Tinderjagt

Kikærtesalat

IMG_0244Denne sommersalat er super nem at smække sammen, og så smager den virkelig lækkert. Salaten skal
stilles på køl efter tilberedning og indtil servering, men den bliver absolut kun bedre af at stå til dagen efter også. Jeg spiser den gerne som tilbehør til aftensmaden, og gemmer da resterne til frokosten dagen efter.

Salaten er langt mere fyldig end en almindelig sommer- eller forårssalat, da den indeholder en god portion kikærter. Kikærter består af mange proteiner og kostfibre, som giver en god mæthed. Kikærter indeholder udover proteiner og kulhydrater, bestående af kostfibre, også en lang række vitaminer og mineraler. Især er bælgfrugterne en god kilde til B-vitamin. B-vitamin er særligt godt for vores nervesystem, hud, hår, lever og kredsløb. Samtidig fungerer B-vitamin som hjælpeenzymer til mange af kroppens processer, og er dermed vigtig for at disse processer opretholdes. Mineralet zink, som også er at finde i bælgfrugterne, er vigtig for omsætningen af kulhydrat, protein og fedt i kroppen. Udover zink indeholder bælgfrugter jern, calcium og fosfor. Her indgår fosfor, sammen med calcium, i processer for at opbygge kroppens koglemasse. Til sidst er jern vigtigt for at ilten transporteres rundt i kroppen, og spiller dermed en central rolle i hæmoglobinmolekylet i de røde bloglegemer.

Kikærter er, som ovenfor nævnt, en bælgfrugt, og generelt for bælgfrugter er, at deres skaldele er opbygget af et kraftigt indviklet net af stoffer, hvilke skal nedbrydes inden man kan spise dem. De nedbrydes ved, at man sætter bælgfrugterne i blød i mange timer og derefter koger dem. Dog kan mange bælgfrugter også findes på dåse, hvilket betyder at det er muligt, at benytte dem med det samme. De skal blot  skylles rigtig godt igennem inden brug.

Det du skal
bruge:

  • 1 dåse kikærter
  • en halv rød peberfrugt
  • agurk
  • 1 lille håndfuld finthakket persille
  • et halvt rødløg
  • 2 spsk olivenolie
  • citron
  • salt og peber
  • knust chili

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skyld kikærterne godt. Hak derefter rødløg, peberfrugt, agurk og persille fint. Jeg bruger min højtelskede urtehakker, som jeg har fået af min kære farmor, til at hakke persillen. Det er SÅ nemt, og alle burde have sådan en i deres køkken.
  2. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
  3. Bland olivenolie i og smag til med citron, salt, peber og eventuelt lidt knust chili
  4. Stil salaten på køl indtil servering, så smagene kan trække ud

IMG_0240

IMG_0239

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

2 kommentarer

  • Super lækker blog! Den skal helt klart følges! Og vildt flotte billeder du tager! Hvilket kamera bruger du?
    Tror lige jeg skal prøve den her opskrift i weekenden 🙂
    Håber du også har lyst til at tage et kig på min blog og evt følge mig på facebook og twitter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Celina,

      Mange tak for de fine ord 😀

      Jeg bruger faktisk blot min telefon til at tage billeder med. Så indtil videre en simpel Iphone 4s – men kunne virkelig godt bruge et rigtig fikst kamera dog.

      Jeg vil helt sikkert tage et kig forbi din blog også.

      God aften og mange hilsner
      Nadja 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinderjagt