10 tegn på, at du skal slappe af

Koldhævede valnøddestykker

10717724_10203854223812792_280994797_nDet er ingen hemmelighed at jeg elsker at bage, jeg er en rigtig-brød pige, og står valget mellem et godt hjemmebagt brød på den ene side og en kage på den anden, så ville jeg vælge brødet til hver en tid. En anden ting jeg holder meget af, er nødder (det er heller ingen hemmelighed), og derfor har jeg valgt at kombinere de to favoritter til lækre morgenstykker med valnødder.

Det er ikke længe siden, at jeg fik lyst til at lave min egen surdej, og valnøddestykkerne er derfor mit første forsøg på hjemmebag med surdej. Jeg troede egentlig at det var langt sværere det der med surdej, men mel, vand og tid gør alt arbejdet for dig.

Bollerne er lavet på rugmel og hvedemel for at få en grov men luftig bolle. Rugmel er fintformalede hele kerner, det vil sige at både skaldele og kim er malet med. Rugmel er en meget grov type mel, og det betyder også at den reelt har en rigtig dårlig bageevne. For at mel skal have en god bagekvalitet, skal det indeholde en god mængde gluten, så det er muligt at danne et såkaldt glutennetværk, som giver den luftige og lækre struktur i dit brød. Derfor har jeg også valgt at bruge hvedemel til mine morgenstykker, da hvedemel er en meltype som er rigtig god til at danne glutennetværk.

Det du skal bruge:

  • 5 dl koldt vand
  • 1 dl surdej
  • 5-15 g gær (jeg brugte 15 fordi min surdej stadig er meget ung, hvis du har en gammel surdej stående, kan du med fordel skære ned på gærmængden)
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk olivenolie
  • 100 g valnødder
  • 1,5 tsk salt
  • 300 g rugmel
  • ca. 400 g hvedemel

Fremgangsmåde:

Om aftenen:

  1. Bland vand, surdej og gær sammen indtil gæren er opløst. Herefter tilsættes skyr, honning, olie og nødder. Jeg valgte at knække nødderne groft med hænderne, da jeg godt kan lide at der er noget groft struktur i bollerne. Du kan vælge at hakke, knække, blende nødderne i den konsistens du ønsker.
  2. Derefter tilsættes rugmel og salt til dejen, og til sidst mættes dejen med hvedemel lidt ad gangen. Dejen skal kunne æltes i hånden, men ikke blive alt for tør og “hård”.
  3. Sæt dejen til hævning et koldt sted natten over. Nu var det ikke en stik-af-dej, som vælter udover kanten om natten, men alligevel valgte jeg at klippe en plasticpose op, og ligge den henover skålen og derefter et viskestykke over – så er man på den sikre side.

Om morgenen:

  1. Slå dejen sammen (den vil stadig være klistret i bunden af skålen) og form til boller eller brød afhængig af hvad du ønsker. Sæt bollerne til efterhævning i en times tid.
  2. Tænd ovnen på 200 grader, og pensel bollerne med lidt vand, mælk, æg eller hvad du har. Jeg valgte at give bollerne et snit på tværs, det gøres bedst med en lidt fugtig kniv, og skær så et snit der ikke ligger for dybt – på den måde får du den pæneste overflade.
  3. Bag bollerne i ovnen i ca. 20 minutter. Hold øje med dem, det afhænger også af ovnen. Hvis du banker dem i bunden og de lyder hule er de færdige.

10711589_10203854223572786_1986130709_n10714867_10203854223692789_1937725899_n

6 kommentarer

  • Sarah Theilgaard Byberg Jensen

    Hej 🙂
    Ser super lækkert ud, kan man undvære surdejen eller har du måske et alternativ i tankerne istedet for surdejen? 🙂

    -super fed blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sarah,

      De er super skønne, og jeg vil tro du sagtens kan skifte surdejen ud med gær. Så ville jeg anbefale dig at bruge ca. 25 g gær i stedet. Det du skal være opmærksom på er, at smagen vil være anderledes, da surdej giver brødet en karakteristisk smag 🙂

      Mange hilsner,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • laura

    hvordan laver/får man surdejen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej,

    Kan man bruge hytteost i stedet for skyr?

    Vh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har ikke forsøgt at bage med hytteost før, så jeg tør ikke sige hvordan resultatet vil være 😀 Men lad mig endelig høre om det fungerer hvis du kaster dig ud i det.

      Rigtig god dag,
      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tegn på, at du skal slappe af