Kikærtesalat

#brydglansbilledet del 4: pandafjæs

13714522_10208574162768316_253841574_n

Jeg er igang med en lang række indlæg omhandlende det at bryde det ellers flotte glansbillede vi ser på de sociale medier. Læs også mine andre indlæg her, her og her.

Det her indlæg handler kort og godt om, at man ikke skal tage sig selv for højtideligt når man træner. Jeg arbejder selv i Fitness World, og møder mange typer hver dag. Rigtig mange går op i deres træning for fuld skrue, alligevel er det tydeligvis vigtigt at se godt ud samtidig, for mange bruger mindst ligeså meget tid på at kigge på sig selv i spejlene, og på at rette på tøjet, som de bruger på at træne.

For mig handler træning om at få et pusterum, få luft fra tankerne og at få brugt kroppen. Det giver mig energi, og jeg er egentlig ret så ligeglad om jeg så ligner en panda i hovedet bagefter. Jeg træner ofte i mit eget center, og her skulle man måske tro, at jeg så ville gå lidt mere op i hvordan jeg så ud når jeg træner, for jeg kender trods alt mange af medlemmerne, og vil måske gerne holde en fin facade. Men nej. Jeg er ligeglad med facader. Jeg er mig når jeg træner, og jeg får uglet hår og røde kinder, ligesom mange andre, og det må alle gerne se.

Jeg tænker altid, at hvis du har tid til at tænke over hvordan dit tøj eller hår sidder når du træner, så har du altså fokus et helt forkert sted. Lad hver med at tænk så meget over hvordan du ser ud. Giv slip, giv gas og sved røven ud af bukserne når du træner, og husk, at det er helt naturligt ikke at ligne en prinsesse efter en times spinning.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kikærtesalat