Jul, risalamande og et slag i hovedet

Andre end mig der har hørt den her: “Det er ikke det du spiser mellem jul og nytår, men det du spiser mellem nytår og jul der tæller”? Jeg er ikke enig i det udsagn. I mine ører står der i virkeligheden: “Det er det du spiser mellem nytår og jul der tæller, ergo, luk øjnene for hvad du spiser mellem jul og nytår, og spis løs, det gælder alligevel ikke rigtig”. Det er jeg bestemt ikke nede med. Du bør aldrig lukke øjnene for hvad du spiser, om det er jul, pinse, sommer, vinter eller en ganske almindelig mandag, så bør du ALTID være bevidst om hvad du putter i munden, og du bør ALTID have en holdning til,...

Julede fuldkornsboller

Der jules igennem i det lille hjem disse dage, så her kommer da endnu en juleopskrift, denne gang på nogle lækre fuldkornsboller med julesmag. Bollerne er lavet på skårne rugkerner som indeholder alle skaldele og kim fra kornet, og dermed er kornets vitaminer og mineraler også bevaret. Rugkerner er en perfekt og lækker måde, at tilføje dit brød og bagværk massere af fuldkorn og fibre. Prøv også: Boller med knækkede rugkerner (og kanel) Det du skal bruge (10 stk): 3 dl vand 150 g skårne rugkerner ca. 250 g hvedemel 1 dl grahamsmel 50 g rosiner 1 dl skyr ½ dl olie 1 spsk sirup 1 tsk kanel 1 tsk kardemomme 1 tsk salt 25 g gær æg, mælk eller vand til pensling...

Vi lever i en alt-eller-intet verden

Rigtig meget af det mad vi propper os med, spiser vi på undskyldende tanker. “Det er okay fordi… bla bla bla”. En af de typiske er “Nu har jeg alligevel spist en, så kan det hele også bare være ligemeget” og det tænker du imens du tømmer resten af posen med slik. Men hvorfor egentlig? Hvorfor kan vi ikke bare stoppe os selv, og rose os selv for, at vi ikke tømte posen – før det er for sent. Hvorfor skal vi spise hele posen og sidde tilbage med et overvæld af skyldfølelse og dårlig smag i munden? Ja jeg ved det ikke, jeg synes bare det er mærkeligt. Vi lever i en form for alt-eller-intet verden, hvor det at...

Når træningen bliver terapi

Måske det hjælper dig at læse en bog, kigge ind i vægge, gå en tur, ringe til en veninde eller at shoppe indtil dit dankort brænder. For mig virker alle de ting, men en ting overskygger dem alle, og det er at være aktiv.  Om jeg er presset, ked af det eller frustreret så hjælper træning altid. Træning er blevet min terapi og mit pusterum. Mine dage er lange lige for tiden, meget lange. De er bestemt ikke kedelige, og gør mig ikke stressede, men de tager pusten fra mig, hvis jeg ikke husker mine pauser. Om det er et tungt træningspas med tunge squats. Om det er en lang powerwalk. Om det er alene eller sammen med en god ven. Om...