Drop de sociale medier

Hvad med om 5, 10, 15 år?

12179448_10206637093222788_1227291798_nJeg er typen der tit tænker i hvis’er. Hvad hvis nu jeg ikke når toget? Hvad hvis nu det begynder at regne. Hvad hvis nu jeg kører forkert? Jeg tror i kender det. Det kan være en hindring nogle gange og en kæmpe belastning, men det kan også være positivt og refleksivt.

For eksempel tænker jeg tit over, hvad vi vil tænke om vores liv om 5, 10, 15 år? Hvad vil vi se tilbage på. Vil vi være glade over de valg vi tager? Hvad nu hvis vi tænker tilbage og føler vi har spildt vores tid?

Jeg kunne godt frygte, rent kost, motions og sundhedsmæssigt, at mange vil tænke tilbage på deres liv som fyldt med kalorietælling, kylling, kosttilskud og forbud. Jeg frygter lidt at familien, vennerne, tiden til sig selv og kvalitetstiden med en god bog bliver glemt blandt tankerne om den perfekte krop.

Det enorme fokus der er kommet på sundhed de seneste mange år, kan jeg godt være bange for er roden til, at mange måske glemmer at leve i nuet og nyde de små ting.

Hvornår har du for eksempel sidst lagt dig ned i en park med en god bog og bare nydt dig selv? Hvornår har du været ude med en veninde og spist lige præcis hvad du ville? Hvornår har du sidst taget en løbetur uden at bekymre dig om pace, kilometer og tider? Der er helt sikkert mange som værdsætter og husker de ting, men der er i den grad også mange, hvor kosten og kalorierne tager over, og fylder mere end hvad godt er.

Det er godt at være bevidst om sin sundhed, men det er ligeså godt at kunne give slip, ikke hver dag, men bare engang imellem. Jeg møder tit udspilede øjne og en åben mund, hvis jeg siger “jamen, så spis da den kage, hvis du har lyst til den”, og jeg kan næsten læse deres tanker “JAMEN KALORIERNE”. Jo, men det er helt okay at spise kage engang imellem, og det er helt okay at nyde kage – du behøver ikke slå dig selv oveni hovedet bagefter. Jeg tør vædde med, at dem der spiser kage hver dag ikke nyder den lige så meget som dem der spiser kage en gang om ugen. NYD NUET OG NYD KAGEN, det kan også være sundt.

Så derfor, stop op, tænk over din hverdag og tænk over hvordan vil du se på den om 5 år, 10 eller 15 år?

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drop de sociale medier