Tynd gør lykkelig

Stærk gør lykkelig

Jeg har villet være tynd, jeg har været tynd, gjorde det mig lykkelig? Nej. Jeg har stræbet efter at blive stærk. Det gør jeg som sådan stadig, men på en helt anden måde.

Da jeg startede med at styrketræne, tilbage i 2.g, var det for at tabe mig. En lang periode med alt for mange café ture, druk og pommefritter synes jeg havde sat sig, og jeg fik kommentarer om det samme.

Det gjorde, at jeg begyndte at træne. Ikke for at blive stærk, men for at blive tynd. Jeg stoppede med at gå på café, og begyndte at spise portioner som nærmest ikke kunne mætte en 5 årig. Men det skete og jeg blev tynd.

Jeg blev dog ikke gladere af det, nærmest mere fokuseret på mad. Jeg trænede stadig, og min fokus på træning ændrede sig fra det at forbrænde kalorier, til styrke. Jeg ville være stærk.

Træningen fandt derfor sted oftere og oftere, og den blev kun hårdere for kroppen. Jeg fokuserede meget på min træning, hvad jeg skulle spise før og efter, og det hele blev meget kontrolleret. Hvis jeg ikke trænede, fik jeg dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke var øm dagen efter, fik jeg dårlig samvittighed. Blev jeg stærkere? Ikke rigtig. Jeg fokuserede meget på mad, men spiste stadig ikke nok. Jeg forsøgte stadig at have kontrol. Jeg var ikke lykkelig.

Jeg er derimod lykkelig idag. Lykkelig, glad og stolt. Hvordan kom jeg hertil? Jeg gav slip, noget jeg også skriver om i mit indlæg: tynd gør lykkelig. Jeg vågnede af min trance hvor eneste fokus var, at jeg nok blev lykkelig når jeg nåede et bestemt punkt med min krop, eller mål om man vil. Den trance render alt for mange desværre rundt i.

Men, jeg stoppede op, valgte at nyde mig selv i den proces jeg er i, fremfor at stræbe mod målet. Jeg ved ikke hvor jeg er på vej hen i processen, men jeg ved, at jeg har mig selv med. Jeg ved, at jeg er glad hver dag jeg vågner. Jeg ved, at jeg lytter til min krop og jeg ved, at jeg har fundet balancen mellem nutella og træning.12736135_10207362049626245_2066811045_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

2 kommentarer

  • Jenny

    Jeg er på den samme rejse, jeg har haft teanageår hvor jeg vegede for meget, tabt mig, tabt mig meget, gennem fokus på kost og lange cykelture, nu vil jeg være stærk. Desværre kan jeg ikke helt slippe min gamle frygt for at spise for meget, da det var hvad der gjorde mig tyk for 20 år siden, jeg får dårlig samvittighed, når folk bemærker mine portionsstørrelser, selv det er meget broccoli, der som regel ligger på talerknen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror, at det er helt normalt, at man kan føle, at folk “holder øje” med hvad man propper på tallerkenen. Men i langt de fleste tilfælde tror jeg, at det er indbildende tanker som intet har på sig. Det er de færreste der bekymre sig om hvad du kommer på din tallerken, for i den verden vi lever i idag, har folk travlt med at bekymre sig om sin egen – hvis du forstår 🙂
      Jeg kan godt forstå du kan have svært ved at slippe tankerne, men jeg er sikker på, at der ikke er nogle der sender dig dårlige tanker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tynd gør lykkelig