Løb eller styrketræning?

12919247_10207704173139119_2133568795_nEnten er du en løbepige og går op i pace og distance, ellers er du hende der løfter tunge vægte og går op i at løfte X antal gange din egen vægt. Enten eller. Eller hvad, kan det være både og? Jeg har lagt mærke til, at jeg har perioder hvor jeg er det ene, og perioder hvor jeg er det andet. Det er sjældent at jeg overlapper, men jeg burde måske gøre det meget mere.

Lige for tiden styrketræner jeg meget, det vil sige at jeg nedprioriterer mit løb. Men, jeg husker tydeligt en af mine store løbeoplevelser. I en verden hvor et halvmarathon er blevet hverdagskost for mange, lyder det måske ikke af meget når jeg fortæller, at en af mine største løbeoplevelser omfattede 15 kilometer i løbeskoene til Alt for damernes kvindeløb. Det var en fantastisk dag i selskab med min veninde Caroline og min mor.

Behøver det være enten løb eller styrketræning? Bestemt ikke. Styrketræning og løb kan i den grad kombineres, og jeg bør inddrage løb meget mere i min træning end jeg gør lige pt. En varieret træning er ofte også den sjoveste, og hvis du ligesom jeg, er fastslået lidt i styrketræningens mekka, så kunne det være, at du skulle overveje at deltage i Alt for Damernes kvindeløb. Selv skal jeg deltage sammen med min mor, hvor jeg glæder mig til at få en dejlig dag med massere af gode løbeminder. Lige nu kan du ved at tilmelde dig Alt for damernes nyhedsbrev vinde, 3 måneders gratis Alt for Damerne og få en e-bog med enten Michelle Christensen, Mascha Vang eller Anne Bech gratis.

Sponsoreret indlæg

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Når din hverdag bliver vendt på hoved

12071746_10207542977509329_1697375423_nJeg synes generelt, at jeg er ret god til at holde hovedet koldt når tingene ikke lige går efter mine planer. Vi kender det alle sammen, nogle tilfælde voldsommere end andre. Nogle gange, er det bare ikke helt nok at kunne holde hovedet koldt. For nogle uger siden blev min hverdag vendt på hovedet, sådan, at bare det at finde ud af hvilket ben jeg skulle stå på, var en umulig opgave, sådan, at selv den mindste ting kunne få mig til at bryde sammen.

Situationen vil jeg ikke komme nærmere ind på, jeg vil meget hellere dele, hvordan jeg kom videre fra det punkt, hvor mine tanker snurrede om den samme sætning: “det her klarer jeg aldrig”, til det punkt hvor jeg rent faktisk kunne slappe af igen. For i situationer eller perioder, hvor vi føler vores verden ramler, bliver helt almindelige og overskuelige opgaver til det sværeste i hele verden – og selv små ugyldige ting, kan virke som det vigtigste nogensinde lige i øjeblikket. For hjernen kan ikke finde ud af at prioritere.

Lige præcis det med at prioritere er noget af det vigtigste. En klog sagde til mig: “det er vigtigt at du prioriterer, og så skal du prioritere dine prioriteringer”. Jeg tænkte: “øh hej”. Men efter noget tid, gik det op for mig hvad han mente.

Du skal prioritere og så skal du prioritere dine prioriteringer. Det giver god mening nu. Find først ud af hvad der er vigtigt, hvilke opgaver du skal igennem, hvad du skal tage dig af og find herefter ud af hvad der er vigtigst at tage sig af først. Da min hverdag brast forsøgte jeg derfor at skrive alle mine prioriteringer ned på et papir, herefter delte jeg dem i tre grupper (du kan også inddele dem i dage: mandag, opgave 1 + 2, tirsdag opgave 2 + 3 + 4 osv.), og dét hjalp mig til at få overblik, dét hjalp mig til at skabe ro.

Jeg tror at jeg for første gang har snuset til stress, og en ting er sikkert, det er vigtigt at lære af vores erfaringer, og jeg har lært at prioritere mine prioriteringer, og lært, at det er et ufatteligt nyttigt værktøj at kunne. Så derfor vælger jeg at dele det med jer, og særligt med dig, som sidder i lignende situation i håb om, at det kan hjælpe dig med at skabe ro.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Pisse ligeglad

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 21.28.46Jeg synes egentlig, at det er mærkeligt hvor “pisse ligeglade” vi kan være, når vi får komplimenter. Vi har travlt med to ting når vi får et kompliment 1) “Ej det her hår? Det ligner da en høstrak. Burde også snart få det farvet…” 2) “Og det kommer fra dig. Du har da så meget mere styr på det end jeg har”. 1) Vi nedgør os selv. 2) Vi flytter fokus fra os selv. Hvorfor siger vi ikke bare tak?

Det egentlig tosset, at vi skal have så svært ved at tage imod et kompliment. Det virker lidt som om, at vi er pisse ligeglade, og afvisende, hvis vi bruge et af ovenfornævnte udtryk. I stedet burde vi blive glade, smigrede og tage imod komplimentet med åbne arme.

Grunden til, at rigtig mange har svært ved at få ros, tror jeg, skyldes at mange har svært ved at rose sig selv. Jeg kan personligt mærke, at jeg er blevet bedre til at sige “tak, hvor er du sød” eller “tak, det er jeg glad for, at du synes” efter at jeg er begyndt at tale pænere om mig selv, og efter, at jeg er begyndt at rose mig selv for hvad jeg er god til.

Det er helt okay at sige “tak”, helt okay. Det er helt okay ikke at skulle flytte fokus væk fra sig selv, direkte hen på den anden. De forventer ikke, at du også komplimenterer dem. De siger det ikke, for at du skal begynde at nedgøre dig selv. De siger det fordi de oprigtigt mener, at du er god til det du gør og, at du ser møghamrende godt ud med den frisure. Nyd det, tag imod det, smil og sig “tak”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Rugpandekager med vanilje

10581324_10203554320275391_1135625310_n

For nogle uger siden vendte alt sig på hoved i min hverdag, og i sådanne tider har man virkelig bare brug for to ting nemlig massere af kram og massere af pandekager, så jeg tog hjem til min mor og stedfar, fik bunkevis af kram og lavede stakkevis af pandekager til os alle tre.

De her pandekager er lavet på rugmel, hvilket betyder at man skærer de raffinerede kulhydrater væk. De raffinerede kulhydrater indeholder heller ikke særlig mange næringsstoffer og fibre, da de er blevet fjernet under produktionen. Derfor valgte jeg at lave en alternativ pandekage med flere fuldkorn fra rugmel. Rugmel indeholder mange kostfibre fra rugkernerne, da de, i modsætning til de raffinerede meltyper, er groft formalet. De mange kostfibre skaber en god mæthedsfornemmelse som varer længe.

Det du skal bruge (15-20 pandekager – jeg fik 18 stk):

  • 150 g rugmel
  • 50 g hvedemel
  • 4 æg
  • 5 dl mælk (jeg bruger minimælk)
  • et nip salt
  • kornene fra ½ vaniljestang
  • kokosolie til stegning (du kan også sagtens anvende en anden smagsneutral olie)

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne godt sammen så der ingen klumper er i dejen. Varm en pande godt op på høj varme og begynd at steg pandekagerne. Når panden er møg varm skruer du ned til medium varme og steger resten. Kom lidt olie på panden inden hver pandekage.

Pandekagerne var allerede blevet godkendt af familien en gang før, men de godkendte dem med velbehag denne gang også. De smager ikke så sødt som normale hvedemels og sukker-pandekager, men de smager helt fantastisk med en klat nutella eller syltetøj ovenpå.

10617619_10203554318955358_2065356407_n