteret over de forvrængede og forvirrende overskrifter. Jeg får en meget hård tone, hvis jeg først får åbnet op for mine holdninger til de trends man kan læse. I et og samme tror jeg mange af mine frustrationer bunder i, at jeg selv er oplært i ”én” ting, og pludselig kan læse noget andet i bladene. Jeg tror mine frustrationer bunder i, at jeg selv bliver ligeså snot forvirret, som jeg kunne forestille mig alle andre også bliver.

Drik vand det øger forbrændingen. Spis efter din kropstype, pære, æble, søjle, planke (hvad er det egentlig også for noget at kalde vores kroppe?). Høj puls giver mest effekt. Lav puls i lang tid øger fedtforbrændingen Proteiner øger muskelmassen spis løs. Du kan få for mange proteiner pas på. Kulhydrater er lig med fedt på sidebenene. Kulhydrater er muskel og hjerne brændstof. Fedt sætter forbrændingen op. Spis mindre mættet fedt. Spis ikke for meget. Spis mere. Drik mere. Sov mere. Sov kun 8 timer. Åh gud, tror de virkelig at de hjælper os?

Når jeg skriver, at jeg blæser på eksperterne er det egentlig lidt komisk, at jeg selv vil blive anset for sådan en såkaldt ekspert, når jeg er færdiguddannet.

Jeg kender ikke alle sandhederne, jeg ved ikke 100% hvad der virker for dig, men det gør magasinerne heller ikke. Mit indtryk er faktisk også at magasinerne er møg ligeglade, så længe det sælger skal det trykkes.

Derfor vil jeg give dig ét råd som du kan bruge uanset din kropstype. Det er at DU er ekspert i din krop, ikke magasinerne, ikke eksperterne, ikke veninderne, ikke mig – DIG. Du kan mærke hvad der virker og hvad der ikke gør, det betyder ikke, at du skal stå helt alene. Du kan godt prøve det af magasinerne siger, men lad hver med at stol blindt på at du får det resultat de lover.

Det handler om at mærke efter, men det er ikke nemt. Det tager tid at lære sin krop at kende (tro mig), og tre ting du skal være opmærksom på, når du skal lære at lytte til din krop, er tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed (okay, da det måske kun en ting – men den er vigtig af tre grunde).

Du skal have tålmodighed til at mærke efter. Bare fordi du stopper med at spise sukker, reagerer kroppen ikke 10 minutter eller 10 timer efter. Det tager tid for kroppen at lade sig tilpasse den nye situation, så vær tålmodig og mærk efter.

Du skal have tålmodighed til at finde rundt i labyrinten. Din vej til midten er ikke nødvendigvis den samme som din veninde eller din træningsmakker. Du skal prøve mange ting af på din vej, nogle virker andre virker ikke. Det er vigtigt du noterer ned hvad der virker undervejs. Forestil dig at du skal finde nemt ud af labyrinten igen, det gør du bedst ved at sætte små mærker på vejen. Skriv ned hvad der fungerer godt for dig, og på den måde har du mærket din letteste vej til når du er igennem afprøvningsprocessen.

Du skal have tålmodighed til alle fordommene. Hvis du deler dine erfaringer med andre, vil du helt sikkert møde fordomme på et tidspunkt. Du skal være forberedt på sætninger som ”det har jeg altså hørt ikke er godt”, ”det ville aldrig fungere for mig”, ”min venindes, mors, kollegas, mands, vens, kærestes, kusine har godt prøvet det, og det gik bare slet ikke”. De er ikke dig, du er dig, og de ved ikke hvordan det føles i DIN krop.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tex-mex-bønne-mix