Superkræfter, vaner og sundhed

Når træningen bliver terapi

12243649_10206751452041687_362974016_nMåske det hjælper dig at læse en bog, kigge ind i vægge, gå en tur, ringe til en veninde eller at shoppe indtil dit dankort brænder. For mig virker alle de ting, men en ting overskygger dem alle, og det er at være aktiv. 

Om jeg er presset, ked af det eller frustreret så hjælper træning altid. Træning er blevet min terapi og mit pusterum. Mine dage er lange lige for tiden, meget lange. De er bestemt ikke kedelige, og gør mig ikke stressede, men de tager pusten fra mig, hvis jeg ikke husker mine pauser.

Om det er et tungt træningspas med tunge squats. Om det er en lang powerwalk. Om det er alene eller sammen med en god ven. Om det er 20 minutter eller 2 timer. Jeg er ligeglad. Det hele hjælper. Jeg træner efterhånden dagligt, det hjælper mig, gør mig glad og giver mig ro.

For nogle år siden var træning noget andet for mig. Jeg trænede for at få en flot og stærk krop. Jeg trænede for at kunne vise mig i bikini uden at tøve. Jeg trænede for at blive tilfreds med mig selv, lykkedes det, tja, men det var ikke træningen skyld. Idag træner jeg ikke for at nå et bestemt mål. For nogle uger siden var der en i fitness der sagde mig  “… du må jo også træne for at ændre noget, for at få bredere skuldre eller noget”. “Nej.” svarede jeg ham og kiggede på mig selv i spejlet “Jeg er faktisk tilfreds med min krop”.

Der er 120 forskellige grunde til at træne, hvad er din?

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Superkræfter, vaner og sundhed