Min hverdag

Min brystoperation del 1

13823430_10208659335977593_564451100_nDet er med sitren i maven, at jeg har valgt at skrive dette indlæg. Det er noget jeg har overvejet i mere end to år, om jeg skulle skrive om, eller om det er for privat. Jeg har været/er bange for, hvordan det tages imod, men på den anden side, så er det en stor del af min historie. En historie, som har ført mig til hvor jeg er nu, og en historie, der fortæller rigtig meget om, hvorfor jeg skriver så meget om det at elske sig selv, som jeg gør. En historie der er for lang til, at jeg kan dele den i et indlæg, og jeg har derfor valgt at dele den op. Her er første del, jeg håber I vil tage godt imod det.

Jeg har før skrevet om, hvordan jeg har haft svært ved at acceptere min krop, og hvordan jeg er nået til at holde af den præcis som den er. Men der er noget jeg aldrig har fortalt jer, noget jeg har skjult, noget jeg ikke har turde skrive om og noget, som har været et rigtig stort udviklingspunkt for mig, for mit syn på min krop og for min accept af min krop.

For jeg har gået i mange år og været ked af min krop, sådan rigtig ked af den. Værst var det da jeg var omkring 18-19 år. Jeg var ked af min mave, mine lår, men mest af alt mine bryster. Jeg var hverken overvægtig eller tyk, jeg var det de kalder normalvægtig, med en tendens til undervægtig, men jeg havde et billede af, at jeg ikke var god nok. Jeg havde et billede af, at mine bryster ikke passede til min krop. Jeg havde et billede af, at hvis jeg fik større bryster ville jeg få en flad mave. Hvis jeg fik større bryster ville jeg få selvtillid. Hvis jeg fik større bryster ville jeg blive lykkelig.

Kvinderne i magasinerne og på de sociale medier havde altid den her flotte solbrune, trimmede, mave, fyldige bryster og lår der ikke rørte hinanden. Det tiltrak mig. Deres kvindelige udstråling tiltrak mig så meget, at jeg var sikker på, at hvis jeg fik større bryster ville jeg blive ligeså lykkelig som de så ud. Jeg ville få drømmekroppen. Jeg ville føle mig kvindelig i min krop. Jeg ville få selvtilliden.

Jeg gik med tankerne om at få lavet mine bryster i lang tid. Vendte den med min mor, som først var meget afvisende. Hun spurgte mig om en masse ting “Hvad med at amme”, “Hvad med komplikationer” hun forsikrede mig om, at jeg var helt som jeg skulle være, men det var ikke sådan jeg havde det indeni. Indeni følte jeg mig forkert. Jeg sammenlignede mig selv med mine veninder som havde større bryster end jeg, og følte, at jeg manglede min kvindelighed. Jeg gik i yderligere et halvt år, før jeg nævnte det for min mor igen. Hun stod klar med de samme spørgsmål, men jeg havde undersøgt ALT denne gang, og stod klar med svarene. Jeg var klar over, at der kunne opstå komplikationer. Jeg var klar over, at de ikke kunne garantere mig et bestemt resultat. Jeg var klar over, at mine nerver kunne miste sin følsomhed. Jeg var klar over, at jeg måske ikke ville kunne amme mine kommende børn. Jeg var sikker i min sag, det var det jeg ville. Derfor begyndte jeg at spare op. Lagde en procentdel af min løn til side hver måned (heldigvis boede jeg hjemme og havde fuldtidsjob), og fandt det sted, jeg gerne ville have det lavet hos.

Jeg kom til konsultation hos min kirurg hvor vi skulle vælge implantaterne. Dagen var fyldt med indtryk, og det var så mærkeligt at stå der med implantaterne i hænderne. Skulle vælge størrelsen på mine kommende bryster. Jeg valgte at der skulle være lidt over 300 ml i hvert bryst. Det var en naturlig størrelse til min krop, hverken for store eller for små. Jeg gik derfra med et smil smurt på læberne. Kun en lillebitte procentdel af mig tvivlede på, om det var det jeg ville, men tanken om endelig at kunne føle mig kvindelig i min krop betød alt for mig.

Dagen kom, jeg var skrækslagen. Jeg har aldrig været i narkose, jeg har aldrig været indlagt, jeg har aldrig været så nervøs i mit liv, som da jeg stod ude foran den klinik kl. 6.30. Jeg blev mødt af de sødeste sygeplejersker, havde den bedste kirurg og fik noget beroligende som fik mig til at flyve. Jeg glemte alt omkring mig, og var klar til det der skulle ske. Jeg blev fulgt ind på operationsstuen, lagt på en briks, kan kun huske svagt, at jeg lå og pludrede inden jeg faldt i den dybeste søvn. Jeg vågnede op nogle timer senere af den vildeste rystetur, følte mig som en der var blevet gennemtæsket og med store hævede, og meget ømme, bryster. Drømmebrysterne, som skulle give mig de kvindelige former jeg altid havde drømt om. Jeg var så glad og lettet over, at alt var forløbet fint. Jeg faldt igen i en dyb søvn, stadig smilende over mine nye bryster.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

4 kommentarer

  • Signe

    Kære Nadja,

    Respekt for at du deler en så personlig ting! Jeg synes slet ikke, at det første indlæg er ‘langt nok’, hvis du forstår hvad jeg mener 😉 Jeg ved ikke, hvordan det ender (selvom jeg har en ide om det), men glæder mig til at læse mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar, dejligt du glæder dig til at læse mere 😀 Og jeg forstår hvad du mener, og kunne snildt have skrevet meget mere, men så ville jeg nok havde siddet og skrevet endnu 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Nadja. Virkelig modigt af dig at dele dette. Selvom du føler, du har “skjult” noget for dine læsere, så gør det, at du deler det nu, dig kun endnu mere troværdig. Kæmpe respekt <3 Jeg glæder mig til at læse resten, og vær helt rolig, jeg er sikker på at alle dine søde læsere tager rigtig godt imod det 😉
    Knus herfra

    P.S.: Du skriver helt fantastisk! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Kære Nadja😊 Min mor er meget imod at fånlvet bryster! Men jeg har det lige som dig! Jeg vil gerne have større bryster, alt andet kan man arbejde på, Enter at gøre fladere eller større… Jeg er dog kun 17, så det ville være alt for tidligt for mig at få dem lavet. Jeg er en konkurrence gymnast, så derfor har jeg heller ikke noget. Jeg har dog prøvet at skærer ned på min Cardio, så mine bryster kan vokse lidt… Er du stadig tilfredse med dine og noget du evt. Kunne anbefale?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hverdag