Kokos cookies med chokolade

Fra at squatte 100 kg til 40 kg

13550964_10208433033800180_1909161967_nUmiddelbart en meget demotiverende overskrift, men sandt er det, og jeg er kun blevet gladere for at squatte siden jeg smed de mange kilo af.

Jeg har i rigtig lang tid haft fokus på tunge squats. Jo tungere jo bedre, for det er jo ret sejt at sige højt, at man kan squatte 100 kilo. Jovist, men hvis teknikken ikke er med dig, går det seje måske lidt af.

Da jeg squattede tungt var det langt fra ass-to-the-grass squats jeg kørte, og jeg tvivler på, om jeg overhoved kom ned på de 90 grader. Det var styrken der var i fokus, og jeg var ligeglad med dybden. Nu har mit fokus rykket sig. Jeg vil være god til at squatte dybt. Jeg har mobiliteten og ved jeg kan komme helt i bund, dog langt fra med så mange kilo.

Mine squats er blevet lettere kilomæssigt, sådan ca. 70 kilo, men de er på ingen måde blevet lettere fysisk. Mine ben er trætte som aldrig før, og det er selvom, at jeg også tager færre gentagelser end før. Jeg arbejder mig nu langsomt opad med kiloene, men jeg vil på ingen måde gå på kompromis med teknikken.

Vi træner forskelligt, udfordre os selv forskelligt. For mig er det vigtigt at min træning er sjov, hård og at den er med til at opbygge min krop, fremfor at slide på den. Jeg gider ikke sammenligne mig med andre. Jeg er mit eget udgangspunkt, og ligepræcis det har jeg kunne mærke da jeg gik de 70 kg ned i styrke, for på intet tidspunkt demotiverede det mig. Det kan godt ske, at din træningsmakker kan tage det dobbelte, men det er fuldstændig ligegyldigt så længe DU føler dig presset, så længe DU får udbytte af din træning og så længe DU har det sjovt med din træning.

   

4 kommentarer

  • Det indlæg taler direkte ind i min nuværende situation. Fedt! 😉
    Hvor mange gentagelser tager du? Og supersetter du, eller hvordan? Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor fedt at høre, at du kan relatere til indlægget 🙂
      Jamen det er meget forskelligt, jeg mærker meget efter, sørger for jeg bliver presset, men tager aldrig et bestemt antal gentagelser.
      Jeg laver ofte superset i min træning, men ikke lige med squat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det ser godt ud! Har du et trick til, hvordan man kan komme helt ned, hvis man nu er typen med stive haser og derfor har svært ved at komme langt ned uden at slippe med hælene (med og uden vægt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis du har meget stive haser, så kan noget stabilitetstræning og mobilitetstræning måske hjælpe dig? Det er ikke altid jeg gør det, men jeg kan mærke stor forskel når jeg bruger 10-15 minutter på at varme mine led op med elastikker inden træning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokos cookies med chokolade