Jeg brød en stor grænse i weekenden

Min hverdag

Skærmbillede 2016-07-18 kl. 16.17.22Mig: “Caro, jeg satte mig for at blogge forleden, men jeg er tom for ideer for tiden”
Caro: “Hvad med at skrive om din hverdag, jeg tror dine læsere vil synes det er sjovt at læse hvad du egentlig laver”
Hvad bloggerveninder også er til for.

Derfor dette indlæg, om min hverdag, min hverdagsmad, min hverdagstræning, mine hverdagstanker og min hverdags-mig-tid.

Efter jeg blev færdiguddannet i januar, gik jeg direkte til at arbejde som souschef i Fitness World på Århusgade (Østerbro). Jeg har arbejdet i Fitness World længe, og da muligheden for at få flere udfordringer viste sig, tog jeg imod den med åbne arme.

Min arbejdsdag starter kl. 7.00 næsten hver dag hvilket betyder, at vækkeuret ringer kl. 5.15. Jeg er morgenmenneske helt ind til knoglerne, og skal have minimum 20-30 minutter til at spise min morgenmad, som består af denne havregrød, hver dag (ja, jeg er også vanemenneske).

Jeg gør mig klar, og gør det bedst med høj musik og dans. Men da jeg står så tidligt op, og helst gerne vil holde mig gode venner med min skønne roomie (og skønne veninde), så holder jeg dans og musik til dage hvor jeg er alene hjemme.

Som souchef er det mit ansvar, sammen med min centerleder, at sørge for vores center spiller maks. Jeg nyder mit arbejde, mine kollegaer og alle de søde medlemmer jeg møder dagligt. Jeg nyder alt fra rengøringsopgaverne til planlægning af holdplaner til kurserne. Jeg har 25 timer i ugen hvilket betyder at jeg ofte har tidligt fri, men det betyder ikke, at jeg forlader mit center der. Faktisk tilbringer jeg typisk 35+ timer ugenligt i Fitness World. Folk kalder det mit andet hjem.

I løbet af min arbejdsdag forsøger jeg at snige 1-2 mellemmåltider ind. Gerne bestående af gulerødder og riskiks med pålæg, dertil en masse kaffe og/eller energidrikke (hvilket jeg ikke er stolt af, men ja, det er sandheden). Min frokost består typisk af hytteost, kylling/tun, avokado, grønt og rugbrød. Jeg prøver så vidt muligt at holde mine måltider, selvom jeg, ligesom alle andre, kan finde det svært i en hverdag med mange opgaver.

Jeg træner efter arbejde hvis jeg har lyst, men det er ret svært ikke at have lyst til at træne, når man arbejder i Fitness World, og derfor træner jeg stort set også dagligt. Det er også en bonus ved at arbejde i fitness, da du slipper for at kæmpe med dig selv om, om du skal tage hele vejen i fitness for at træne, du er der ligesom allerede.

Mine eftermiddage og aftener bliver typisk brugt på veninder, caféture, at læse, at blogge og så selvfølgelig alt det praktiske. Hvis jeg rigtig skal koble af tegner jeg. Ofte bruger jeg mine eftermiddage/aftener alene, egentlig mest på grund af at jeg har rigtig meget brug for min mig-tid. Jeg har brug for at kunne slappe af i mit eget selskab. At arbejde i et fitness center, og at bruge så meget tid og energi der betyder, at jeg er meget social hele dagen. Jeg er på hele tiden, skal være imødekommende overfor medlemmer, være glad, smilende og i godt humør, jeg kender flere og flere af medlemmerne rigtig godt, og de forventer derfor også at man er på når man er der. Det betyder også at når jeg kommer hjem har jeg brug for at der kommer lidt ro på.

Jeg elsker min hverdag lige for tiden. Jeg er glad når jeg står op og det har jeg lært er det vigtigste for mig og min hverdag.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg brød en stor grænse i weekenden