5 ting du ikke havde troet om mig

Mors müsliboller

Intet slår mors hjemmebag, derfor synes jeg de her müsliboller trængte til et repost.

Bollerne er fulde af smag, de er både søde, grove og mættende, hvilket gør dem ideelle til en morgenbolle eller som mellemmåltid. Der er muligt at variere nødder og tørrede bær lige efter smag og lyst, derudover kan du også sagtens tilsætte havregryn, kokosmel, kerner mm. for at give en grovere struktur i bollen.

De er bagt på en blanding af grahamsmel, hvede- og durummel, hvilket giver bollen en lækker grov men samtidig rigtig blød konsistens. Når du bager med durummel, får du et blødt brød da glutenproteinerne i durummel har en ekstra god vandbiningsevne. Det medfører at slapt glutennetværk, der resulterer i en blød og lind dej. For at give bollerne et groft element er der tilført grahamsmel til dejen, hvorfor det grove element er vigtigt kan du læse meget mere om i mit indlæg det der med fuldkorn.

Det du skal bruge:

  • 25 g gær
  • 4,5 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk salt
  • 1 dl solsikkekerner
  • 40 g rosiner/tranebær/gojibær
  • 50 g nødder
  • 200 g durummel
  • 150 g. hvedemel
  • 200 g grahamsmel

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt olie.
  2. Herefter tilsættes durum og derefter nødder/tørret frugt og det blandes sammen.
  3. Til sidst tilsættes det resterende mel og salt.
  4. Bollerne fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir og hæver i 20 min.
  5. Dryp lidt lidt vand på toppen og bag i en forbarmet ovn på 200 grader i 18-20 minutter.

IMG_4462

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting du ikke havde troet om mig