Ting jeg ikke forstår

Sådan tager du dig af hånende kommentarer på din fitnessrejse

af: Christian Øyen Dam

12957211_10207848634070552_364788906_n

En helt almindelig onsdag. Klokken er 11:52. Madpakketid. Lugten af grovhakket fra Stryhns har allerede lagt sig over den store larmende kantine. Jeg har lige sat mig ved frokostbordet sammen med 14 andre fra klassen. Jeg rækker hånden ned i tasken og tager min blå bøtte med spinat/tomat/avokado/tun-salat op. I samme sekund boksen rammer bordet sker det.

“SKAL DU BARE HAVE EN SALAAAT?”, lyder en hånende kommentar et par pladser til højre for mig akkompagneret med et lumsk smil og flakkende øjne i en desperat søgen efter bekræftelse hos andre omkring sig.

Du kender det. Du har prøvet at være sund, og nogen har lagt mærke til det. Et familiemedlem, en kollega eller en veninde. Måske har det bare været en lille sarkastisk bemærkning. Måske har det været et en hård knynæve med knojern midt i ansigtet. Uanset hvad, så er det noget, du bør være udrustet til at tage dig af. Negativ socialt pres er nemlig en af de største barrierer til at opnå vores sundheds- og fitnessmål.

Start med at identificere intentionen med kommentaren. Din kollega er sikkert rimelig ligeglad med din mæthedsfølelse efter frokosten. Ligesom dine veninder i bund og grund også godt kan leve med, at du ikke tager med på druktur hver eneste gang.

Så hvorfor de nedgørende kommentarer?

Tit er det grundet usikkerhed. Din kollega vil fx vildt gerne tabe sig. Hun har prøvet, men kunne ikke fuldføre. Og nu hader hun sig selv over det, fordi hun ikke kan lide sin krop. Så når du hiver et æble frem, imens at hun er i gang med sit tredje stykke kage, så kommer hun i tanke om hendes egen fiasko. Alt hendes negative energi og smerte bliver derfor projekteret over mod dig i form af en nedgørende kommentar om din sundhed.

“Et æble? Tillader du aldrig dig selv at nyde dit liv?”.

Nu da du kender intentionen, så skal du jo også svare. Eller det behøver du faktisk ikke. Hvis der er flere mennesker omkring dig, kan du bare ignorere kommentaren og vende din opmærksomhed mod noget andet. I praksis så er det ret akavet, men din hater-kollega kommer til at se ret needy ud.

En anden måde, er at lave sjov med det. Til æblekommentaren kan du fx sige: “Nej, det gør jeg ikke. Jeg spiser KUN æbler. Det her er mit nr. 87 æble i dag”. Det skal nok dræbe den samtale.

Der skal ikke være tvivl om, at det gør ondt at få smidt hånende kommentarer efter sig hele tiden. Som sagt er negativt socialt pres en af de største barrierer i opnåelsen af fitnessmål. Sørg for at bringe mindst ligeså mange positive mennesker ind i dit liv, som du har negative. Du har nemlig brug for alt den støtte, motivation og vejledning, som du overhoved kan få for at øge dine chancer for succes.

Hvis du har lyst til at være et del af et stærkt fællesskab af ligesindede kvinder, som ønsker at tabe sig, og samtidigt få en klar plan for hvordan du opnå et varigt vægttab, så start din fitnessrejse med at hente mit gratis 7 dages vægttabskursus og min opskriftsbog med 12 nemme vægttabsopskrifter. Det kan komme til at spare dig for årevis af frustration og fiasko og i stedet støbe et solidt fundament for din fitnesssucces. Tak fordi du læste med 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg ikke forstår