Mors kartoffelsalat

juli 12, 2016 0 Af Sunderehverdag

13499866_10208410598399309_1622121666_oJeg har været så heldig og fået lov til at dele opskriften på min mors kartoffelsalat her på bloggen. Den er hverken kalorielet eller fedtfattig, men den er møghamrende lækker og fuld af sommersmag.

Det du skal bruge:

  • 600 gram kogte nye danske kartofler
  • 5 spsk. creme fraiche (5%)
  • 5 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. dijon sennep
  • En god portion kød og grill krydderi fra Knorr
  • En smule paprika
  • En god håndfuld purløg

Fremgangsmåde:

Kartoflerne koges i saltet vand i 15 minutter og afkøles herefter. Imens blandes dressingen, hvor alle de øvrige ingredienser røres godt sammen i en skål. Smag til med krydderierne. Når kartoflerne er kolde skæres de i mundrette stykker og vendes i dressingen. Lad kartoffelsalaten stå på køl i 30-60 minutter inden servering.

Dressingen er også fabelagtig ovenpå en salat og til det lækkert grillede kød.